Køb kryptovaluta i 2026: sammenlign kryptobørser
Overholder
Gennemgået af Marc Otto ØrumVil du købe kryptovaluta? Vi har sammenlignet de bedste kryptobørser i Danmark, så du nemt kan finde den rigtige platform.
- Sammenlign de bedste kryptobørser i Danmark i 2026
- Find den billigste platform med de laveste gebyrer
- Lær hvordan du køber din første kryptovaluta trin for trin
Find din kryptobørs

Siden 2016 har Financer.dk hjulpet 101.996 danskere vælge den rigtige udbyder.
Dine resultater
Filters
Filtre
Gennemgået af 28 personer
46% af investorer mister penge, når de handler CFD'er
Binance er en platform med mange investeringsmuligheder. Husk, at værdien af dine investeringer kan variere, og at din kapital er i risiko.
Gennemgået af 10 personer
Gennemgået af 10 personer
Vi kan ikke garantere fuldstændig nøjagtighed på daglig basis.
Guide til at købe kryptovaluta for dummies
Kryptovalutaer har aldrig været så populære som de er nu. Bitcoin-prisen svinger kraftigt og kan på en enkelt dag bevæge sig med tusindvis af kroner.
Dog svinger prisen hele tiden, som du kan se på nedenstende graf.
Mange mener, at kryptovaluta er fremtidens penge, og det er en af flere grunde til, at mange investerer deres penge i kryptovaluta.
Hvad er en kryptovaluta?
En kryptovaluta er en digital valuta, som er baseret på teknologien blockchain. Kryptovalutaer er decentraliseret, hvilket betyder, at der ikke er nogen stat eller nationalbank, der kan regulere valutaen. Læs mere i artiklen Hvad er kryptovaluta?
Hvordan køber man kryptovaluta?
Køb kryptovaluta ved at følge disse fire simple trin.
- Vælg en kryptobørs — Sammenlign gebyrer, udvalg og sikkerhed. Vi anbefaler Firi, eToro eller Swapped for danske brugere.
- Opret en konto — Tilmeld dig med e-mail og verificér din identitet med billed-ID (krav fra hvidvasklovgivningen).
- Indsæt penge — Overfør DKK via bankoverførsel eller betalingskort. De fleste børser accepterer begge dele.
- Køb din kryptovaluta — Vælg den krypto du vil investere i, indtast beløbet og gennemfør købet.
Hvor er det bedst at købe kryptovaluta?
Der er hundredevis af kryptobørser, så det kan være utroligt svært at overskue, hvor man skal starte henne.
Vi har udvalgt tre gode platforme, så du kan komme i gang med det samme.
Firi – Køb kryptovaluta fra en skandinavisk børs

Firi er et nordisk alternativ til de store kryptobørser, og tilbyder i øjeblikket omkring 20 forskellige kryptovalutaer med et handelsgebyr på 0,7%.
Hvad Firi mangler i handelsmuligheder og funktioner, finder du til gengæld i enkelthed og brugerflade. Firi er et rigtig godt alternativ og kan bruges af alle fra nybegynder og til eksperter.
eToro – Køb kryptovaluta med ægte ejerskab

eToro er en førende global platform, der tilbyder handel med kryptovalutaer. Når du køber krypto på eToro uden gearing, ejer du de faktiske kryptovalutaer.
I januar 2026 lancerede eToro DKK-konti for danske brugere, så du kan indsætte og handle direkte i danske kroner. Handelsgebyret er 1% på krypto.
Platformen understøtter en bred vifte af kryptovalutaer, herunder Bitcoin, Ethereum og flere andre populære kryptovalutaer. Derudover er eToro i gang med at tilføje muligheden for at indsætte BTC, ETH, USDC og XRP fra eksterne wallets.
Med eToros brugervenlige interface og omfattende uddannelsesressourcer er det et ideelt valg for både begyndere og erfarne handlende.
Swapped.com – Køb kryptovaluta direkte til din wallet
Swapped.com (tidligere Bitinvestor) er en Non-Custodial kryptobørs, hvilket betyder at du skal have en privat wallet for at kunne købe og sælge via deres kryptobørs.
Non-Custodial betyder helt enkelt, at Swapped.com ikke opbevarer din kryptovaluta, men at du køber direkte til din private wallet.
Du har derfor altid 100% kontrol over dine aktiver når du handler hos Swapped.com.
Swapped.com er en dansk kryptobørs, der er reguleret af Finanstilsynet og tilbyder køb og salg af over 30 kryptovalutaer. De tilbyder 24/7 dansk kundesupport.
