WIKI

Hvor meget skal man spare op? - Økonomisk buffer

Vigtig info

  • En tommelfingerregel siger, at man skal spare mindst 20% af sin indkomst efter skat op hver måned. Om det passer for netop dig, kommer an på dine opsparingsmål.
  • På lang sigt får du mest ud af din opsparing ved at investere størstedelen af den.
  • I gennemsnit har voksne danskere over 155.000 kr. stående i banken.
Forfatter  Paw Vej
Opdateret: maj 10, 2024

Ifølge 50/30/20 reglen, bør du spare ca. 20% af din disponible indkomst op hver eneste måned.

Denne tommelfingerregel siger, at du bør bruge ca. 50% af sin indkomst til nødvendigheder, 30% til forbrug og de sidste 20% til langsigtet opsparing.

Procent af indkomstBruges til
50%Nødvendigheder – husleje, forsikringer, A-kasse, mad.
30%Almindeligt forbrug – hobbyer, ferier, begivenheder, tøj.
20%Økonomiske mål – opsparing, pension, investering.

20% er et ikke noget dårligt beløb, men passer det nu også for netop dig? Det kigger vi nærmere på i denne artikel.

Hvad er dine opsparingsmål?

Når vi får spørgsmålet hvor meget skal jeg spare op, plejer vi at spørge tilbage med hvad er dit mål?

Hvor meget du bør spare op, kommer nemlig helt an på din unikke situation, dine egne opsparingsmål og hvor hurtigt du gerne vil nå dem.

Opsparingsmål kan være alt fra spar op til en ny cykel til gå på pension som 40-årig.

Selvom vi deler mange mål i livet, er nogle unikke for dig. Så grib papir og blyant eller åbn en note på din telefon, og brainstorm dig frem til dine sparemål.

Giv hver enkelt mål et beløb, så du ved, hvad det kræver at nå dit mål.

Hvis du har brug for inspiration, kommer her en række eksempler på kortsigtede, mellemlange og langsigtede opsparingsmål i dette afsnit.

Eksempler på opsparingsmål

Kortsigtede mål

  • Lav min første investering (5.000 kr.)
  • Tag en tur til Spanien med alt betalt (20.000 kr.)
  • Spar op til en ny computer (15.000 kr.)
  • Opbyg en nødreserve til økonomiske nødstilfælde (30.000 kr.)

Mellemlange mål

  • Køb bil kontant (200.000 kr.)
  • Tag to år ud af kalenderen til at rejse (200.000 kr.)
  • Penge til vores bryllup (50.000 kr.)
  • Afbetal studiegæld (100.000 kr.)

Langsigtede mål

  • Invester 500.000 kr. i aktier
  • Gå på pension 10 år før tid (1.000.000 kr.)
  • Bliv millionær (1.000.000 kr.)

4 opsparingsmål vi anbefaler

Hvis du er helt tør for idéer, er her en række solide opsparingsmål, som vi anbefaler til alle, der kan og vil det.

1. Bliv gældfri

Hvis du har dyr gæld, kan det ofte bedre betale sig at betale af på den, end det kan at spare penge op og investere.

Har du f.eks. et forbrugslån med en rente på 10%, sparer du penge ved at foretage ekstra indbetalinger, fordi beløbet der akkumuleres renter af bliver mindre.

Hvis du har gæld med over 4% i rente, så læs vores guide til at blive gældfri.

2. Opbyg en nødopsparing på 2-6 måneders forbrug

En nødopsparing, eller økonomisk buffer, er en mindre opsparing, der typisk svarer til 2-6 gange dit månedlige forbrug.

Hvis der kommer en uventet regning ind ad døren, eller du pludselig ingen indkomst har, kan du bruge din buffer som sikkerhedslag.

Har du f.eks. et månedligt forbrug på 10.000 kr., vil en god buffer være 20.000-60.000 kr.

Før du begynder nogen anden form for opsparing, er det en god idé at opbygge din økonomiske buffer først.

3. Invester det meste af din opsparing

Opsparing er godt, men investering er endnu bedre. Så snart du er gældfri og har opbygget en nødreserve, så gå i gang med langsigtet investering af penge.

