Regler for kviklån og forbrugslån i Danmark

Siden 1. juli 2020 har Danmark haft streng lovgivning for kviklån og forbrugslån. Loven blev indført for at beskytte danske forbrugere mod dyre lån og uoverskuelig gæld.

Reglerne sætter loft over ÅOP, omkostninger og markedsføring af lån. Her er en gennemgang af de vigtigste regler, og hvad de betyder for dig som låntager.

Før loven var det muligt at tage forbrugslån med en ÅOP på over 700% i Danmark. Disse små forbrugslån blev normalt omtalt som kviklån.

Det er ikke længere tilfældet. Alle forbrugslån skal nu have en ÅOP på maksimalt 35%.

I praksis betyder det, at de dyreste kviklån er blevet forbudt. Lån med en ÅOP over 25% må desuden ikke markedsføres til forbrugere, så de fleste lån du støder på i dag ligger under 25% ÅOP.

Reglerne begrænser, hvordan låneudbydere må reklamere for deres produkter:

• Lån med en ÅOP på 25% eller derover må ikke markedsføres overhovedet. Det gælder TV, busser, online og alle andre kanaler.
• Markedsføring af kviklån i forbindelse med spil og gambling er helt forbudt, uanset ÅOP. Reglen findes i markedsføringslovens § 11 b.

Forbuddene beskytter særligt personer, der i forvejen kæmper med gæld eller spilleproblemer, mod at blive fristet af lånreklamer.

Der er et loft over de samlede omkostninger ved et forbrugslån. Du kan maksimalt betale det dobbelte af lånets størrelse tilbage i renter, afdrag og gebyrer samlet set.

Et eksempel: Låner du 10.000 kr., kan du højst betale 20.000 kr. i renter, afdrag og gebyrer. Dit samlede tilbagebetalingsbeløb kan altså ikke overstige 30.000 kr.

Omkostningsloftet sætter en grænse for, hvor dyrt et lån kan blive, selv hvis du betaler for sent eller får rykkergebyrer. Det forhindrer den værste form for gældsspiral.

For at undgå at der opstår et ureguleret privat lånemarked, gælder de samme regler for privatpersoner som for virksomheder. Du må altså heller ikke som privatperson tilbyde lån med en ÅOP over 35%.

Finanstilsynet overvåger markedet og foretager stikprøver for at sikre, at reglerne overholdes.

Data fra Finans Danmark viser, at kviklånsloven har haft den ønskede effekt. Særligt unge forbrugere tager færre dyre forbrugslån end før lovens indførelse.

Antal kviklån er faldet markant, og de mest aggressive låneudbydere er forsvundet fra det danske marked. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at udbyderne overholder reglerne.

Loven lukkede også det smuthul, der opstod efter den tidligere tænkepause-regel fra 2019. Dengang gik flere kviklånsselskaber over til kreditaftaler uden fast løbetid for at undgå reglerne. Med den nye lov gælder reglerne uanset lånetypen.

Som forbruger har du yderligere beskyttelse, når du optager et forbrugslån:

• 14 dages fortrydelsesret på alle forbrugslån ifølge kreditaftaleloven § 19
• 48 timers betænkningstid på kviklån med kort løbetid
• Kreditvurdering er lovpligtig. Låneudbydere skal kreditvurdere dig på baggrund af fyldestgørende oplysninger om din økonomi, inden de bevilger et lån
• Registrering hos Finanstilsynet er påkrævet for alle virksomheder, der udbyder forbrugslån

Hvis du oplever problemer med en låneudbyder, kan du klage til Forbrugerombudsmanden.