Sådan bruger du vores gratis budgetberegner
Vores budgetberegner samler din økonomi på ét sted. Du taster din indkomst og dine udgifter ind, og beregneren viser med det samme, hvad du har tilbage hver måned. Ingen regneark, ingen formler i hovedet. Du ser sort på hvidt, om der er luft i budgettet, eller om pengene slipper op, før måneden gør.
Indtast din indkomst
Skriv din løn efter skat. Har du flere indtægter som SU, børnepenge eller en lille sidegesjæft, så tæl dem med.
Tilføj dine faste udgifter
Husleje, forsikringer, abonnementer, transport. Alt det, der trækkes hver måned, uanset hvad du ellers laver.
Tilføj de variable udgifter
Mad, tøj, fornøjelser og det, der svinger fra måned til måned. Kig i din bankapp på de sidste tre måneder, hvis du er i tvivl om beløbet.
Tast din opsparing ind som en udgift
Beslut, hvor meget du vil lægge til side hver måned, og tast beløbet ind sammen med dine udgifter. Behandl det som en regning til dig selv, ikke som det, der bliver tilovers.
Aflæs dit rådighedsbeløb
Beregneren trækker udgifterne fra indkomsten. Tallet i bunden er det, du reelt har tilbage at leve for.
Sådan regner beregneren
Matematikken er enkel: indkomst minus udgifter giver dit rådighedsbeløb. Tager du opsparingen med som en fast post under udgifterne, viser tallet, hvad du reelt har tilbage.
Et eksempel. Mette tjener 26.000,00 kr. efter skat. Hendes faste udgifter til husleje, forsikring, telefon og transport løber op i 14.500,00 kr. De variable udgifter til mad, tøj og fornøjelser ligger på 6.000,00 kr. Hver måned lægger hun 2.000,00 kr. til side.
26.000,00 kr. minus 14.500,00 kr. minus 6.000,00 kr. minus 2.000,00 kr. giver 3.500,00 kr. tilbage. Det er Mettes buffer til det uforudsete, eller ekstra opsparing, hvis måneden går stille.
50/30/20-metoden
En af de mest brugte tommelfingerregler. Du deler din indkomst efter skat i tre potter. 50 % går til faste fornødenheder som bolig, mad og transport. 30 % går til det, du har lyst til, altså restaurantbesøg, streaming og ferie. 20 % går til opsparing og afdrag på gæld.
Tjener du 25.000,00 kr. om måneden, bliver det 12.500,00 kr. til fornødenheder, 7.500,00 kr. til lyst og 5.000,00 kr. til opsparing. Passer dine egne tal ikke ind, har du et klart fingerpeg om, hvor du skal skrue op eller ned.
Nulbasebudget
Her giver du hver eneste krone en opgave, indtil der står nul tilbage. Ikke nul på kontoen, men nul ufordelte penge. Hver krone er øremærket til enten en udgift, opsparing eller gæld.
Metoden kræver lidt mere af dig hver måned, men du fanger de penge, der ellers forsvinder umærkeligt. Den passer godt, hvis du tit har stået og undret dig over, hvor pengene egentlig blev af.
70/20/10-metoden
Den enkleste af de tre. 70 % dækker alle dine leveomkostninger, både faste og variable. 20 % går til opsparing og investering. 10 % går til gæld eller donationer.
Du slipper for at adskille behov fra lyst og holder bare styr på tre potter. Et godt valg, hvis detaljer plejer at dræbe din motivation, inden måneden er omme.
Tips til at få budgettet til at holde
Betal dig selv først. Sæt opsparingen til automatisk overførsel dagen efter, at lønnen lander, så du ikke når at bruge pengene.
Gennemgå dine abonnementer en gang om året. Streaming, fitness, forsikringer. Der gemmer sig næsten altid et par stykker, du har glemt, at du betaler for.
Brug 50 %-øvelsen. Tag en udgift og spørg, om du kunne klare dig for det halve. Kaffen ude til 35,00 kr. bliver til omkring 2,00 kr. derhjemme.
Læg et bufferbeløb ind. Bilen punkterer, tandlægen ringer. Et budget uden buffer holder kun, indtil livet sker.
Tjek budgettet fem minutter hver søndag. Små justeringer undervejs slår den store oprydning i slutningen af måneden.
Sæt navn på din opsparing. 'Sommerferie' eller 'ny cykel' holder bedre end et anonymt tal på en konto.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er et godt rådighedsbeløb om måneden?
Det afhænger helt af din situation, antallet af personer i husstanden og hvor du bor. En enlig i en mindre by har et andet behov end en børnefamilie i København. Det vigtige er ikke et magisk tal, men at dit rådighedsbeløb er positivt og dækker både det uforudsete og din opsparing.
Hvor meget bør jeg spare op hver måned?
En udbredt tommelfingerregel er 10 til 20 % af din indkomst efter skat. Kan du ikke ramme det fra start, så begynd med 500,00 kr. og sæt beløbet op, hver gang du får råd. Vanen betyder mere end beløbet i begyndelsen.
Hvad er forskellen på faste og variable udgifter?
Faste udgifter er de samme hver måned, for eksempel husleje, forsikring og abonnementer. Variable udgifter svinger, som mad, tøj og fornøjelser. Du kan sjældent skære i de faste fra dag til dag, men de variable er der, du hurtigst finder penge.
Hvorfor holder mit budget aldrig?
Som regel fordi det er sat for stramt eller mangler en buffer til det uforudsete. Et budget skal kunne tåle, at bilen punkterer. Læg et realistisk beløb til side til overraskelser, og vær ærlig om dine variable udgifter fra start.
Er budgetberegneren gratis?
Ja. Beregneren er helt gratis, og du behøver hverken at oprette dig eller oplyse personlige data. Du taster dine tal ind, og resultatet vises med det samme i din browser.
Privatøkonomi