Når du investerer, kommer pengene ud at vokse sig større. En investering du foretager i dag, kan mangedoble sig selv i værdi på lang sigt.

Hvis du f.eks. investerer 1.000 kr. i dag og opnår 5% i rente om året, vil du have over 2.000 kr. om 14 år.

Er din opsparing alligevel langsigtet, kan investering virkelig betale sig.

4. Sigt efter økonomisk uafhængighed – det ultimative sparemål

Et af de største opsparingsmål man kan sætte sig selv, er at opnå økonomisk uafhængighed, enten fuldt ud eller delvist.

Det går i korte træk ud på at spare og investere så mange penge, at man til sidst kan trække sig fra arbejdsmarkedet og leve af sin opsparing.

Tommelfingerregel: du skal have en opsparing, der er mindst 25 gange større end dit årlige forbrug for at leve af din opsparing for at være økonomisk uafhængig.

Så hvis dit årlige forbrug er 150.000 kr., skal du have en opsparing på 3.750.000 kr.

For at nå så langt, skal man selvfølgelig have meget ud af sin opsparing og måske lave nogle livsstilsændringer.

Det kræver i de fleste tilfælde også en højere opsparingsrate end 20%.

Vi skal typisk op i 50% opsparingsrate for at økonomisk uafhængighed er tilgængeligt indenfor 10-20 år.

Disse penge skal vel at mærke investeres.

Hvordan får jeg mest ud af opsparing?

Det kan du gøre ved at få dine penge ud at vokse i investeringsverdenen, i stedet for at lade dem stå i banken.

På en opsparingskonto får du typisk 0-0,5% i rente, men med investering er det ikke unormalt at opnå et afkast på 8-9% om året over en lang tidsperiode.

For at give dig en idé om forskellen på hvad det betyder på lang sigt med renters rente, har vi lavet denne tabel.

I eksemplet investerer vi 4.000 kr. om måneden hver eneste måned.

Antal år0%0,5%4%5%6%7%8%
10480.000 kr.492.097 kr.590.963 kr.623.717 kr.658.795 kr.696.378 kr.736.663 kr.
20960.000 kr.1.009.420 kr.1.471.989 kr.1.650.985 kr.1.857.404 kr.2.095.862 kr.2.371.789 kr.
301.440.000 kr.1.553.260 kr.2.785.452 kr.3.342.906 kr.4.038.150 kr.4.908.350 kr.6.001.181 kr.
401.920.000 kr.2.124.978 kr.4.743.605 kr.6.129.514 kr.8.005.793 kr.10.560.500 kr.14.057.125 kr.
502.400.000 kr.2.726.002 kr.7.662.884 kr.10.719.085 kr.15.224.508 kr.20.395.177 kr.31.938.423 kr.

Som du kan se, sparer vi 2,4 millioner kroner op, hvis vi lægger 4.000 kr. til side om måneden i 50 år.

Sætter vi pengene ind på en opsparingskonto med en rente på 0,5%, har vi i stedet 2.726.002 kr. efter 50 år.

Ikke noget dårligt resultat.

Men havde vi investeret pengene, og opnået et relativt konservativt afkast på 5% om året, ville vi efter 50 år have hele 10.719.085 kr.

Det er 8 millioner kroner mere, end hvis vi havde behold pengene på en opsparingskonto.

Det kan altså virkelig betale sig at investere sine opsparingspenge.

Videre læsning:

Det er måske interessant for dig at vide, hvordan du står i forhold til andre.

Derfor vil vi nu kigge lidt på, hvor meget vi danskere sparer op og hvor store vores personlige formuer er.

Hvor meget sparer danskerne op?

I gennemsnit har voksne danskere 155.153 kr. stående i banken (2018).

Det siger tallene fra Danmarks Statistik.

Her er der dog udelukkende tale om penge på bankkonti, derfor tæller investerede midler og gæld ikke med.

Et gennemsnit er heller ikke særligt sigende, fordi dem med flest penge trækker gennemsnittet utroligt meget op.

