Tjen penge i 2024 – 5 ting du kan gøre i dag, for at tjene penge

  • april 3, 2024
  • 15 min. læsetid
  • Read Icon læst 7670 gange
Forfatter  Marc Otto Ørum
Tjekket af  Paw Vej

Du ved allerede at der findes et hav af muligheder for at tjene penge online og offline. Ja, udvalget er faktisk så overvældende, at det kan føles helt umuligt at vælge.

Her kan du læse vores no-nonsense top 5 over ting du kan gøre i dag for at tjene penge.

Tjen mere som projektleder

Financer har indgået et samarbejde med BlivProjektleder, som giver dig en rabat på 4.000 kr. (halv pris). Som en ekstra bonus får du også projektleder certificering til en værdi at 3.500 kr. ganske gratis.

Hvis det lyder interessant, så brug linket herunder for at opnå rabatten og begynde at tjene mere i dit eget job.

Tilmeld dig kurset

Tjen penge ved at spare på dine daglige udgifter i 2024

Vi har alle sammen en masse faste udgifter, som skal betales hver måned:

  • Husleje
  • Telefon
  • Internet
  • A-kasse
  • Streaming

Listen er lang…

Når de ting er betalt, så skal det resterende beløb gå til opsparing, ferier, uforudsete udgifter, mad, tøj mm.

Vores månedlige udgifter er ofte højere end vi tror, og ved at gennemgå vores budget 1-2 gange årligt, kan du måske finde ekstra penge hver måned.

Et budget gør det muligt at sætte din økonomi i kasser, og kan hjælpe dig til at få flere penge mellem hænderne hver måned og skabe overblik.

Selv en besparelse på 500-1000 kroner om måneden kan gøre en stor forskel. Har du overblik over dit budget kan der nærmest gå sport i at se, hvor mange penge du kan spare på en måned.

Brug de årlige tjek til at gennemgå om du betaler for meget for dit mobilabonnement, forsikringer eller internet. Sider som Forbrugerrådet tænk hjælper dig med at finde de billigste løsninger, og det kan spare dig for flere tusinde kroner hvert år.

Du kan også kigge på dine brugsvaner.

Elsker du eksempelvis at tage lange bade flere gange om ugen, og forlader du ofte hjemmet uden at slukke lyset så kan der også være penge at spare ved at tænke over de vaner du har i hjemmet.

Tjen penge ved at spare penge. Det lyder måske lidt som en kliche, men faktisk kan det være et godt sted at starte når du vil tjene penge.

Læs vores store spareguide her.

Tjen penge – 5 ting du kan gøre i dag, for at begynde at tjene penge

Jeg har altid været typen der elsker at udforske nye indtjeningsmuligheder, enten ved at supplere min indkomst eller ved at tjene penge på nye og alternative måder.

På min personlige rejse har jeg bl.a. lært at:

  • At der findes mange forskellige måder at tjene penge på
  • At det kan være gennem passiv indkomst, som investeringer i aktier eller kryptovaluta
  • At du kan arbejde hjemmefra
  • At det kræver at du bevæger din tankegang væk fra den gammeldags tilgang til arbejde
  • At du ser mulighederne from for brgrænsningerne

Herunder finder du en liste over 5 ting du kan gøre for at tjene penge.

Tjen penge – arbejd hjemmefra

Drømmer du om at blive din egen chef? Arbejde når du vil, med hvem du vil og lige så meget eller lidt du ønsker, så er der faktisk flere muligheder for at tjene penge ved at arbejde hjemmefra.

Siden pandemien er langt flere virksomheder i dag blevet digitaliseret, og med det også deres arbejdsopgaver og det at arbejde hjemmefra er blevet mere normalt.

Flere funktioner i virksomhederne er i dag lagt ud til folk der arbejder hjemmefra, og du kan finde opgaver der tidsmæssigt spænder fra 1-2 timer, projektansættelse i flere måneder eller fuldtidsjobs.

Det er dog de færreste der kender til de muligheder der findes, og for mange lyder muligheden for hjemmearbejde for godt til at være sandt.

