ETF investering

ETF’er er velkendte i udlandet, men mindre udbredte i Danmark, på trods af de har meget til fælles med almindelige indeksfonde, som rigtig mange danskere allerede har investeret i.

Vi kigger nærmere på ETF'er og om det er en god investering.

En ETF er en Exchange Traded Fund, eller på dansk en børshandlet fond. En ETF følger typisk et aktieindeks, men ikke nødvendigvis.

Der findes også ETF’er med obligationer, råvarer, ædelmetaller og andre aktiver, men de fleste følger altså et aktieindeks.

Man kan beskrive en ETF som en pose fuld af aktier, som kan købes eller sælges på børsen gennem en enkelt handel.

Fordi en ETF handles på børsen på lige fod med aktier, omtales de ofte som ETF aktier.

Du kan købe ETF’er på din almindelige handelsplatform, så længe du har adgang til den børs, hvor ETF’en handles.

De handles på præcis samme måde som aktier. Hvis du ikke har handlet med aktier før, så læs vores begynderguide til aktier, så du kan komme godt i gang.

Hvilke ETF'er skal man købe?

Der er ingen rigtig og forkert ETF at købe. Ligesom med al anden investering, kommer det an på, hvad man tror på vil være en god handel.

Mange der handler med ETF’er har en meget langsigtet investeringsstrategi, og vælger ofte ETF’er, med mange forskellige aktier i.

Det kunne f.eks. være en ETF, der følger det amerikanske S&P 500 eller MSCI World indekset.

Ved at vælge en meget bred ETF, eller flere forskellige ETF’er, diversificerer man sin investering og ens risiko er lavere.

Der er flere ligheder end der er forskelle på ETF’er og indeksfonde, og derfor kan det være lidt svært at gennemskue forskellen på de to.

Begge er en simpel og billig måde at risikosprede, de kan begge være passive eller aktive, og de handles typisk af samme type investor.

Dog er der stadigvæk en række forskelle…

ETF’er er børsnoterede

ETF’er er børsnoterede, og dermed kan handles på samme måde som aktier. Det betyder f.eks. at du kan shorte ETF’er, hvilket ikke er muligt med indeksfonde.

Indeksfonde følger altid et indeks

En indeksfond følger altid et indeks, men det behøver en ETF ikke at gøre.

Du er samtidig sikret, at du altid kan handle til den egentlige værdi af de aktier der findes i fonden, plus en fast omkostning.

Prisen på ETF’er afgøres i højere grad af udbud og efterspørgsmål, eftersom de handles på børsen.

Dog er prisen meget præcis, så i realiteten betyder det ikke det store, specielt fordi de fleste ETF- og indeksfond investorer tænker meget langsigtet.

Flere ETF-udbydere

Markedet for ETF’er er langt større, og derfor er der også langt flere udbydere af end af indeksfonde. Det er ikke en direkte forskel i typen af aktiv, men mere af markedet.

Anderledes beskatning

I Danmark beskattes ETF’er anderledes end indeksfonde, hvilket vi kommer ind på senere i artiklen.

Hvorfor investere i ETF’er? Der er en række gode fordele ved ETF investering, men også et par ulemper.

Fordele ved ETF'er

Ulemper ved ETF'er

Ligesom vi kender det fra indeksfonde, kan ETF'er både være passive eller aktivt forvaltede.

En passiv ETF følger typisk et indeks, men det behøver den ikke at gøre. Det kan også være en udvalgt samling af aktier eller andre aktiver, som ikke ændres igen.

Målet for en passiv ETF er at ramme samme afkast som det indeks den følger.

Hvis en ETF er aktiv, sidder der en forvalter og løbende ændrer i fondens indhold. Aktive ETF'er har generelt højere omkostninger end passive, ligesom indeksfonde.

Målet for en aktiv ETF er at slå markedet. Vil du købe aktive ETF'er, er det vigtigt, du sætter dig ind i, hvordan fonden styres, før du investerer.

ETF markedet i 2025

Det globale ETF marked er modnet betydeligt. Per september 2025 nåede globale ETF aktiver et rekordniveau på 18,81 billioner amerikanske dollars, med nettotilgange på 1,54 billioner USD år-til-dato – det højeste nogensinde.

iShares er den førende globale udbyder med 5,28 billioner USD i aktiver (28,3% markedsandel), efterfulgt af Vanguard med 4,01 billioner USD. Dette demonstrerer den massive globale adoption og pålideligheden af større ETF-udbydere.

