Gæld kan føles meget overvældende, specielt hvis du har flere forskellige gældsposter.
Tusindvis af danskere skylder penge væk til op over ørene, og det kan føles som om, der slet ikke findes en vej ud af elendigheden.
Hvis du har det sådan, er du ikke alene. Ifølge Gældsstyrelsen skylder over 1 million danskere penge til det offentlige, svarende til næsten hver femte dansker.
Dertil kan vi lægge almindelige lån og kreditter, som er vores fokus i denne artikel.
Med strategierne på denne side, får du den hjælp til gæld du har brug for, så du tage kontrollen over din gæld og din privatøkonomi tilbage.
Sådan kommer du af med gæld hurtigt
Læs videre for at se hvert trin uddybet.
1. Reducer din gæld
Det kommer måske som en overraskelse, at du i mange tilfælde kan reducere din gæld, helt uden at betale af på den.
Dette er især tilfældet, hvis du har flere gældsposter.
Kan du reducere din gæld, bliver det nemmere at overskue gælden, og du kommer hurtigere ud af den.
Der er dog ingen garanti for, at det kan lade sig gøre, men det er altid et forsøg værd.
Her kommer to måder du kan reducere din gæld på.
Lav gældsaftaler med dine kreditorer
Hvis du har gæld til flere kreditorer, så kontakt dem og se om du kan få lavet en ny betalingsplan, som du bedre kan håndtere.
Der er ofte mange penge at spare ved at omlægge sine låne.
Du kan f.eks. forhandle om:
- Lånets rente (evt. rentestop)
- Fjernelse af rykkergebyrer
- Inkassoomkostninger
Husk altid
- Aftaler kan ændres. Du er ikke nødvendigvis låst fast i din oprindelige låneaftale.
- Læg et budget, for at få et overblik over din økonomi. Forhandlingen bør tage udgangspunkt i budgettet.
- En forhandling er ikke en garanti for, at kreditor går med til dine forslag.
- Siger én kreditor nej, betyder det ikke at resten siger nej.
Overvej et samlelån
Ved at tage et samlelån, kan du samle alle dine gældsposter i et enkelt lån.
Lad os sige, du har disse tre gældsposter:
- Forbrugslån 1: 50.000 kr.
- Forbrugslån 2: 75.000 kr.
- Kreditkortgæld: 25.000 kr.
Du kan nu tage et samlelån på 150.000 kr. og bruge pengene på at betale de tre lån ud.
Samlelån har ofte en lavere rente end andre låntyper, og derfor kan du reducere din gæld ved at samle den et sted.
Samtidig bliver din gæld mere overskuelig, eftersom du kun skal betale af på én post, i stedet for flere.
Tip
Husk at dit samlelåns ÅOP skal være lavere end den ÅOP du har på dine gældsposter, ellers er det ikke billigere.
2. Nedbetal din gæld smart
Her kommer to metoder, du kan bruge til at komme af med gæld på en god måde.
Brug lavinemetoden
Lavinemetoden er den hurtigste og billigste måde at nedbetale sin gæld på.
Man betaler minimumsbetalingerne på alle gældsposter hver måned, og derefter betaler man så meget man kan af på den dyreste gældspost.
Når den er betalt af, fortsætter man med den næstdyreste.
Denne metode er den mest populære måde at afbetale sin gæld på hurtigt, fordi det er den, der giver mest mening økonomisk.
Lavinemetoden trin for trin
- Betal minimumsbetalingen på alle lån, for at undgå ekstra omkostninger.
- Betal så meget ekstra du kan af på det lån med den højeste ÅOP.
- Når lånet med den højeste ÅOP er betalt af, så tag de ekstra penge du har til rådighed hver måned og betal det lån med den næsthøjeste ÅOP.
Fortsæt dette mønster, indtil du er gældfri.
Eksempel på afbetaling af gæld med lavinemetoden
Lad as sige, at du har følgende gældsposter.
Gældstype | Balance | ÅOP |
---|---|---|
SU-lån | 50.000 kr. | 1% |
Kviklån | 15.000 kr. | 35% |
Forbrugslån | 75.000 kr. | 15% |
Kreditkort | 10.000 kr. | 20% |
Billån | 150.000 kr. | 4% |
I alt | 300.000 kr. |
- Du betaler hver måned minimumsbetalingen på alle lån.
- Derefter nedbetaler du så meget du kan på dit kviklån med en ÅOP på 35% hver eneste måned.
