Overholder Er du interesseret i at købe aktier? Så er du landet det helt rigtige sted.
På denne side får du en introduktion til aktiehandel, og derefter besvarer vi hele 58 spørgsmål om aktier.
Du kan bruge artiklen som en ressourceside, hvor vi enten besvarer dit spørgsmål direkte i artiklen, eller sender dig videre til en pålidelig kilde.
Denne artikel er et godt trin to, hvis du allerede har læst vores artikel om aktier for begyndere, eller hvis du kender lidt til aktier i forvejen og vil lære mere.
Mange som lander på denne side stiller spørgsmålet ”hvilke aktier skal jeg købe?”
Der er to primære grunde til at lede efter svar på dette spørgsmål:
Du leder efter inspiration. Inspiration er nemt at finde, tjek diverse aviser og online fora, for at se hvad folk investerer i. Læs vores artikel med aktieanbefalinger, og undersøg selv aktierne, før du køber dem.
Du har ingen strategi for din investering. Læs i dette tilfælde vores artikel om aktier for begyndere, hvor vi bl.a. giver dig en række simple aktiestrategier, som du kan følge.
Husk dog, at ikke engang Warren Buffet ved hvilken aktie der bliver den næste Amazon, Apple eller Facebook aktie, som alle har set store stigninger siden de blev lanceret.
Din bedste mulighed er derfor at gøre dig klogere på emner og læse alt hvad der findes omkring aktier.
Du kan altid følge trends og tendenser og investere i virksomheder, du mener vil klare sig godt i fremtiden.
Det er ikke svært at forstå, hvorfor det er blevet så populært at investere og handle med aktier i Danmark.
Historisk set, har aktieinvestering nemlig et afkast, der er langt højere end hvad du kan få på en traditionel opsparingskonto.
Mange har fået øjnene op for investering, og handelsplatformene tilbyder bedre og bedre vilkår.
De næste 58 spørgsmål besvarer alle de mest fundamentale spørgsmål om aktier.
En aktie er et bevis på, at du ejer et lille stykke af en virksomhed. Det er med andre ord et værdipapir, der som navnet indikerer, repræsenterer en værdi.
Når du køber aktier i et selskab, bliver du aktionær.
Hvis en virksomhed har udstedt 10.000 aktier, og har du 1 aktie, ejer du i princippet 0,01% af virksomheden. Har du 100 aktier i virksomheden, ejer du 1% og så fremdeles.
Jo flere aktier du ejer, jo mere indflydelse har du som regel også på virksomhedens udvikling. Du kan f.eks. være med til at stemme til generalforsamlinger.
Aktier handles på børsen, f.eks. kan du købe danske aktier på NASDAQ Copenhagen (tidligere Københavns Fondsbørs).
Vil du købe tyske aktier, kan de handles på de tyske børser, f.eks. Frankfurter Wertpapierbörse.
Det korte svar er 'for at tjene penge'.
Historisk set er aktiemarkedet steget med 7-8% om året i gennemsnit, justeret for inflation.
Derfor anses aktier for at være en god investering af rigtig mange investorer.
Du kan få dine penge ud at vokse, i stedet for at lade dem blive ædt op af inflationen på en opsparingskonto.
Der er to primære måder at tjene penge på aktier:
Kursstigninger
Udbytte
Kursstigninger har vi lige snakket om.
Hvis du køber en aktie til 1.000 kr., og den 5 år senere er 1.250 kr. værd, kan du sælge aktien og tjene 250 kr.
Udbytte er lidt anderledes.
I dette tilfælde behøver du ikke sælge aktien for at tjene penge, for selskabet bag aktien udbetaler nemlig en del af overskuddet til deres aktionærer.
Vi taler mere om udbytte senere i artiklen.
Det kommer an på rigtig mange forskellige faktorer blandt andet:
Hvornår du investerer
Hvad du investerer i
Hvor meget du investerer
Dit held
I teorien er der ingen grænse for, hvor meget du kan tjene på aktier.