Når du arbejder hjemmefra, kan du f.eks. være:

  • Freelance: Det giver dig mulighed for at arbejde med mange spændende projekter, og hjælpe virksomheder med opgaver der interesserer dig
  • Blogger: Har du en passion, eller interesserer du dig for noget bestemt? Start en blog, og del din viden med andre
  • Tekstforfatter: Kan du lide at skrive, så er der flere muligheder for at hjælpe virksomheder med at skabe inspirerende indhold til deres hjemmeside
  • Oversætter: Kan du tale eller skrive flere sprog, så kan hjælpe med at oversætte hjemmesider og skrive artikler mm.
  • Hjælp folk med IT: Hvis du kan hjælpe almindelige mennesker på vej med deres IT-opgaver, så kan der være penge i det, og opgaverne kan variere helt utroligt meget.

Listen og mulighederne er faktisk kun begrænset af din fantasi, og mangler du yderligere inspiration indenfor dette felt kan du læse vores artiklen om at arbejde hjemmefra.

Tjen penge – passiv indkomst

Tanken om en passiv indkomst lyder for mange attraktivt, og faktisk er det muligt at få dine penge til at vokse mens du sover.

Passiv indkomst er dog ret misforstået, fordi passiv normalt betyder at du ikke skal gøre noget. Desværre må jeg skuffe dig, og hvis du gerne vil tjene penge ved passiv indkomst, så kræver det enten din tid, eller i mange tilfælde, at du investerer en portion af dine egne penge.

Men passiv indkomst har flere fordele, og når du først er kommet i gang, så passer det sig selv og det giver dig mere tid til at tjene penge andre steder.

Du kan skabe passiv indkomst på flere måder, men her er nogle muligheder du kan kigge nærmere på og som måske kan være ideer, du kunne tænke dig at undersøge yderligere.

Muligheder

1. Aktier
2. Udlej din bolig
3. Kryptovaluta
4. Ejendomsinvestering
5. Skriv en e-bog
6. Lav en app
7. Lav en webshop
Mulighed 1.

Aktier

Kunne du tænke dig at få en fuldstændig passiv indkomst, så kan investering i aktier eller obligationer være noget for dig. Flere af de store handelsplatforme som Nordnet, Saxoinvest og NordInvestments tilbyder forskellige løsninger, hvor de hjælper dig med at investerer dine penge i langsigtede investeringer, som kan give et fornuftigt afkast hvert år.

Læs mere i vores guide til aktier for begyndere.

Mulighed 2.

Udlej din bolig

Er du typen der rejser meget, så kan du faktisk tjene penge på at leje dit hus eller lejlighed ud, når du ikke er hjemme. Har du et ekstra værelse, så kan du også leje dette ud og derved opnå en passiv indkomst hver måned.

Hjemmesider som Airbnb hjælper dig faktisk med alt papirarbejdet. Du skal blot sørge for at holde kalenderen opdateret, så folk kan se, hvornår dit sted er ledigt. Kender du din rejsekalender for det næste år, så kan udlejning være en glimrende måde at tjene penge på og derved få en passiv indkomst.

Mulighed 3.

Kryptovaluta

Passiv indkomst ved at handle med kryptovaluta kan være forbundet med høj risiko, og vi anbefaler at du sætter dig godt ind i emnet før du investerer dine penge.

Brug kryptovaluta som en langsigtet investering, og hold dig eventuelt til de største kryptovalutaer som Bitcoin og Ethereum. Markedet for kryptovaluta er fortsat relativt ungt og volatile investeringer, og har du aldrig hørt om emnet før så anbefaler vi, at du læser vores guide til kryptovaluta for nybegyndere.

Mulighed 4.

Ejendomsinvestering

Investering i ejendomme har i mange år været en lukrativ forretning, når det kommer til passiv indkomst. Køb billigt, og sælg dyrt så enkelt kan det gøres, og mange har brugt ejendomsinvestering som opsparing til alderdommen.

At investere i bolig kræver en høj startkapital, og for mange kan dette være en drøm, der først bliver realiseret senere i livet. I dag findes der dog andre muligheder og på handelsplatforme som Kameo og Estateguru, er det muligt for private investorer, som er interesseret i boliginvestering at fungere som låneudbyder og investere helt ned til 500 kroner.