- Når kviklånet er betalt af, tager du de ekstra penge og betaler af på kreditkortet med en ÅOP på 20%
- Når kreditkortet er betalt af, tager du de ekstra penge og betaler af på forbrugslånet med en ÅOP på 15%.
- Når forbrugslånet er betalt af, tager du de ekstra penge og betaler af på billånet med en ÅOP på 4%
- Til sidst, når forbrugslånet er betalt af, tager du de ekstra penge og betaler af på SU-lånet med en ÅOP på 1%.
Så du kommer til at betale lånene af i denne rækkefølge:
- Kviklån (15.000 kr.)
- Kreditkort (10.000 kr.)
- Forbrugslån (75.000 kr.)
- Billån (150.000 kr.)
- SU-lån (50.000 kr.)
Det kan ofte betale sig at komme af med kortfristet gæld først, fordi det er dyrt.
Fordele og ulemper ved lavinemetoden
- Du kommer ud af din gæld så hurtigt som muligt.
- Du betaler så lidt i renter og gebyrer som muligt, fordi du betaler lån med den højeste ÅOP af først.
- Det tager længere tid at komme af med enkelte gældsposter, end det gør med sneboldsmetoden. Så hvis du har brug for små resultater hurtigt for at holde motivationen, er sneboldsmetoden måske bedre for dig.
Betal din gæld af med sneboldsmetoden
Sneboldmetoden er ikke den hurtigste måde at komme af med al sin gæld, men den virker rigtig godt psykologisk.
Man betaler det mindste lån af først, og derefter går man videre til det næstmindste, indtil man er gældfri.
På den måde får man hurtigt det første lån afbetalt, hvilket føles godt og er motiverende.
Sneboldmetoden trin for trin
- Betal minimumsbetalingen på alle lån, for at undgå ekstra omkostninger.
- Betal så meget som muligt ekstra af på det lån, der har den mindste balance.
- Når du har betalt det lånet med den mindste balance af, så brug de ekstra penge du har tilovers til at betale af på lånet med den næstmindste balance.
Fortsæt dette mønster, indtil du er gældfri.
Eksempel på sneboldmetoden
Lad as tage de samme gældsposter som før, for at vise forskellen.
Gældstype | Balance | ÅOP |
---|---|---|
SU-lån | 50.000 kr. | 1% |
Kviklån | 15.000 kr. | 35% |
Forbrugslån | 75.000 kr. | 15% |
Kreditkort | 10.000 kr. | 20% |
Billån | 150.000 kr. | 4% |
I alt | 300.000 kr. |
- Du afbetaler hver måned minimumsbetalingen på alle lån.
- Derefter nedbetaler du så meget du kan på dit kreditkort, der har en balance på 10.000 kr.
- Når kreditkortet er betalt af, tager du de ekstra penge og betaler af på kviklånet, der har en balance på 15.000 kr.
- Når kviklånet er betalt af, tager du de ekstra penge og betaler af på SU-lånet, der har en balance på 50.000 kr.
- Når SU-lånet er betalt af, tager du de ekstra penge og betaler af på forbrugslån, der har en balance på 75.000 kr.
- Til sidst, når forbrugslånet er betalt af, tager du de ekstra penge og betaler af på billånet, der har en balance på 150.000 kr.
Så du kommer til at betale lånene af i denne rækkefølge:
- Kreditkort (10.000 kr.)
- Kviklån (15.000 kr.)
- SU-lån (50.000 kr.)
- Forbrugslån (75.000 kr.)
- Billån (150.000 kr.)
Hvis du har uoverskuelig gæld, kan det ofte betale sig at afbetale de mindste lån først, for at have færre poster at betale af på.
Fordele og ulemper ved sneboldmetoden
- Du kommer af med de mindste gældsposter hurtigere end med lavinemetoden.
- Du får en række små succeser, som hjælper med at holde motivationen oppe.
- Sneboldmetoden er dyrere end lavinemetoden.
- Det er ikke sikkert, du kommer af med de dyreste lån først.
Når du har valgt en strategi at følge, kan du gå videre til næste trin:
3. Spar så meget du kan
Spar penge hver måned, så du kan bruge dem til at afbetale din gæld hurtigere.
Hvis du vil være gældfri hurtigst muligt, bør du betale så meget af på din gæld om måneden, som du kan.
Derfor er det en god idé at begynde at spare penge hvor du kan, så du kan afvikle din gæld hurtigere.
Selv et par hundrede kroner ekstra om måneden, kan gøre en stor forskel i det store billede.
Her kommer nogle tips, du kan bruge til at spare penge.