Desværre er det også meget svært at forudse, eftersom ingen ved, hvad der kommer til at ske på aktiemarkedet i fremtiden.
Som tommelfingerregel, kan du, hvis du investerer bredt, forvente et afkast på 6-10% om året, før inflation.
Her er der tale om et gennemsnit. Der er både år, hvor aktiemarkedet falder og stiger
Du kan bruge vores renters rente beregner til at se, hvor meget det kan blive til over en lang årrække.
Når du køber aktier, er der en risiko for, at du mister dine penge.
Selvom aktier kan være en god investering, er det ingen garanti. Der kan være store udsving i aktiemarkedet fra år til år.
Specielt hvis du kun har én eller få aktier, er risikoen meget høj.
Du kan sikre din investering bedre, ved at sprede den ud over mange forskellige aktier, og flere forskellige aktivklasser.
Hvis du f.eks. kun har investeret i Vestas aktier, har du lagt alle dine æg i samme kurv.
Investerer du derimod ikke kun i Vestas, men også 49 andre aktier, gør det ikke så meget, hvis Vestas aktien falder i værdi.
Din portefølje holdes oppe af dine andre aktier. Dette kaldes også for risikospredning eller diversificering.
Den nemmeste måde at opnå en god diversificering, er ved at investere i indeksfonde eller ETF'er. Det kan dog også være i andre aktiver som eksempelvis kryptovaluta.
En indeksfond er en samling af aktier eller andre aktiver, som du kan investere i på en gang.
F.eks. kan du købe en indeksfond, der følger det danske C25 indeks.
Ved at gøre det, investerer du i alle de 25 danske selskaber, der findes i C25 indekset på en gang.
ETF står for Exchanged Traded Fund, eller på dansk 'børshandlet fond'. ETF'er og indeksfonde ligner meget hinanden, men der er nogle få forskelle.
ETF'er kan nemlig handles direkte på børsen, ligesom almindelige aktier. Derfor kaldes ETF'er nogle gange ETF aktier.
Både ETF'er og indeksfonde er hvad man kalder passive fonde. Det betyder, at der ikke sidder en ekspert og aktivt udvælger aktier til fonden.
Hvilke aktiver der er i fonden er i stedet forudbestemte, afhængig af hvilket marked eller indeks fonden følger.
Du skal som udgangspunkt være mindst 18 år gammel for at kunne investere.
Det er dog stadigvæk muligt at komme i gang, hvis en eller flere af dine forældre eller en anden værge skriver under på, at du må investere dine penge.
Hos Nordnet skal du f.eks. udfylde en formular, som bl.a. har følgende krav:
Samtlige forældremyndige skal underskrive
Fødselsattest, navneattest eller dåbsattest skal vedlægges
Samtlige forældremyndige skal vedlægge kopi af billede ID
Nogle virksomheder ønsker at bevare så meget kontrol over deres virksomheder som muligt, og derfor udsteder de to typer aktier.
A-aktier giver indflydelse i virksomheder.
B-aktier giver mindre eller ingen indflydelse.
Det kan f.eks. være, at en A-aktie giver 10 stemmer, mens en B-aktie giver en eller nul stemmer.
Det skal dog siges, at der ikke findes en bestemt definition af A og B-aktier.
Det er op til den enkelte virksomhed at bestemme hvilke forskelle i rettigheder, der skal være mellem A og B-aktier.
Hvis du har adgang til en aktieplatform, kan du se aktiekurser i realtid.
Har du ikke adgang, kan du altid søge på Google efter en aktie, så kan du nemt finde aktiens kurs, dog med 15 minutters forsinkelse.
En børs er en markedsplads, typisk for finansielle produkter, heriblandt aktier.
Der findes også børser, der ikke fokuserer på aktier, f.eks. valutabørser eller kryptobørser.