Aktiesparekontoen er rigtig god, når det kommer til ETF investering.

På en aktiesparekonto beskattes dit afkast med kun 17%, uanset hvor stort dit overskud er. Dette er væsentligt mere fordelagtigt end de almindelige skattesatser på 27-42%.

For 2025 kan du indskyde op til 166.200 kr. på din aktiesparekonto, og dette beløb stiger til 174.200 kr. i 2026.

Du kan kun investere i ETF'er fra SKATs positivliste på aktiesparekontoen, men med omkring 830 passive indeksfonde på listen, er der masser af valgmuligheder.

En ETF kan både være udbyttebetalende eller akkumulerende. Forskellen er, at akkumulerende ETF’er geninvesterer det udbytte, de ellers ville have udbetalt til deres aktionærer.

Hvis du alligevel har tænkt dig at geninvestere dit overskud fra udbytte, giver det mest mening at vælge akkumulerende ETF’er, da du kan spare penge på handelsomkostninger.

Vil du hellere have en smule penge i hånden hvert kvartal, halvår eller år, så kig efter udbyttebetalende ETF’er.

Du kan tjekke om en ETF aktie er akkumulerende eller udbyttebetalende på din handelsplatform, på samme vis, som du tjekker almindelige udbytteaktier.

decemberETF'er beskattes som udgangspunkt som kapitalindkomst (42%), ikke som almindelig aktieindkomst.

I 2025 er aktieindkomstskatten 27% på de første 67.500 kr., derefter 42% på beløb over denne grænse. For 2026 stiger grænsen til 79.400 kr. for 27%-satsen.

Ydermere er ETF'er beskattet efter lagerbeskatningsprincippet, hvilket betyder, at du skal betale skat af ETF'er, uanset om du realiserer din gevinst eller ej. Under lagerbeskatning opgøres din skat årligt baseret på forskellen mellem start- og slutværdien af dine beholdninger.

Det positive ved det er, at du også kan få fradrag i tilfælde af tab, som kan modregnes i fremtidige gevinster.

Aktiesparekonto – den bedste løsning

Den mest skatteeffektive måde at investere i ETF'er på som dansker er gennem en aktiesparekonto.

På en aktiesparekonto beskattes dit afkast med kun 17% – uanset hvor stort dit overskud er. Dette er væsentligt mere fordelagtigt end standardsatserne på 27-42%.

Du kan kun investere i ETF'er fra SKATs positivliste på aktiesparekontoen, men listen er omfattende.

Nye regler i 2020 og 2021

Fra januar 2020 blev reglerne ændret, så det blev en smule bedre at investere i ETF'er. Det er nemlig muligt for ETF'er, der primært handler med aktier at blive beskattet som aktieindkomst.

Det kræver dog, at udbyderen af ETF'en gør SKAT opmærksom på dette. Du kan se en liste hos SKAT, over ETF'er der beskattes som aktieindkomst.

På SKATs positivliste finder vi f.eks.:

Desværre forbliver lagerbeskatningsprincippet en realitet.

ETF investering er blevet væsentligt mere attraktivt for danske investorer i de seneste år.

Med udvidelsen af SKATs positivliste (nu omkring 830 berettigede passive indeksfonde, op fra cirka 200) og muligheden for at bruge en aktiesparekonto med 17% beskatning på afkast, er landskabet ændret markant.

Aktiesparekontoen er nøglen: Med en grænse på 166.200 kr. for 2025 (stigende til 174.200 kr. i 2026) kan de fleste privatinvestorer drage fuld fordel af den lave 17%-skat.

Det giver mest mening at investere i ETF'er, hvis du:

• Ønsker adgang til brede internationale markeder med lav omkostning
• Kan bruge en aktiesparekonto til at minimere skatten
• Har en langsigtet investeringshorisont
• Ønsker høj likviditet og fleksibilitet

Er du interesseret i bred og passiv investering? Så læs vores artikel om indeksfonde, som stadig er et glimrende alternativ til ETF'er, især hvis du allerede har fyldt din aktiesparekonto op.