 

Mulighed 5.

Skriv en e-bog

Internettet har i dag gjort det muligt for alle at udgive bøger, og går du med drømmen om at blive en lille forfatter, og kan du lide at skrive, så kan der måske være mulighed for passiv indkomst ved at skrive din egen e-bog.

De fleste e-bøger er korte, og indeholder brugbare informationer mange af os søger svar på. Du kan eksempelvis skrive en e-bog om at pakke til en jordomrejse, eller hvordan du laver den billigste og bedste madplan.

Der er ingen garanti for rigdom, men har du flere e-bøger, så kan det være glimrende måde at tjene penge og få en passiv indkomst.

Det at publicere sin egen e-bog er blevet meget populært, og det er faktisk nemt at komme i gang. Det største arbejde ligger i at skrive bogen, og lave en passende forside. Derefter kan du relativt enkelt udgive den, og sælge den på handelssider som Amazon.

Mulighed 6.

Lav en app

Hvis du ejer en smartphone eller tablet, så er det ret sikkert at antage ,at du har flere apps downloadet. Men har du nogensinde haft en god ide til en app? Med den rigtige ide, og de rigtige IT-kundskaber, så kan du tjene gode penge ved at lave din egen app.

Det kan blive en passiv indkomst, der generer passiv indkomst i mange år. Når først arbejdet er lavet, og appen er udgivet, så kræver det ikke andet end vedligeholdelse og at folk selvfølgelig kan lide din app.

Danske Too Good To Go er et glimrende eksempel på en vision, der blev til en app, og som nu er blevet downloadet mere end 20.000.000 gange på verdensplan. Så det er bare at prøve sig frem.

Mulighed 7.

Lav en webshop

Går du med en iværksætter i maven, så kan det være at åbne din egen webshop er noget for dig? Dette kræver både dedikeret arbejde og i flere tilfælde en startkapital, og får du succes, så kan det være en glimrende mulighed for passiv indkomst.

Du kan sælge hvad som helst på nettet, uanset om det er et fysisk produkt eller en service du tilbyder. Det kan være et produkt, du selv har fremstillet, eller det kan være et digitalt produkt såsom et online kursus, en e-bog mm.

Det er en passiv indkomst der kræver tid, men som foruden en passiv indkomst giver frihed til selv at kunne tilrettelægge din dag.

Tjen penge – sælg ud af dine ting

Hvornår har du sidst taget et kig rundt i dit hjem, sorteret dit tøj eller været en tur oppe på loftet?

Har du overvejet om den ubrugte stol ovre i hjørnet måske kunne skabe mere glæde i et andet hjem, og at du faktisk kan tjene penge ved at sælge ud af de ting, du ikke længere bruger.

Mange gange giver vi vores gamle ting til genbrug eller smider det på genbrugspladsen, men faktisk kan du i mange tilfælde tjene penge på at sælge ud af dine ting.

Er du interesseret i at sælge dine ting, så kan du bruge online sider, som DBA, Gul og Gratis og Facebook Marketplace, hvor du helt enkelt kan oprette og sælge dine ting.

Du kan også leje en stand på et af de mange loppemarkeder, der findes landet over.

At sælge ud af dine ting, kan også hjælpe dig med at skabe orden i dit hjem og er en nem måde at tjene penge på samtidig med at andre kan få gavn dine ubrugte ting.

Tjen penge – anmeld ting på internettet eller svar på undersøgelser

Har du mange følgere på eksempelvis Instagram eller YouTube, så kan du faktisk tjene penge på at anmelde produkter eller reklamere for en bestemt virksomhed. Det er både en nem, hurtig og sjov måde at tjene penge på.

Når du reklamerer for en virksomhed eller et produkt, får du ofte tilsendt prøver og skal derefter lave et indlæg eller video, hvor du reklamerer for produktet.

Flere virksomheder tilbyder også penge for at svare på undersøgelser, og derved giver deres meninger til kende på bestemte produkter.

Du bliver ofte en del af et panel, og skal derefter så besvare forskellige undersøgelser. Det er en anden måde at tjene penge på, og kan være en nem måde supplere din indtægt.  