På en fondsbørs handles der med aktier og obligationer.
Ordet børsmægler kan betyde et par forskellige ting.
Traditionelt set, er en børsmægler er en person, der handler med aktier på vegne af andre.
Hvis man er børsmægler, rådgiver man kunder om handel med værdipapirer og foretager analyser.
I dag er ordet børsmægler også synonymt med handelsplatforme, man kan finde på internettet.
Traditionelt set betaler man sin børsmægler for rådgivning og handel med aktier, men i dag kan man gøre det selv gennem online børsmæglere eller netbank.
Handelsplatformenes brugere betaler selvfølgelig også for handlen med aktier, ligesom det er tilfældet hos bankerne.
En akties pris varierer hele tiden. Generelt udregnes en akties pris ved at dividere selskabets værdi med antallet af aktier.
Så hvis en virksomhed har en værdi på 1 milliard kroner og har udstedt 100.000 aktier, vil prisen for en enkelt aktie altså være 10.000 kr.
En dyr aktie er ikke nødvendigvis bedre end en billig aktie eller omvendt.
Om en aktie er en god investering for dig, kommer an på, om den er mere værd i fremtiden, når du sælger den.
Samtidig skal du også tillægge eventuelle gebyrer fra den handelsplatform du handler fra. Der kan være stor forskel på de individuelle gebyrer, og du kan med fordel læse vores artikel omkring "bedste aktieplatform."
Det korte svar, at når aktiens pris er sat, udvikler priserne sig alt efter udbud og efterspørgsel.
Det lange svar er, at der utroligt mange faktorer, der påvirker udbud og efterspørgsel.
F.eks. spiller forventningerne til en akties fremtidige værdi en rolle. Det samme kan konjunkturerne i den generelle økonomi, lovændringer og meget andet.
Her er en ikke-komplet liste:
Økonomisk vækst, stagnering og tilbagegang
Vækst, stagnering og tilbagegang i virksomheden selv
Antallet af udstedte aktier
Andre faktorer i selskabet selv
Spekulationer fra investorer med indflydelse
Nyhedsstrømningen
Politisk uro
Handelskonflikter
Valutakurser
Renter
Fremtidsudsigter
Hvor er det bedste at købe aktier, og hvor meget skal man starte med at investere?
Dette og meget andet kigger vi på i dette afsnit om køb og salg af aktier.
Den mest almindelige måde at købe aktier gennem en bank eller på en dedikeret handelsplatform.
For de fleste investorer, er de dedikerede handelsplatforme bedst. Det er fordi de normalt er billigere, har flere muligheder og udvalget er større.
Dog kan der være stor forskel på priserne, selv på handelsplatformene.
Derfor har vi undersøgt markedet og samlet en liste over de bedste platforme, så du undgår at betale for meget.
Når du har en bruger på en handelsplatform, skal du bare finde den aktie, du vil investere i og trykke køb.
Du bør ikke investere mere, end du har råd til at miste. Uanset om det er 50.000 kr., 5.000 kr. eller 500 kr. er det helt fint.
I starten handler det mest om at komme i gang med at investere, så du kan få opbygget noget erfaring, så det hele ikke virker så farligt mere.
Invester hvad du føler dig komfortabel med. Der er ingen grund til at miste nattesøvn over sine aktier.
Derfor anbefaler vi altid, at du opbygger en nødopsparing, før du begynder at investere dine penge.
Uanset hvor du køber aktier henne, kommer du til at betale for din handel på den ene eller den anden måde.
Prisen kan både være en procentdel eller et fast beløb på alt fra 1-200 kr. per aktiehandel du ønsker at gennemføre.
Denne pris kaldes for kurtage.
Bankerne har normalt den højest kurtage. F.eks. har Danske Bank en kurtage på 0,75% af det beløb du handler for, dog mindst 175 kr., hvis du vil have banken til at lægge din ordre.
