Statistik over pensionsopsparing i Danmark 2026

Statistik over pensionsopsparing i Danmark viser et land, hvor pension fylder mere i privatøkonomien end de fleste går og tænker over. Ikke bare som et beløb langt ude i fremtiden, men som danskernes største aktiv, investeringsmotor og sikkerhedsnet i alderdommen.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik er for 2025. Her var den gennemsnitlige pensionsformue efter skat 668.000 kr. for personer over 18 år, mens medianen var 301.000 kr. Før skat viser DSTs emneside et gennemsnit på 1.071.156 kr. og en median på 483.320 kr.

Det er store tal. Men de er også skævt fordelt. En 35-årig, en 67-årig og en 80-årig står tre helt forskellige steder. Derfor er denne side bygget som et talark i læsbart sprog, med hovedtal først, derefter udvikling, alder, køn, pensionsselskaber, international sammenligning og kilder.

Vil du først have den praktiske vinkel, kan du læse vores guide til opsparing og investering. Skal pengene investeres uden for pension, er investering for begyndere et godt sted at starte. Og hvis pensionspengene har gjort dig nysgerrig på fonde, kan du også læse om ETF-investering.

Pensionsformuerne faldt hårdt i 2022, da både aktier og obligationer havde et svært år. Siden er de vokset tre år i træk. Efter skat steg gennemsnittet fra 555.000 kr. i 2022 til 600.200 kr. i 2023, 638.000 kr. i 2024 og 668.000 kr. i 2025.

Det lyder som en hurtig genopretning, men der er en hage. Danmarks Statistik skriver, at pensionsformuen i 2025 kun var 4,4% højere end i 2021, mens forbrugerprisindekset i samme periode steg 13,7%. Med andre ord: tallet på papiret er kommet op igen, men købekraften er ikke helt fulgt med.

Ser man længere tilbage, er pension blevet en meget større del af danskernes økonomi. ATP opgør, at den samlede pensionsformue i Danmark rundede 5.300 mia. kr. i 2023, mod 2.600 mia. kr. i 1994 målt i nutidskroner. Det er omtrent en fordobling på én generation.

Alder betyder næsten alt, når du ser på pensionsopsparing. Det giver sig selv, men tallene gør forskellen meget konkret. Medianen for de 35-39-årige var 276.000 kr. efter skat i 2025. For de 65-69-årige var medianen 1.078.000 kr.

Den unge gruppe halter samtidig efter prisudviklingen. De 35-39-årige havde en median på 241.000 kr. i 2015 og 276.000 kr. i 2025. Det er en stigning på 14%, mens forbrugerpriserne steg 21% i samme periode. For de 30-34-årige og 40-44-årige var stigningen 26%, altså lidt over prisudviklingen.

Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at yngre danskere er dårlige til at spare op. Danmarks Statistik peger blandt andet på senere indtræden på arbejdsmarkedet. I 2025 havde 55% af de 30-44-årige en videregående uddannelse, mod 43% i 2015. Flere uddannelsesår betyder ofte flere år med lavere pensionsindbetalinger først i arbejdslivet.

Kønsforskellen i pension handler mindre om selve pensionssystemet og mere om arbejdsmarkedet. Danmarks Statistik skrev i 2023, at kvinder over 18 år i gennemsnit havde 25% lavere pensionsformue end mænd. I 2014 var forskellen 30%, så afstanden er blevet mindre, men den er stadig tydelig.

Der er også forskel på pensionstyperne. Kvinder havde i 2023 en lidt større gennemsnitlig formue i livsvarige pensioner end mænd, 421.000 kr. mod 411.000 kr. Men mænd havde meget større ratepensioner: 429.000 kr. i gennemsnit mod 190.000 kr. for kvinder.

F&P pegede i 2026 på, at kvinder i gennemsnit har 27% mindre pensionsformue end mænd lige før folkepensionsalderen. Samtidig arbejder hver fjerde kvinde deltid, mens det gælder cirka hver syvende mand. Når lønnen og arbejdstiden er lavere, bliver indbetalingerne lavere, også selv om pensionsprocenten kan være den samme.

Danmark ligger helt i toppen internationalt, når pensionssystemer bliver vurderet samlet. I Mercer CFA Institute Global Pension Index 2025 fik Danmark 82,3 point og lå som nummer 3 globalt. Kun Holland ( 85,4) og Island ( 84,0) lå højere.

I den nordiske sammenligning ligger Sverige på 78,2, Finland på 76,6 og Norge på 76,0. Det betyder ikke, at danske pensionister altid får mere udbetalt end alle andre. Det betyder, at systemet scorer højt på kombinationen af ydelser, bæredygtighed, opsparing, regulering og tillid.