Hvilke kryptovalutaer skal man købe?
Den mest populære kryptovaluta er Bitcoin, og det er den, de fleste køber. Flere vælger også at købe Ethereum, Ripple, Litecoin eller en af de mange aldre altcoins.
Det er umuligt at sige præcis hvilken kryptovaluta, der kommer til at give det største afkast i fremtiden.
Samtidig er der ingen garanti for, at du kommer til at tjene penge på at købe kryptovaluta overhovedet, selvom mange tror på det.
Alle kryptobørser hos Financer.dk
Hos Financer.dk vurderer vi tilgængelige handelsplatforme baseret på faktorer som brugervenlighed, sikkerhed, gebyrer og tilgængelige kryptovalutaer, så du kan træffe en informeret beslutning.
Nedenfor finder du en tabel over alle handelsplatforme til køb af kryptovaluta i Danmark.
Mest handlede kryptovaluta i 2026
Bitcoin: Er nok den mest kendte kryptovaluta, og er indtil videre også den største.Bitcoin blev lanceret i 2009, med et mål om at blive en online valuta, der er sikret uden nogen central autoritet (f.eks. en centralbank). Køb af bitcoin er den mest almindelige måde at starte ud med kryptovaluta på.
Ethereum: Er navnet på den blockchain, der har udviklet den digitale valuta Ether. I dag bruges både Ether og Ethereum som reference til kryptovalutaen. Ethereum har en lidt anderledes blockchain, fordi de har integreret det der kaldes ’smart contracts. Læs mere og køb Ethereum her.
Ripple: er en betalingsløsning rettet mod større finansielle institutioner, såsom banker, baseret på blockchain-teknologien. I øjeblikket kan internationale overførsler tage flere dage at gennemføre, og samtidig er det dyrt, hvis der er tale om mange, små overførsler. Disse transaktioner kan være uden afkast for bankerne, og det er det problem, som Ripple forsøger at løse med deres teknologi. Ripple har blandt andet partnerskaber med Bank of America, Santander og American Express.
Litecoin: er måske Bitcoins største direkte konkurrent, fordi de er meget ens. Overførsler går igennem langt hurtigere med Litecoin, og det er måske den største fordel ift. Bitcoin. Der findes også mange flere Litecoins end der er Bitcoins.
Hvilke kryptovalutaer findes der?
Nu har vi kigget ganske kort på fire forskellige kryptovalutaer, men ifølge CoinMarketCap findes der over 10.000, så vi giver dig ingen fuld liste.
Hvis du gerne selv vil researche enkelte kryptovalutaer nærmere, kommer her en liste med nogen af de mest populære, der findes:
Bitcoin
Ethereum
Binance Coin
Solana
XRP (Ripple)
Tether
Cardano
Avalanche (AVAX)
Polygon (MATIC)
Polkadot
Dogecoin
Shiba Inu (SHIB)
Chainlink
USD Coin
Litecoin
Uniswap
Stellar
VeChain
Bitcoin Cash
Monero
Det skal du vide før du køber
Crypto wallet
En crypto wallet, nogle gange kaldet Bitcoin Wallet eller bare "wallet" er en måde at opbevare sin kryptovaluta på.
Hvis du blot har din krypto stående hos din handelsplatform, kan du ikke bruge den til at foretage køb eller sende den til andre privatpersoner og virksomheder.
En wallet er også en sikkerhed, eftersom kryptobørser nogle gange er udsat for hackerangreb.
Selvfølgelig gør platformene alt hvad de kan for at være sikre, og det er også en sjældenhed, at det sker.
Hvis du vælger at købe din kryptovaluta på en mindre platform, så anbefaler vi på det kraftigste, at du anskaffer dig en privat wallet, så dine penge er mere sikre.
Cold wallets og hot wallets
Overordnet set findes der to forskellige slags wallets: cold wallets og hot wallets.
Cold wallets er offline wallets, og ligner typisk et USB-stik eller anden form for eksternt drev. Cold wallets er den sikreste form for wallet, eftersom den er offline og dermed ikke kan hackes.
Selvom din handelsplatform skulle bliver hacket eller din konto komprimeret på den ene eller den anden måde, vil du stadigvæk være i besiddelse af din cold wallet.
Du skal også oprette en et kodeord, som kan bruges til at genskabe din wallet et andet sted, hvis du nu skulle miste den.
Cold wallets kaldes også for offline wallets eller hardware wallets.