Placerer du selv din ordre via netbank, kan du gøre det fra 0,15% af det beløb du handler for, dog mindst 29 kr., når du handler i Danmark og Norden (se prisliste Danske Bank).
Heldigvis er der mange handelsplatforme, der er billigere end bankernes. Her kommer det mest normale gebyrer i forbindelse med aktiehandel:
Kurtage – et gebyr for at gennemføre handlen
Depotgebyrer – gebyr for at opbevaring af værdipapirer
Spredning – forskellen mellem købs- og salgsprisen
Vekselgebyrer – gebyr for omveksling, når du handler med udenlandske akter
Disse gebyrer og meget mere, sammenligner vi i vores artikel om de bedste aktieplatforme.
Kurtage er det gebyr, det koster at foretage en aktiehandel. Dette beløb opkræves altså af børsmægleren for at gennemføre handlen med værdipapiret.
Der er typisk tale om et fast beløb eller en procentdel af handlens størrelse.
En investor tænker typisk langsigtet, og ønsker ikke at købe og sælge aktier særligt ofte.
En trader derimod, kan handle hver eneste dag.
Det er også meget normalt for tradere at handle med gearing, altså lånte penge. På den måde kan de skabe større gevinster uden at handle med store beløber.
Dog er det også langt mere risikabelt at handle med gearing, end det er at handle uden. Du kan nemlig også miste mere, end du handler for.
Læs mere om gearing og CFD-handel
En insiderhandel er en handel, der foretages baseret på ikke-offentlig information, der har betydning for virksomhedens værdi.
Hvis du f.eks. er medarbejder i en virksomhed, og ved, at i snart lancerer et banebrydende nyt produkt, der med al sandsynlighed vil øge virksomhedens værdi, er det ulovligt at handle baseret på denne information.
I dette afsnit besvarer vi spørgsmål omkring aktiestrategier og giver en række gode tips.
Vi anbefaler, at du kommer i gang så hurtigt som muligt. Ved at starte tidligt, kan renters rente begynde at arbejde til din fordel.
Historisk set, har du haft de bedste muligheder for at opnå er højt afkast ved at starte tidligt.
Vi anbefaler, at du investerer løbende, måned efter måned.
Når du først har opbygget en nødopsparing, kan du begynde at investere dine penge i stedet for at spare dem op på en opsparingskonto.
På den måde kommer dine penge ud at vokse så snart som muligt.
Der er ikke nødvendigvis én strategi, der er bedre end alle andre.
Ligesom ingen ved, præcis hvilken aktie, der bliver den store vinder i fremtiden, kan man sige det samme om aktiestrategier.
Der er forskellige strategier, der passer til forskellige temperamenter.
Hvis du f.eks. ikke ønsker at bruge så meget tid på investering, men stadigvæk gerne vil opnå et godt afkast, er en passiv investeringsstrategi passende.
Er du derimod meget interesseret i aktier og analysearbejde, passer en mere aktiv strategi dig måske bedre.
Det er selvfølgelig også muligt at kombinere strategier på kryds og tværs.
Passiv investering er investering i det brede marked. Det betyder, at man investerer i et større udvalg af aktier, i stedet for en række få, individuelle aktier.
Typisk følger man i en passiv investeringsstrategi et eller flere indeks, altså en samling af aktier.
På den måde bliver du eksponeret i det samlede markeds udvikling, uden aktivt at udvælge aktier til din portefølje.
Med en aktiv investeringsstrategi, forsøger vi at slå det generelle aktiemarked i årligt afkast.
Her udvælger vi aktivt hvilke aktier, der skal være med i vores portefølje.
Vi forsøger selvfølgelig at finde de bedste aktier, som vi forventer vil klare sig bedre end gennemsnittet.
Aktiv investering er sværere end passiv investering, fordi det kræver tid at finde de bedste aktier.