Nationalbanken beskriver også Danmarks pensionsopsparing som usædvanligt stor i forhold til økonomiens størrelse. Opsparingen i pensionssystemet svarede til 198% af BNP ved udgangen af 2024. Arbejdsmarkedspensionernes opsparingsbaserede midler udgjorde cirka 3.400 mia. kr., svarende til 66% af den samlede pensionsopsparing.

Pensionsopsparing er ikke kun et passivt beløb på en konto. Pengene er investeret. Nationalbanken opgjorde pensionsformuen i danske pensionsselskaber til 4.584 mia. kr. i 2025. Året før var den 4.351 mia. kr., efter en stigning på 317 mia. kr. i 2024.

En stor branchetendens er skiftet fra gennemsnitsrente til markedsrente. Ved udgangen af 1. kvartal 2025 lå markedsrenteformuen på 2.153 mia. kr., næsten præcis samme niveau som gennemsnitsrente på 2.154 mia. kr. Risikoen og afkastet ligger dermed i højere grad hos pensionsopspareren end før.

Investeringerne er også blevet mere aktietunge. Ved udgangen af oktober 2025 havde forsikrings- og pensionsselskaber investeringer for 5.101 mia. kr. Aktier udgjorde 53% af investeringerne. Alene i 2025 havde selskaberne solgt obligationer for 109 mia. kr. og købt aktier for 181 mia. kr.

Pension er for mange danskere større end både boligfriværdi og fri opsparing. F&P opgjorde i 2025, at omkring 2,9 mio. voksne danskere har pensionsformuen som deres største aktiv. Det svarer til 60% af befolkningen over 18 år.

Det betyder ikke, at alle føler sig trygge. I en Epinion-undersøgelse for F&P fra 2023 svarede 34%, at de frygtede at spare for lidt op til alderdommen. Det er et af de tal, der forklarer, hvorfor pensionsstatistik ofte bliver mere end tørre regneark. For mange er det spørgsmålet: kan jeg faktisk leve ordentligt, når lønnen stopper?

For yngre læsere er den praktiske læring enkel: få styr på hvor pengene går, og beslut om din frie opsparing skal stå på en opsparingskonto eller investeres ved siden af pensionen. For investering i frie midler er aktiesparekontoen og almindelige depoter to af de mest brugte spor. Husk også skat. Vores guide til skat af aktier forklarer forskellen på lagerbeskatning og realisationsbeskatning.

Fremtidens pensionsstatistik bliver især drevet af tre ting: længere levetid, senere pension og større markedsrisiko i opsparingen. Folkepensionsalderen er 67 år i 2026 for mange årgange, men Borger.dk viser allerede højere aldre for yngre generationer: 68 år for personer født 1963-1966, 69 år for 1967-1970 og 70 år for personer født i 1971 eller senere.

Nationalbanken viser, at opsparingsbaserede pensioner fylder mere i hele samfundsøkonomien. De samlede pensionsydelser er steget fra 6% af BNP i 1976 til 11% af BNP i 2024, mens de skattefinansierede folkepensionsudbetalinger har været mere stabile omkring 4-5% af BNP.

Det peger på en enkel udvikling: pension bliver mere individuel, mere investeret og mere afhængig af arbejdsmarkedet. Højere løn, flere år i job og en stabil pensionsprocent gør stadig den største forskel. Men afkastår som 2022 og 2025 viser også, at markederne kan flytte pensionsstatistikken voldsomt fra år til år.

Denne statistikside samler tal fra flere kilder, fordi pension måles på flere måder. Danmarks Statistik måler pensionsformuer på individniveau og kan derfor vise alder, køn, median og gennemsnit. Nationalbanken måler blandt andet pensionsselskabernes formuer, indbetalinger, afkast og investeringer. F&P og ATP giver supplerende branche- og systemtal.

Tallene er ikke altid direkte sammenlignelige. En pensionsformue efter skat hos Danmarks Statistik er ikke det samme som pensionsselskabernes samlede hensættelser hos Nationalbanken. Derfor er tabellerne markeret med kilde og periode. Når et tal er afrundet til mia. kr., er formålet læsbarhed, ikke at skjule usikkerhed.

Sidst gennemgået: 1. juli 2026. DSTs pensionsformuetabel blev senest opdateret 26. juni 2026 og opdateres næste gang efter den offentliggjorte plan. Denne side bør opdateres årligt, når nye PENFOR11-tal kommer, typisk i Q2 eller tidligt Q3.