Tjen penge – gør din hobby til en indtægtskilde

Hvad siger du til at gøre din hobby til en indtægtskilde? Vi har alle en hobby, og faktisk kan du i flere tilfælde omsætte din passion til kroner og derved kan det være en måde at tjene penge på.

Der er mange fordele ved at tjene penge på de ting du godt kan lidt at lave, fordi arbejdet ofte er forbundet med hygge, og personlig interesse. 

Nogle elsker at strikke, mens andre nyder at lave keramik, bage eller lave mad. Du kan starte med at sælge dine ting i din omgangskreds, og dele billeder og videoer på din sociale platform.

Du kan også købe plads på en stand, eller gøre brug af de mange forskellige online platforme, der findes.

Selv om det ”bare” er en hobby for dig, kan du sagtens gøre det til en måde at tjene penge på.

Herunder får du nogle andre ideer, der måske kan få kreativiteten til at blomstre hos dig:

  • Bliv oversætter
  • Start en blog
  • Køb og sælg ting (fysisk og online)
  • Bliv fotograf og sælge dine billeder online
  • Tjen penge på samkørsel
  • Tjen penge ved at have reklamer på din bil
  • Anmeld ting på internettet

Det handler om at kigge på alle mulighederne, og ikke lade sig stoppe af, hvordan du plejer at tjene dine penge.

Prøv at kigge på dine interesser, tænk på hvor du kan gøre en forskel, samt om det er noget der giver dig mulighed for at tjene nogle ekstra penge.

Kig dig omkring, eller spørg om mulighederne for at tjene penge i dit netværk. Måske dukker der nye og spændende muligheder op.

Tjen hurtige penge i 2024 – Følg din passion og gør det du synes er sjovt

I denne artikel har jeg delt muligheder, der kan hjælpe dig med at tjene penge, og faktisk er det realistisk at du kan komme til at tjene penge på en af disse metoder.

Friheden handler om at gøre det du synes er sjovt, og hvor du føler at din passion og kvaliteter bedst kommer til udtryk. Desværre så er der alt for mange råd på nettet, som lover at du kan tjene hurtige penge og som sidenhen viser sig at være varm luft.

Det gælder om at finde gode muligheder med de midler du allerede besidder.

Der findes masser af arbejde derude, som kan være muligheder for dig til at tjene penge, men lad ikke påskud om at du kan tjene hurtige penge friste dig.

Er du intersseret i muligheder, hvor du kan tjene hurtige penge så er der flere ting du kan gøre:

  • Sælg ud af dine ting. Det er den hurtigste og mest effektive måde at tjen hutige penge
  • Send 10 ansøgninger om dagen. Står du uden arbejde kan det at sende mange ansøgninger afsted være en mulighed
  • Tilbyd din arbejdskraft til venner og familie. I stedet for at låne penge, kan du tilbyde din arbejdskraft til familie og venner, og på den måde tjene hurtige penge
  • Daytrading og aktiv investering. Denne strategi er risikabel, specielt for begyndere.
  • Arbejd hjemmefra. Denne mulighed kan være som supplement til dit normale job, og faktisk findes der mange muligheder for arbejde du kan lave hjemmefra.

Uanset hvilke muligheder, du ønsker at udforske nærmere, så kræver det arbejde og dedikation, og der vil formentligt gå nogle måneder før du er ordentlig i gang.

Gå på opdagelse i mulighederne præsenteret for dig her i denne artikel, eller find din egen vej, hvor du kan tjene penge i 2024.

Var denne artikel brugbar?

1 af 1 fandt dette hjælpsomt

Forfatter Marc Otto Ørum

Marc Otto Ørum har været ansat hos Financer siden 2021 og bestrider rollen som assisterende landeansvarlig for det danske marked. Han er en certificeret finansiel rådgiver med uddannelse fra Santander og Jyske Finans og har +11 års praktisk erfaring inden for bilbranchen, hvor han har vejledt og rådgivet folk om køb og finansiering. Hans primære fokusområder omfatter artikler om lån, privatøkonomi og kryptovaluta.

Fakta tjekket af Paw Vej
Del på
Read Icon læst 7670 gange

Udforsk vores emner

Du gør en forskel når du bruger Financer  Lær mere