Du skal dog ikke forvente, at du er i stand til at slå markedet.
Flere forskellige undersøgelser har vist, at omkring 90% af aktivt forvaltede fonde ikke slår passive fonde i samme demografi.
I fremtiden skriver vi en artikel, der handler specifikt om at slå markedet.
Risikospredning, også kaldet for diversificering, er når man investerer i mange forskellige aktier eller andre aktiver, for at mindske sin risiko.
I stedet for at investere i én enkelt aktie, investerer man i mange forskellige aktier. På den måde taber man ikke alle sine penge, hvis en af aktierne falder i værdi.
Det kan du gøre ved at købe en bred vifte af forskellige aktier, i stedet for at gå all-in på en lille håndfuld af aktier.
Du kan også investere i flere forskellige aktivklasser, udover aktier, f.eks. obligationer, guld, kryptovaluta eller ejendomme.
En af de nemmeste måder at diversificere sin portefølje, er ved at købe indeksfonde eller ETF'er.
Som ordet indikerer, er risikovillighed i hvor høj grad, du er villig til at løbe risici, når det kommer til investering.
En person med lav risikovillighed bør ikke have samme portefølje som en person med høj risikovillighed.
Hvis din risikovillighed er lav, vil du typisk blive rådet til hovedsageligt at investere i obligationer og en mindre portion aktier.
Er din risikovillighed derimod høj, kan du investere størstedelen af dine penge i aktier, og en mindre del i obligationer.
Begrebet bruges både for aktieinvestering og andre investeringstyper.
Risikovillighed er en individuel ting, og kommer blandt andet an på dit temperament og din tidshorisont.
Du kan stille dig selv spørgsmål som:
Hvor bekymret tror du, du vil være, hvis markedet går nedad?
Hvor diversificeret ønsker du, at din portefølje skal være?
Hvor højt et afkast er du tilfreds med?
Din tidshorisont spiller en rolle, fordi jo længere ude i fremtiden, du skal bruge dine penge, jo større en risiko kan du løbe.
Dette bygger på en antagelse om, at aktiemarkedet kommer til at gå op over tid. Og jo længere tid der går, jo større er chancen for, at du kommer til at tjene penge på aktier.
Så hvis du er 25 år og nyuddannet, er din risikovillighed alt andet lige højere, end hvis du er 66 år og snart skal på pension.
Det kommer an på din investeringsstrategi.
Hvis du har en meget langsigtet strategi, giver der sandsynligvis ikke mening at sælge ud af dine aktier, hvis de falder i pris.
Faktisk benytter mange langsigtede investorer lejligheden til at købe flere aktier, fordi de forventer, at markedet vil vende igen.
Hvis du skal bruge pengene snart og dermed har en meget kort tidshorisont, kan det dog godt give mening at sælge, når aktierne falder.
Men pas på med at lade dig rive for meget med af stemningen på aktiemarkedet.
Det bedste du kan gøre for dig selv er at lægge en strategi for din investering og følge den.
Aktiemarkedet kan have store udsving på kort sigt.
Hvis du mister nattesøvn over dine aktier, er du måske for risikabel i din investering, og bør overveje at justere din risikoprofil.
Vi har sammenlignet hele markedet, og du kan spare tusindvis af kroner ved at vælge den rigtige aktieplatform
Bedste aktieplatformeHer besvarer vi de spørgsmål, der ikke lige passede ind i de andre kategorier.
Ja, det skal man. Aktieindkomst beskattes normalt efter realiseringsprincippet, med undtagelse af aktiesparekontoen.
Det er selvfølgelig kun din gevinst, der beskattes. Læs meget mere om skat af aktier.
Du er selv ansvarlig for at indberette gevinster eller tab til SKAT via din selvangivelse.
De fleste danske handelsplatforme og banker indberetter til SKAT automatisk, hvilket gør tingene nemmere for dig som investor.
Du er dog stadigvæk ansvarligt for, at opgørelsen er korrekt.