Hot wallets er online wallets, og dermed forbundet til internettet på den ene eller den anden måde. De giver den fordel, at det er nemt at bruge den til at modtage og sende kryptovalutaer.
Ulempen er, at hot wallets stadigvæk kan udsættes for hackerangreb, selvom det er langt mere sikkert end at have din kryptovaluta på en handelsplatform.
Hvis du gerne vil oprette en wallet med det samme, findes der en række gratis hot wallets, som du kan oprette gratis, og downloade til din computer eller smartphone.
F.eks. har Coinbase deres egen hot wallet ved navn Coinbase Wallet.
Fordi cold- og hot wallets kommer med deres egne fordele og ulemper, er det ikke unormalt for seriøse kryptoinvestorer at have begge dele.
Blockchain
Blockchain er den teknologi der gør, at folk sikkert kan handle med forskellige kryptovalutaer.
Kort fortalt holder blockchain styr på alle handler, der nogensinde er lavet og nogensinde bliver lavet med Bitcoin.
Teknologien anvendes af de fleste kryptovalutaer.
Man kan ikke snyde med Bitcoin, fordi dens blockchain er offentlig og hele tiden bliver opdateret og kopieret af tusindvis af forskellige computere.
Så i stedet for at have én mellemmand (f.eks. en bank), der fortæller hvor mange penge der skal sendes og til hvem, er der ingen mellemmand.
Overførslen sker direkte til modparten, og bliver registreret på blockchainen, hvor den med det samme bliver kopieret og konstant opdateret.
Skulle man snyde med Bitcoin, skulle man kontrollere samtlige computere på én gang.
Investering i kryptovaluta eller ej?
Så bør du købe kryptovaluta eller ej?
Mange langsigtede investorer ser kryptovaluta som en høj-risiko investering, fordi markedet stadigvæk er ungt, og fremtiden usikker.
Alligevel vælger rigtig mange alligevel at købe kryptovaluta, som en lille del af deres portefølje, fordi der er meget højt til loftet, hvis kryptovaluta bliver fremtidens betalingsmetode.
Fordele og ulemper ved kryptovaluta
Fordele ved kryptovaluta
Tjen penge. Der er en god chance for, at du kommer til at tjene penge på at investere i kryptovaluta.
Fremtidssikring. Du er godt forberedt, hvis kryptovaluta bliver mere udbredt.
Ingen fysiske penge. Du behøver ikke bære rundt på dine penge, hvilket gør krypto nemt at transportere.
Kryptovalutaer er transparente. Pga. blockchain-teknologien, kan en transaktion ikke ændres, når den er gennemført, lagret og kopieret.
Ulemper ved kryptovaluta
Stor volatilitet. Fordi priserne er steget så meget på få år, er de også faldet markant flere gange. Kryptovaluta er en meget risikofyldt investering.
Usikker fremtid. Ingen ved, hvad der sker med kryptovaluta i fremtiden. Det er muligt, at hele markedet kollapser.
Ingen backup. Hvis du mister adgangen til din wallet, er dine kryptovalutaer tabt for altid. Der er ingen bank, der kan hjælpe dig.
Transaktioner kan ikke spores. Det kan være en fordel, men det betyder også, at kryptovaluta bruges til ulovlige formål.
Igen vil vi minde dig om, at du ikke bør købe kryptovaluta for penge, du ikke har råd til at miste igen, eftersom kurserne kan ændre sig hurtigt.
Skat på kryptovaluta i Danmark
Skat er et af de vigtigste emner, du skal have styr på, før du køber kryptovaluta. Her er de vigtigste regler:
- Gevinster beskattes som personlig indkomst med op til 52,07%
- Tab er kun fradragsberettiget med 26% — du får altså ikke det fulde fradrag
- Du kan ikke modregne gevinster og tab på tværs af forskellige kryptovalutaer
- Fra 1. januar 2026 skal alle EU-kryptobørser indberette brugerdata til Skattestyrelsen via det nye DAC8-direktiv
- Den første indberetning sker senest 31. januar 2027
Det er derfor vigtigt, at du holder styr på alle dine køb og salg, så du kan indberette korrekt til selvangivelsen. Skattestyrelsen har allerede øget fokus på kryptovaluta, og med DAC8-direktivet bliver det endnu sværere at undgå beskatning.
Kilder og brugbare links
- Kryptovaluta og skat – skat.dk
- DAC8-direktivet – EU-forordning om kryptovaluta-indberetning
- How to buy Bitcoin – Investopedia
- CoinMarketCap – coinmarketcap.com





