WIKI

Hvad er den bedste investering?

Vigtig info

  • Den sikreste “investering” du kan lave et at afbetale dyr gæld med en rente på over 3% før du investerer.
  • Du bør opbygge en nødreserve på 2-6 måneders forbrug, før du lægger dine penge i aktier eller andre aktiver, så du er sikret i tilfælde at uventede udgifter.
  • Investering i aktiemarkedet er en af de bedste investeringer på lang sigt, fordi det historisk har givet et afkast på 7-8% om året, justeret for inflation.
  • Andre historisk gode investeringer er ejendomsinvestering, obligationer og ETF’er. I dag er der også mulighed for crowdlending, kryptovaluta og Copy Trading. Undersøg selv hver enkelt mulighed, før du investerer.
  • Præcis hvilken investering, der er den absolut bedste, er umuligt at forudse. På lang sigt har du de bedste muligheder, hvis du investerer bredt.
Forfatter  Paw Vej
Opdateret: januar 18, 2024

Warren Buffet har engang sagt, at den bedste investering man kan gøre, er investering i sig selv.

Selvom han nok har ret, kommer vi ikke til at gå så filosofisk til værks i denne artikel.

Vi kigger nemlig på, hvad de bedste investeringer historisk set har været, når det kommer til at opbygge sin formue.

Betaler du for meget for dine investeringer?

Selv 1% forskel i handelsomkostninger kan blive til titusindvis af kroner over en længere årrække. De fleste banker tager overpris for investering i aktier og andre aktiver.  Derfor har vi samlet de bedste aktieplatforme i en simple oversigt, så du nemt kan vælge den billigste og bedste til netop dine behov.

Sammenlign aktieplatforme

Invester i gældsafvikling

Afbetaling af eksisterende gæld, er den mest sikre investering du kan lave.

Det gælder i høj grad, hvis du har gæld med en rente på 5-25%.

Der er selvfølgelig ikke tale om en ”rigtig” investering, eftersom dine penge ikke kommer til at vokse sig større. Dog er du sikker på, at du ikke mister flere penge unødvendigt pga. af renter.

Det største argument for at afbetale gæld, før du investerer er, at du er helt sikker på, at du opnår et afkast.

Det kan du ikke være med investering i aktier eller andre aktiver, selvom der selvfølgelig er en god chance for det.

Hvis du har gæld, så læs vores artikel om hvordan du bliver gældfri hurtigst muligt.

Det er ikke altid bedst at betale gæld af først

Hvis renten er meget lav, er det ikke nødvendigvis bedst at betale hele din gæld af, før du begynder at investere.

Typisk vil der være tale om realkreditlån eller SU-lån, som har en rente på under 2%.

Det er dog en god idé at tjekke det nuværende inflationsniveau. Hvis inflationen ligger på 0-2%, forværrer denne gæld ikke din privatøkonomi særlig meget.

Det er selvfølgelig stadigvæk bedst at være gældfri, men det kan give mening at begynde at investere i visse tilfælde.

Husk dog, at dine investeringer skal opnå et afkast, der er højere end renten på din gæld + handelsomkostninger, før det giver mening.

Æder høj kurtage dit afkast?

Spar tusindvis af kroner ved at vælge den rigtige aktieplatform

Se de bedste aktieplatforme

Invester i en nødreserve

En nødreserve er en bunke penge, som du kan bruge i økonomiske nødstilfælde.

Hvis bilen brænder sammen, eller der kommer en uventet regning ind ad døren, vil du altid kunne betale den med en del af din nødreserve.

Det er vigtigt at have, da det er en slags selvforsikring mod ulykker. Det er ikke altid så simpelt at få fat i sine investerede penge hurtigt.

Find den bedste rente

Det er selvfølgelig stadigvæk muligt at optimere sin nødreserve, så du ikke mister penge, af at have dem stående i banken.

Hos Lån og Spar Bank kan du f.eks. få en lønkonto med en rente på 5% op til 50.000 kr., som medlem af en af de fagforeninger de samarbejder med.

Det vil være en rigtig fin nødreserve for mange mennesker, og afhængig af dit forbrug, kan mindre også gøre det.

Se om du kan få 5% her.

Der findes ikke mange andre gode alternativer til en lønkonto med en god rente, men hvis du er studerende, er der flere gode tilbud med studiekonto:

  • Lån og Spar Bank. 5% i rente op til 20.000 kr.
  • Djursland Bank. 5% i rente op til 20.000 kr., derefter 0,75% (prisbog)

Invester i aktier

Nu er vi endelig kommet til egentlige investeringer. En af de bedste investeringer du kan lave, er investering i aktiemarkedet.

Man siger, at aktiemarkedet i gennemsnit stiger ca. 10% om året, eller 7-8% justeret for inflation.

Det tal har man fundet frem til ved at kigge på det amerikanske aktieindeks S&P 500, som tager højde for et bredt udsnit af det amerikanske aktiemarked.

Invester bredt

Den måske bedste måde at investere i aktier, er ved at købe et bredt udvalg af forskellige aktier, f.eks. gennem indeksfonde eller ETF’er.

Når du gør det, køber du en lille bid af mange forskellige selskaber, og på den måde spreder du din risiko over flere forskellige aktier.

F.eks. kan du købe det danske C25 indeks, som har 25 af de største danske aktier.

Hvis du vil gå virkelig bredt, så overvej MSCI World Index, som dækker 23 af verdens udviklede lande, med over 1.500 aktier.