Læg et budget
Få styr på alle dine udgifter og indtægter ved at lægge et budget.
På den måde skaber du dig først et overblik, og derefter kan du gå alle dine poster igennem, og se hvor du kan spare penge.
Gå dine abonnementer efter i sømmene
Et af de steder, du måske kan spare mange penge, er på dine faste abonnementer.
Du kan enten skære udgiften helt fra, eller skære ned, så du betaler mindre hver måned.
Det er effektivt, fordi du sparer penge hver eneste måned, som du kan bruge til at betale din gæld af med.
En god tommelfingerregel er at afmelde alle abonnementer alt, du ikke har brugt den seneste måned, udover forsikring, A-kasse og andet essentielt.
Det kunne f.eks. være:
- Netflix og andre streamingtjenester
- Spotify
- Telefon
- Internet
- Fitnessmedlemskab
- Transportomkostninger
For uddybning af dette trin, se vores store spareguide, som kan hjælpe dig til at spare mindst 1.000 kr. om måneden.
4. Tjen så meget du kan
Hvis du kan tjene flere penge, kan du bruge dem til at afbetale din gæld hurtigere.
For de fleste er det nemmere at spare penge, end det er at tjene dem, og derfor har vi inkluderet det trin først.
Dog kan det påvirke din gæld meget positivt, hvis du er i stand til at tjene flere penge.
F.eks. vil dine kreditorer være mere villige til at ændre dine gældsaftaler, eftersom du også forbedrer din kreditværdighed, når du øger din indkomst.
Derudover kan du selvfølgelig bruge de ekstra penge til at nedbetale din gæld hurtigere, hvilket vi anbefaler.
Her er nogle forskellige måder, du kan tjene flere penge:
- Bed om ekstra timer på dit arbejde
- Sælg ejendele på nettet
- Lej et værelse ud i din lejlighed
- Find et ekstra arbejde
Det var Financers fire trin til at blive gældfri. Vi håber de hjalp dig.
Opsummering – sådan bliver du gældfri hurtigt
- Start med at reducere din gæld så meget du kan, ved at kontakte dine kreditorer for at forhandle nye vilkår. Forhandlingen bør tage udgangspunkt i dit nye budget. Evt. kan du overveje et samlelån.
- Brug lavinemetoden til at nedbetale din gæld så hurtigt og billigt som muligt. Du kan også overveje sneboldmetoden, hvis du har brug for hurtige resultater.
- Spar så meget du kan hver måned, og brug de ekstra penge til at nedbetale din gæld. Selv små beløber kan gøre en forskel.
- Tjen så meget du kan hver måned, og brug pengene til at foretage ekstra betalinger.
Bonustips til at blive gældfri
1. Kontakt en gældsrådgiver
Tag kontakt til din kommunes gældsrådgivere, hvis du har svært ved at løse dine økonomiske problemer selv.
De har stor erfaring med gæld, og kan hjælpe dig med sindsro og bedre struktur på din afbetaling.
Forbrugerrådet Tænk tilbyder gratis gældsrådgivning, hvis du har lav indkomst, stor gæld og kun få penge til rådighed.
2. Tag ingen nye lån
Tag under ingen omstændigheder nye lån for at komme af med de gamle. Dette kan kun svare sig, hvis du har mange små gældsposter, som du kan samle i et enkelt lån.
3. Klip dine kreditkort i stykker
Kreditkort har ofte meget høje renter, og derfor skal du stoppe med at bruge dem.
For nogen kan det hjælpe at skille sig helt af med dem, f.eks. ved at klippe dem over.
Derefter skal du starte med at betale din kreditkortgæld af. Det er nemlig billigere på den lange bane, at betale den dyre gæld tilbage først.
Du kan betale dine billigere lån tilbage bagefter.
Hvordan kommer man af med gæld hurtigt?
Start med at reducere din gæld så meget du kan, og afbetal den derefter med lavinemetoden. Når du er begyndt, så spar og tjen så mange penge du kan, og brug de ekstra penge til at afbetale endnu mere. Læs mere nu.
Hvor kan jeg se min gæld?
Du kan se dine gældsposter hos SKAT under selvbetjeningen.
Kan man arve gæld?
Hvis dine forældre efterlader dig gæld, kan du fraskrive dig gælden, så du behøver ikke betale den.
Kan man tjene penge på gæld?
Ja, det kan man godt. Hvis du tager et lån med en lav rente, investerer pengene og opnår et afkast, der er højere end din rente, tjener du penge på gæld.
Det er dog risikabelt at låne penge for at investere, men det kan lade sig gøre.