Lån fra selskab til selskab: nye regler i 2026

Reglerne for lån fra selskab til selskab ændrede sig markant den 1. januar 2025. Før var det som udgangspunkt forbudt at låne penge af dit selskab som privatperson. Nu er det selskabsretligt lovligt.

Men pas på: skattemæssigt er der stadig fælder. Låner du som hovedaktionær penge af dit eget selskab, beskattes det fortsat som løn eller udbytte.

I denne artikel gennemgår vi de nye regler, forskellen på selskabsret og skatteret, og hvad du konkret skal gøre for at holde dig på den rigtige side af loven.

Et aktionærlån (også kaldet kapitalejerlån) er et lån fra et selskab til en person med tilknytning til selskabet. Det kan være:

• En kapitalejer (aktionær eller anpartshaver)
• Et ledelsesmedlem (direktør eller bestyrelsesmedlem)
• En kapitalejer eller ledelsesmedlem i moderselskabet
• Et søsterselskab eller anden virksomhed med bestemmende indflydelse
• Nærtstående til ovenstående (ægtefælle, børn, forældre, søskende)

Betegnelsen "lån fra selskab til selskab" dækker altså bredt. Det omfatter både lån direkte til personer og lån mellem koncernforbundne selskaber.

Den 19. december 2024 vedtog Folketinget lovforslag L 72, der ophævede selskabslovens regler om kapitalejerlån. Fra 1. januar 2025 gælder følgende:

Alle typer selskaber kan nu lovligt yde lån til kapitalejere og ledelse. De gamle betingelser om frie reserver, generalforsamlingsgodkendelse og dokumentation til Erhvervsstyrelsen er fjernet.

Men ledelsen har stadig pligter. Selskabslovens generelle regler gælder fortsat:

Selvom selskabsloven nu tillader aktionærlån, har skattereglerne ikke ændret sig. Det er her, de fleste falder i.

Hvis du som hovedaktionær låner penge af dit selskab, beskattes beløbet som enten løn eller udbytte. Det gælder uanset om du rent faktisk betaler lånet tilbage.

Det skaber en paradoksal situation: selskabsretligt er lånet lovligt, men skattemæssigt beskattes det, som om pengene var udbetalt til dig.

Hvem er omfattet? Beskatningen rammer personer med bestemmende indflydelse over selskabet. Typisk ejere med mere end 50% af aktierne/anparterne, eller personer der på anden måde kontrollerer selskabet.

Nærtstående tæller med. Låner dit selskab penge til din ægtefælle, dine børn eller forældre, beskattes du også. SKAT ser igennem lånet og behandler det som en udbetaling til dig.

Folketinget vedtog den 3. juni 2025 en ændring af ligningslovens regler om aktionærlån. De nye regler gælder for lån ydet 1. januar 2026 eller senere.

Den vigtigste ændring: Hvis du tilbagebetaler et aktionærlån, kan du hæve et tilsvarende beløb igen uden ny beskatning. Der oprettes en særskilt konto til at holde styr på, hvad der er beskattet og tilbagebetalt.

For lån ydet før 2026 gælder de gamle regler stadig. Tilbagebetaling fjerner ikke beskatningen.

Reglerne om aktionærlån gælder kun kapitalselskaber (ApS, A/S). Det skyldes, at et kapitalselskab er en selvstændig juridisk enhed, adskilt fra ejeren.

Enkeltmandsvirksomhed: Du og din virksomhed er én juridisk enhed. Du kan frit overføre penge mellem privat og virksomhed. Der er ingen regler om aktionærlån.

Kapitalselskab (ApS, A/S): Her er selskabet en selvstændig person i juridisk forstand. Overførsler mellem dig og selskabet reguleres af selskabsloven og skattelovgivningen.

Lån fra f.eks. et holdingselskab til et driftsselskab (eller omvendt) er nu fuldt lovlige selskabsretligt.

Den type lån er typisk ikke problematisk skattemæssigt, da beskatningsreglerne primært rammer lån til fysiske personer med bestemmende indflydelse.

Der skal dog stadig ydes på markedsvilkår. Renten skal svare til, hvad selskaberne ville betale til en uafhængig långiver. SKAT kan fiksere en rente, hvis den vurderer, at vilkårene ikke er armslængde.

Vil du låne penge til dit selskab (ikke fra det), er det fuldt lovligt og har altid været det. Et privat lån til dit ApS eller A/S er uproblematisk, så længe vilkårene er fair.

Du skal sikre, at lånet er på markedsvilkår. Det betyder en rimelig rente, som svarer til hvad selskabet ville betale en bank eller anden uafhængig långiver.

Skattemæssigt skal du være opmærksom på:

• Renteindtægterne beskattes som kapitalindkomst hos dig
• Selskabet får fradrag for renteudgifterne
• Lånet registreres som gæld i selskabets balance
• Hovedaktionærer får normalt ikke fradrag for tab, hvis selskabet ikke kan betale lånet tilbage

Både ved lån fra og til selskabet skal renten svare til markedsvilkår. Men hvad er det i praksis?

Som tommelfingerregel kan du tage udgangspunkt i CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate) plus et risikotillæg. For lån mellem nærtstående parter vil et tillæg på 2-5 procentpoint typisk være rimeligt, afhængigt af lånets størrelse, løbetid og sikkerhed.

Hvis SKAT vurderer, at renten er for lav (eller for høj), kan de fiksere en markedsrente. Det kan udløse ekstra beskatning.

Uanset om du låner fra eller til dit selskab, skal du lave en skriftlig låneaftale. Det er nu et direkte krav i selskabsloven for aftaler mellem selskabet og dets kapitalejere.

En god låneaftale indeholder:

• Lånebeløb og udbetalingsdato
• Rente (fast eller variabel) og rentegrundlag
• Afdragsprofil og løbetid
• Eventuel sikkerhedsstillelse
• Misligholdelsesklausuler

Uden en låneaftale risikerer du, at SKAT omklassificerer lånet til løn eller udbytte. Og ledelsen risikerer personligt ansvar, hvis lånet viser sig at skade selskabet.

Hvis dit selskab har brug for kapital, kan det give bedre mening at optage et erhvervslån fra en bank eller låneudbyder.

Fordelene er klare: du undgår hele problematikken med aktionærlån, selskabsret og skattefælder. Renterne er fradragsberettigede for selskabet, og du slipper for det administrative arbejde med låneaftaler mellem nærtstående parter.

Sammenlign erhvervslån hos Financer og find de bedste vilkår for dit selskab.