Bruger du en udenlandsk platform er det en smule mere besværligt, men det er stadigvæk til at finde ud af.
Her skal du finde dine kontoudtog, hvorefter du kan finde de relevante tal at indberette til SKAT.
Det foregår på normalvis via din årsopgørelse, som normalt offentliggøres i foråret. Skatteåret er som altid 1 januar – 31 december.
Det korte svar er 17-42%. Det lange svar kommer her:
Fra d. 1. januar 2019 blev det muligt at oprette en aktiesparekonto, som beskattes med blot 17% på dit afkast.
I 2026 har aktiesparekontoen et loft på 174.200 kr. Loftet stiger gradvist fra år til år, og målet er at det på et tidspunkt rammer 200.000 kr.
Hvis du ikke bruger en aktiesparekonto, er den laveste sats 27%, mens den højeste sats er 42%.
Bundgrænsen for aktieindkomst findes ved at trække din realiserede gevinst fra dit realiserede tab. I 2026 er bundgrænsen 79.400 kr.
Du skal altså betale 27% af de første 79.400 kr. i aktieindkomst, og 42% af det beløb, der er over bundgrænsen.
Derfor er det en god idé at overveje en ekstra gang, hvor meget du skal sælge ud af dine aktier. Måske kan det bedre betale sig at sælge en del af aktierne næste år.
Læs mere om skat af aktieindkomst på skat.dk
Det svære ved at være Warren Buffet er, at hver gang han køber en aktie, vælger rigtig mange mennesker at købe den samme aktie.
Alligevel har Berkshire Hathaway rapporteret et gennemsnitligt afkast på 17,1% siden 1985.
Berkshire Hathaway porteføljen styres hovedsageligt af Warren Buffet, som er Chairman og CEO. Du kan se selskabets aktuelle portefølje (på ca. 300 milliarder dollars) her.
Vær opmærksom på, at selvom du køber de aktier Warren Buffet har lige nu, er det ikke en garanti for et højt afkast år efter år.
Den bedste måde at lære om aktier på, er ved selv at komme i gang med aktiehandel.
Åbn et depot på en handelsplatform
Køb din første aktie
Læs artikler som denne
Læs bøger om aktier og investering
Gå til begivenheder om investering
Research forskellige aktieselskaber
Følgende bøger er et godt sted at starte
Aktiehandel og aktieanalyse – af Peter Arendt.
Børshandlens psykologi – af Lars Tvede.
The Intelligent Investor – af Benjamin Graham.
A Random Walk Down Wall Street – af Burton Malkiel.
The Little Book of Common Sense Investing - af John C. Bogle.
Her kommer en liste over aktiebegreber, som vi endnu ikke har dækket i artiklen.
Afkast er det vi tjener på vores aktier. Både kursgevinsten og udbyttet kan betegnes som afkast.
Udbud er de varer, der er tilgængelige varer i et marked. F.eks. kan en virksomhed udstede 1.000 aktier. I dette tilfælde er udbuddet 1.000.
Efterspørgsel er antallet af personer, der ønsker at købe i et givent marked.
Hvis der f.eks. er 1.500 personer, der ønsker at købe en given aktie, men der kun er 1.000 aktier tilgængelige, vil aktiens pris stige, indtil der igen kun er 1.000 personer, der ønsker at købe.
Det er lidt en forenkling af konceptet, men sådan påvirker udbud og efterspørgsel hinanden.
Udbytte er når selskabet bag aktien udbetaler en del af deres overskud til aktionærerne. Disse aktier kaldes for udbytteaktier.
Det er dog langt fra alle aktier er udbyttebetalende.
Udbyttet vedtages for de fleste danske virksomheders vedkommende på den årlige generalforsamling, hvilket du kan holde øje med som investor.
Hvis en aktie er 1.000 kr. værd, og udbyttet er 10 kr. per aktie, er udbytteprocenten 1%.