Det er interessant at vide, at ca. 1,8 millioner danskere har under 25.000 kr. stående på kontoen. Det svarer til ca. 38% af den voksne danske befolkning.

Hvad med anden formue?

Hvis vi kigger på danskernes samlede formue, ser vi igen et interessant billede.

Er du 40 år gammel, skal du have en samlet formue på 574.000 kr. for at have en større formue end 50% af danskerne.

I formuen er indregnet:

  • Værdi af bolig
  • Pensionsopsparing med skat fratrukket
  • Bil
  • Aktier
  • Obligationer
  • Indestående på bankkonti
  • Gæld trækkes fra

Her er et fuldt overblik over danskernes formue:

AlderGns.Bund 25%Top 50% (median)Top 25%Top 10%Top 1%
1861.000 5.000 22.000 58.000 119.000 642.000 
1971.000 5.000 24.000 67.000 142.000 799.000 
2083.000 7.000 30.000 83.000 180.000 1.013.000 
21110.000 7.000 38.000 103.000 240.000 1.226.000 
22120.000 5.000 37.000 111.000 302.000 1.357.000 
23126.000 2.000 37.000 120.000 357.000 1.437.000 
24136.000 40.000 139.000 423.000 1.534.000 
25163.000 48.000 173.000 488.000 1.670.000 
26199.000 59.000 213.000 556.000 1.699.000 
27201.000 76.000 264.000 623.000 1.854.000 
28230.000 2.000 95.000 313.000 691.000 1.947.000 
29253.000 5.000 118.000 371.000 758.000 2.072.000 
30305.000 12.000 149.000 434.000 845.000 2.284.000 
31346.000 20.000 182.000 489.000 931.000 2.444.000 
32414.000 31.000 217.000 558.000 1.036.000 2.765.000 
33429.000 43.000 252.000 618.000 1.116.000 2.877.000 
34484.000 59.000 289.000 680.000 1.212.000 3.159.000 
35537.000 72.000 333.000 757.000 1.335.000 3.423.000 
36586.000 90.000 372.000 819.000 1.434.000 3.618.000 
37654.000 109.000 413.000 883.000 1.523.000 3.814.000 
38706.000 131.000 463.000 974.000 1.664.000 4.245.000 
39789.000 165.000 522.000 1.051.000 1.767.000 4.651.000 
40850.000 191.000 574.000 1.141.000 1.919.000 4.919.000 
41926.000 222.000 630.000 1.234.000 2.035.000 5.283.000 
42998.000 254.000 683.000 1.318.000 2.174.000 5.583.000 
431.047.000 283.000 740.000 1.402.000 2.303.000 5.962.000 
441.153.000 322.000 803.000 1.506.000 2.469.000 6.701.000 
451.227.000 346.000 847.000 1.580.000 2.608.000 7.146.000 
461.286.000 376.000 901.000 1.674.000 2.733.000 7.469.000 
471.341.000 406.000 945.000 1.745.000 2.871.000 7.766.000 
481.399.000 417.000 973.000 1.799.000 2.962.000 8.186.000 
491.453.000 439.000 1.020.000 1.887.000 3.115.000 8.612.000 
501.534.000 468.000 1.065.000 1.958.000 3.231.000 8.912.000 
511.617.000 497.000 1.125.000 2.053.000 3.381.000 9.449.000 
521.677.000 531.000 1.181.000 2.155.000 3.515.000 9.701.000 
531.772.000 562.000 1.235.000 2.263.000 3.716.000 10.150.000 
541.803.000 584.000 1.276.000 2.319.000 3.803.000 10.389.000 
551.930.000 624.000 1.358.000 2.445.000 3.976.000 10.654.000 
561.995.000 659.000 1.422.000 2.545.000 4.113.000 11.229.000 
572.141.000 718.000 1.500.000 2.662.000 4.283.000 11.572.000 
582.156.000 733.000 1.561.000 2.754.000 4.453.000 11.571.000 
592.256.000 797.000 1.646.000 2.896.000 4.572.000 11.774.000 
602.384.000 829.000 1.716.000 3.012.000 4.743.000 12.884.000 
612.404.000 857.000 1.784.000 3.103.000 4.865.000 12.289.000 
622.485.000 891.000 1.863.000 3.212.000 5.034.000 12.711.000 
632.565.000 904.000 1.909.000 3.322.000 5.167.000 12.818.000 
642.627.000 908.000 1.925.000 3.364.000 5.200.000 12.482.000 
652.581.000 917.000 1.936.000 3.366.000 5.232.000 12.663.000 
662.629.000 916.000 1.934.000 3.386.000 5.304.000 13.522.000 
672.644.000 883.000 1.912.000 3.398.000 5.315.000 13.413.000 
682.544.000 833.000 1.836.000 3.279.000 5.185.000 13.317.000 
692.550.000 820.000 1.825.000 3.257.000 5.167.000 13.315.000 
702.564.000 795.000 1.789.000 3.216.000 5.165.000 13.699.000 
712.665.000 760.000 1.728.000 3.127.000 5.075.000 14.002.000 
722.451.000 722.000 1.663.000 3.056.000 5.069.000 14.290.000 
732.535.000 663.000 1.558.000 2.939.000 4.864.000 13.612.000 
742.299.000 612.000 1.498.000 2.836.000 4.713.000 13.900.000 
752.293.000 575.000 1.448.000 2.767.000 4.712.000 13.605.000 
762.169.000 536.000 1.384.000 2.676.000 4.559.000 12.851.000 
772.160.000 477.000 1.287.000 2.479.000 4.246.000 13.451.000 
782.019.000 437.000 1.209.000 2.389.000 4.110.000 11.919.000 
791.891.000 417.000 1.183.000 2.357.000 4.105.000 11.736.000 
801.840.000 393.000 1.136.000 2.262.000 3.932.000 12.009.000 
811.793.000 354.000 1.086.000 2.199.000 3.796.000 11.406.000 
821.730.000 336.000 1.029.000 2.135.000 3.726.000 11.389.000 
831.659.000 299.000 985.000 2.023.000 3.576.000 10.345.000 
841.662.000 278.000 961.000 2.023.000 3.606.000 10.721.000 
851.638.000 248.000 921.000 1.994.000 3.586.000 11.019.000 
861.638.000 236.000 913.000 1.950.000 3.445.000 10.810.000 
871.664.000 237.000 885.000 1.910.000 3.448.000 10.917.000 
881.831.000 199.000 855.000 1.903.000 3.490.000 10.349.000 
891.570.000 197.000 816.000 1.850.000 3.369.000 10.381.000 
901.469.000 172.000 758.000 1.784.000 3.319.000 11.092.000
Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

