Lommebudget er en app, som oprindeligt blev udviklet af Finanstilsynet, men som nu drives af Forbrugerrådet Tænk. Appen hjælper danskerne med at holde overblik over faste og variable udgifter. I Lommebudget kan du nemt opstille budgetter, og følge med i, om du overholder dem.
En af de funktioner, vi er særligt glade for i Lommebudget er, at du kan dele dit rådighedsbeløb op på daglig basis.
På den måde kan du nemt følge med i, om du bruger for meget, og der derfor er risiko for, at du kan komme til at mangle penge sidst på måneden. Den fungerer rigtig godt som en budgetskema app.
Noget af det vi mangler i Lommebudget er muligheden for at brugerne kan integrere til sin bank, som vi kan i Spiir. Uden muligheden for at forbinde sin bank, skal man sidde og indtaste sit forbrug manuelt.
Det gør, at Lommebudget bliver mere sammenlignelig med et Excel ark, men trods alt mere visuelt.