Typisk betaler en udbyttebetalende aktie 1-3% i udbytte.
Dividende er blot et andet ord for udbytte. På engelsk kaldes udbytte dividends.
Hvis du vil have udbetalt udbytte for en aktie, skal du eje den før x-dagen. X-dagen kaldes også for ex-udbyttedag.
Udtrykket bull-marked bruges til at beskrive et marked, der generelt er opadgående.
Begrebet kan både bruges til at beskrive den generelle tendens, men også stemningen på markedet.
Udtrykket bear-marked bruges til at beskrive et marked, der generelt er nedadgående. Det er det modsatte af et bull-marked.
Begrebet kan både bruges til at beskrive den generelle tendens, men også stemningen på markedet.
Læs mere om bear og bull markeder.
Gearet handel er en måde, man kan kontrollere et en større del af et aktiv, uden af investere det fulde beløb.
Med andre ord, investerer man med lånte penge.
Hvis du f.eks. handler for 1.000 kr. med en gearing på 1:10, vil din eksponering være 10.000 kr. Stiger din investering 2% i værdi, vil du i stedet for at tjene 20 kr., tjene hele 200 kr.
Gearing virker dog begge veje, og derfor er det meget risikabelt at handle med gearing.
At shorte en aktie vil sige, at man handler imod aktien. Man tror altså på, at aktien kommer til at falde i værdi.
Læs fuldt svar om at shorte aktier
En cyklisk aktie er en aktie, der generelt påvirkes meget af markedskonjunkturerne. Almindelige forbrugsvarer, såsom tøj, rejser og biler er cykliske.
En defensiv aktie er en aktie, der ikke påvirkes særlig meget af markedskonjunkturerne. Her er der typisk tale om nødvendighedsvarer, f.eks. toiletartikler og mad.
Fundamental analyse er en teknik, der kan bruges til at bestemme en akties værdi. Helt basalt, kan man besvare spørgsmål som:
Er virksomheden profitabel?
Er virksomheds omsætning voksende eller faldende?
Hvordan er virksomhedens position ift. konkurrencen?
Disse er bare tre spørgsmål, man kan stille sig selv, men vi kunne udvide listen til at indeholde flere hundrede.
Formålet med at besvare disse spørgsmål, er selvfølgelig for at beslutte, om det er klogt at investere i aktien eller ej.
Fundamental analyse kan også bruges til andre typer af investering end aktier.
Teknisk analyse er noget anderledes end fundamental analyse. I korte træk, går det ud på at studere udbud og efterspørgsel i et marked.
Målet med det er at bestemme hvilken retning markedet er på vej hen.
Helt specifikt kan man kigge på kurser og volumen, altså specifikke tal og statistikker, som bliver skabt af markedsaktivitet.
En obligation er et gældsbevis. Når du køber en obligation, låner du penge til udstederen af obligationen.
Udstederen kan f.eks. være staten, en virksomhed eller et realkreditinstitut.
Man hører ofte om aktier og obligationer i samme sætning, fordi det er to af de mest almindelige investeringsobjekter.
Obligationer anses for at være en mere sikker investering end aktier, men til gengæld er det potentielle afkast også lavere.
Penny stocks er aktier, man kan købe til en meget lav pris, typisk under 1 dollar per aktie.
Et selskab kan foretage et aktiesplit for at øge antallet af udestående aktier, ved at opdele hver eneste aktie, typisk med en 1:2 ratio.
Lad os sige, du ejer 100 aktier, der hver er 500 kr. værd. Efter aktiesplittet, ejer du 200 aktier, der er 250 kr. værd.
Har du et spørgsmål om dette emne? Spørg fællesskabet.
Vær den første til at stille et spørgsmål om dette emne.
At sammenligne finansielle produkter tager få minutter, men kan spare dig tusindvis af kroner.
Sammenlign produkter
