Gældsfaktor er forholdet mellem din samlede gæld og din årlige bruttoindkomst. Tallet bruges af banker og realkreditinstitutter til at vurdere, hvor stor en risiko det er at låne dig penge.
En gældsfaktor på 3 betyder, at du skylder tre gange det du tjener på et år før skat. Jo højere tallet er, jo mere gæld har du i forhold til din indkomst.
I daglig tale kaldes gældsfaktor også for gearing. Du støder typisk på begrebet ved huskøb eller når du skal låne penge i banken, fordi gældsfaktoren er afgørende for, hvor meget du kan låne.