Hvorfor er bredt bedre end smalt?

Det er et velkendt faktum i aktieverdenen, at langt de fleste investorer ikke er i stand til at slå aktiemarkedet.

Ifølge denne undersøgelse er der tale om hele 88% de professionelle investorer.

Hvis professionelle investorer ikke kan slå markedet, er chancen for almindelige mennesker endnu mindre.

Det skal dog siges, at smal investering, f.eks. investering i enkelte aktier, hvor man forventer vil slå markedet, har større potentiale end bred investering.

Samtidig løber man en langt større risiko, fordi hvis en af de få aktier man har i sin portefølje, falder meget i værdi, gør hele ens portefølje det samme.

Derfor mener vi, at investering i et bredt udvalg af aktier er en af den bedste investeringer.

Hvad vil det sige at slå markedet?

Når man taler om at ”slå aktiemarkedet”, menes der, om man kan opnå et højere afkast end aktiemarkedet generelt. Måden man slår markedet på, er ved at udvælge aktier, der stiger mere i værdi end hele markedet generelt. Så hvis vi køber 15 forskellige aktier, og de i gennemsnit stiger med 12% på et år, men aktiemarkedet generelt kun stiger med 9%, har vi slået markedet.

Læs også


Invester i ejendomme

Investering i ejendomme er et rigtig godt alternativ til investering i aktier. Det gode ved ejendomsinvestering er, at du investerer i noget ”ægte”.

Du kan også bo i den bolig du har købt, og på den måde gøre din husleje til en investering, i stedet for en direkte udgift.

Boligmarkedet er i snit steget med ca. 8% om året, justeret for inflation, så det ligner altså meget aktiemarkedet ift. afkastforventning.

Når du køber en bolig, tager du normalt et realkreditlån, som kan dække op til 80% af boligens værdi.

Det betyder, at du kan tjene penge på at have gæld, hvis boligen stiger procentmæssigt mere i værdi end lånets rente.

Du kan også selv være med til at gøre din bolig mere værd, ved løbende at arbejde på den.

Det er dog også en større proces at købe en bolig, end det er at købe en aktie. Boligkøb kræver også langt mere startkapital og vedligeholdelse.

    Ulemper ved ejendomsinvestering

  • Der er arbejde i vedligeholdelse og evt. kommunikation med lejere.

  • Det kræver relativt meget startkapital (mindst 20% af boligens værdi).

Invester i crowdlending

Crowdlending, eller peer-to-peer lån, er investering i allerede udstedte lån.

Konceptet har gjort det muligt for almindelige forbrugere at udlåne deres penge til andre forbrugere.

Ligesom en bank, der låner penge ud, vil du få pengene tilbage igen med renter. Selvfølgelig er der en risiko for, at lånene misligholdes.

Dog har crowdlending været en profitabel investering over de seneste år, hvor konceptet er blevet populært.

En af de mest populære udbydere er EstateGuru, hvis investorer har set et historisk afkast på 10.53%, siden de startede ud i 2013.

Crowdlending er ligesom aktieinvestering relativt nemt at komme i gang med.

Lån har eksisteret i mange år

Bankerne har tjent penge på at låne penge ud i århundreder, og nu er det også blevet muligt for privatpersoner.

Husk alligevel, at selve crowdlending konceptet ikke har eksisteret i lige så mange år.

Crowdlending er også en smule mere kompliceret, eftersom du ikke nødvendigvis låner penge direkte til forbrugeren.

Pengene går først gennem en crowdlending platform, som forbinder dig med forbrugeren. Hvis platformen går konkurs, er det mere usikkert hvad der sker med dine penge.

Vi mener, at crowdlending er en god investering, men den er stadigvæk utestet på den lange bane.

Højere afkast på 5 minutter.

Vælg en dedikeret handelsplatform fremfor banken og spar

Se de bedste aktieplatforme

Bedste investering i 2024

Præcis hvilken investering der den endegyldigt bedste er umuligt at sige.

Historisk set har aktier og ejendomme været en rigtig god investering, og derfor har vi valgt at fokusere på dem i denne artikel.

Der er mange andre investeringer, der kan vise sig at være gode – kryptovaluta, ETF’er, guld, obligationer og Copy Trading for at nævne nogle få.

Hvad der er bedste for netop dig, kommer an på din tidshorisont, risikovillighed og økonomi.

Husk, at en bred portefølje af aktiver er mere sikker end en smal. Med andre ord, læg ikke alle æg i samme kurv.

Lav altid din egen research af forskellige aktiver, før du investerer i dem.

Var denne artikel brugbar?

8 af 9 fandt dette hjælpsomt

Gennemsigtighed i indhold
Hos Financer.com dedikerer vi os til at hjælpe dig med din privatøkonomi. Alt indhold her på siden følger vores redaktionelle retningslinjer. Vi er åbne omkring, hvordan vi anmelder produkter og tjenester i vores anmeldelsesproces, og hvordan vi tjener penge i vores annoncøreroplysninger.
Forfatter Paw Vej

Paw Vej er leder for det danske marked hos Financer.com, hvor han har arbejdet siden 2016. Hans ekspertise falder inden for lån, kreditkort og investering, og hans artikler om de samme emner er blevet læst af mere end 1,5 millioner danskere. Paw er citeret af både danske FINANS og internationale Forbes.

Del på
Read Icon læst 15345 gange

Du gør en forskel når du bruger Financer  Lær mere