Indfrielse af lån - indfri dit lån og spar penge

Indfrielse af lån betyder, at du betaler hele din restgæld på én gang, så lånet er fuldt tilbagebetalt. Når lånet er indfriet, skylder du ikke længere penge til långiver.

Der er to typer indfrielse:

Ordinær indfrielse sker, når du betaler den sidste ydelse på lånets naturlige udløbsdato. Det er den helt normale afslutning på et lån.

Ekstraordinær indfrielse sker, når du vælger at betale lånet ud før tid. Det kan du gøre, hvis du f.eks. har fået en arv, solgt noget, eller simpelthen har sparet nok op til at slå en streg over gælden.

Har du et forbrugslån, er indfrielse før tid næsten altid gratis. De fleste låneudbydere tager ikke et gebyr for det.

Processen er enkel:

1. Kontakt din långiver og bed om en indfrielsesopgørelse
2. Opgørelsen viser præcis, hvad du skylder (restgæld + eventuelle påløbne renter)
3. Betal beløbet
4. Lånet er indfriet

Fordi forbrugslån typisk har variabel rente, må långiver ifølge kreditaftaleloven ikke opkræve et indfrielsesgebyr. I 2024 fastslog Forbrugerombudsmanden, at Coop Bank ulovligt havde opkrævet 250 kr. i gebyr fra over 2.000 kunder for førtidig indfrielse af lån med variabel rente. Banken måtte tilbagebetale pengene.

Skal du alligevel betale et gebyr? Spørg din långiver inden du indfrier. Har du et lån med variabel rente, har du krav på gebyrfri indfrielse.

Indfrielse af realkreditlån er mere kompliceret end forbrugslån. Her spiller kursen på dine obligationer en afgørende rolle for, hvad det koster dig.

Fastforrentede lån

Har du et fastforrentet realkreditlån, kan du opsige det til kurs 100 ved en af de fire årlige terminer (31. januar, 30. april, 31. juli og 31. oktober). Det kræver typisk 2 måneders opsigelsesvarsel.

Hvis kursen på dit lån er under 100, kan du købe obligationerne billigere på markedet og opnå en kursgevinst. Er kursen over 100, er det billigst at opsige til kurs 100 ved termin.

Rentetilpasningslån (F1, F3, F5)

Har du et rentetilpasningslån, f.eks. et F5-lån, kan du indfri det ved refinansieringstidspunktet til kurs 100. Mellem refinansieringerne kan indfrielse ske til markedskurs, hvilket kan være dyrere.

Omkostninger ved realkreditindfrielse

Banken tager typisk 3.000-6.000 kr. i gebyr for at håndtere indfrielsen. Derudover kan der komme kurtage ved køb af obligationer, hvis du vælger at indfri via opkøb på markedet.

Et billån er typisk et sikret lån, hvor bilen står som pant. Indfrielse før tid er normalt muligt, men tjek dine lånevilkår.

Nogle billånsudbydere kræver et indfrielsesgebyr, mens andre tillader det gebyrfrit. Kontakt din långiver og bed om en indfrielsesopgørelse, så du ved præcis, hvad det koster.

Når lånet er indfriet, skal pantbrevet aflyses, så bilen formelt er din. Det klarer långiver typisk for dig.

Det afhænger af lånetypen:

Forbrugslån med variabel rente: Gratis. Du betaler kun restgæld plus påløbne renter frem til indfrielsesdagen.

Forbrugslån med fast rente: Långiver må opkræve en begrænset kompensation, men den må aldrig overstige 1% af restgælden (eller 0,5% hvis der er under 1 år tilbage).

Realkreditlån: Bankgebyr på 3.000-6.000 kr. plus eventuel kursdifferens. Samlet kan det løbe op i 10.000-20.000 kr. alt efter lånets størrelse og kursforhold.

Billån: Varierer. Nogle udbydere tager 0 kr., andre op til et par hundrede kroner.

I de fleste tilfælde: ja. Men det kommer an på din situation.

Hvis du har et forbrugslån med en rente på f.eks. 10% ÅOP, og du har penge stående på en opsparingskonto til 2-3% i rente, så sparer du 7-8% årligt ved at indfri lånet. Det er en sikker "investering" uden risiko.

Har du derimod et realkreditlån med en lav rente på 2-3%, og du kan investere pengene til et højere afkast, kan det give mening at beholde lånet.

Tommelfingerregel: Er renten på dit lån højere end det afkast, du realistisk kan få ved at investere pengene, så betal lånet ud.

Har du flere dyre lån, kan et samlelån være vejen til at indfri dem alle på én gang.

Ideen er enkel: du tager ét nyt lån, der dækker den samlede restgæld på dine eksisterende lån. Den nye långiver betaler de gamle lån af for dig, og du står kun med én månedlig ydelse.

Det giver mening, hvis:

• Det nye låns samlede omkostninger (rente + gebyrer) er lavere end dine nuværende lån tilsammen
• Du får bedre overblik over din gæld
• Du reducerer din samlede månedlige ydelse

Eksempel: Du har tre lån med renter på 12%, 15% og 18%. Et samlelån til 8% ÅOP vil spare dig for tusindvis af kroner i renteomkostninger over lånets løbetid.

Husk: det nye lån skal være billigere end de gamle lån tilsammen. Ellers giver det ikke mening.

Ud over at indfri lån på én gang, kan du også arbejde dig systematisk ud af gælden med ekstra indbetalinger. Her er to populære metoder:

Sneboldsmetoden

Betal minimum på alle lån undtagen det mindste. Brug alle ekstra penge på at betale det mindste lån af først. Når det er væk, ruller du beløbet videre til det næstmindste.

Fordelen er psykologisk: du får hurtigt nogle sejre, der motiverer dig til at fortsætte.

Lavinemetoden

Betal minimum på alle lån undtagen det med den højeste rente. Fokuser alle ekstra penge på det dyreste lån først.

Denne metode sparer dig for flest penge totalt set, fordi du slipper af med de dyreste renter først.

Ekstra indbetalinger

De fleste låneudbydere tillader gebyrfri ekstra indbetalinger på forbrugslån. Når du betaler ekstra, reducerer du restgælden, og dermed betaler du mindre i renter fremover.

Selv små ekstra indbetalinger gør en forskel over tid.

Før du beslutter dig, bør du overveje både fordele og ulemper.