Det er vigtigt ikke kun at kigge på gennemsnit, fordi de rigeste 10% har så stor en formue, at gennemsnittet bliver trukket rigtig meget op.

Medianen samt top- og bundprocenten er mere relevant for de fleste.

Pas på sammenligningsfælden

Uanset hvor du befinder dig økonomisk i forhold til dine medmennesker, så husk at alle starter et sted.

Danmark er et af verdens rigeste lande, så bare ved at være født som dansker, er der gode chancer for, at du befinder dig i top 1% af verdens befolkning når det kommer til rigdom.

Brug de redskaber vi har linket til i denne artiklen til at tage kontrol over din privatøkonomi, så du kan nå dine unikke opsparingsmål.

Var denne artikel brugbar?

11 af 14 fandt dette hjælpsomt

Gennemsigtighed i indhold
Hos Financer.com dedikerer vi os til at hjælpe dig med din privatøkonomi. Alt indhold her på siden følger vores redaktionelle retningslinjer. Vi er åbne omkring, hvordan vi anmelder produkter og tjenester i vores anmeldelsesproces, og hvordan vi tjener penge i vores annoncøreroplysninger.
Forfatter Paw Vej

Paw Vej er leder for det danske marked hos Financer.com, hvor han har arbejdet siden 2016. Hans ekspertise falder inden for lån, kreditkort og investering, og hans artikler om de samme emner er blevet læst af mere end 1,5 millioner danskere. Paw er citeret af både danske FINANS og internationale Forbes.

Del på
Read Icon læst 28840 gange
Du gør en forskel når du bruger Financer  Lær mere