Artikel

Sådan sparer du op: 7 gode råd til at komme i gang

Det sværeste ved at spare op er at komme i gang. Vi giver dig 7 nemme og praktiske spareråd, så du kan begynde at lægge penge til side i dag.

Skrevet af Paw Vej

- 13. feb. 2026

Overholder

4 minutters læsetid | Privatøkonomi

Du ved godt, at du burde spare op. Men det er svært at komme i gang.

Måske mangler du penge til en ferie, et indskud på en lejlighed, eller bare en buffer til de måneder hvor alt går galt på én gang.

Den gode nyhed: Du behøver ikke spare tusindvis af kroner om måneden for at spare penge op. Du skal bare starte.

I denne guide får du 7 gode spareråd, du kan følge med det samme.

Hvorfor spare op?

Penge på kontoen giver dig muligheder. Du kan sige ja til en god lejlighed uden at skulle låne til indskuddet. Du kan skifte job uden at få panik over den første måned uden løn. Og du slipper for at ligge vågen, fordi vaskemaskinen gik i stykker.

Dine penge er desuden sikre. Garantiformuen dækker op til 100.000 EUR (ca. 745.000 kr.) per person per bank. Så selvom banken går konkurs, er dine penge beskyttet.

1. Automatiser din opsparing

Det vigtigste råd først: Gør det automatisk.

Sæt en fast overførsel op i din netbank, så der automatisk går et beløb fra din lønkonto til din opsparingskonto den dag du får løn.

Det kan være 500 kr., 1.000 kr. eller 2.000 kr. Beløbet er underordnet. Det vigtige er, at det sker automatisk, så du aldrig behøver at tænke over det.

En god tommelfingerregel er at spare mindst 10% af din indkomst efter skat. Kan du kun klare 5%? Fint. Start der.

Flere banker tilbyder også funktioner, hvor der automatisk rundes op til nærmeste krone, når du bruger dit kort. Småbeløbene løber hurtigt op.

Hold din opsparingskonto adskilt fra din lønkonto. Når pengene er "ude af syne", er de også ude af sind.

2. Byg en nødreserve først

Før du sparer op til ferie eller investering, bør du have en nødreserve.

En nødreserve er penge, du kan bruge, når uventede udgifter rammer. Tandlægeregningen på 4.000 kr. Reparationen af bilen. Den måned hvor du mister dit job.

Hvor meget? De fleste økonomer anbefaler 3 måneders faste udgifter. For en gennemsnitlig dansker svarer det til ca. 30.000-50.000 kr.

Det lyder af meget, men husk: Du behøver ikke nå derhen på en måned. Selv 5.000 kr. på kontoen er bedre end 0 kr.

Nødreserven bør stå på en konto med fri hævning, så du kan komme til pengene med det samme. En opsparingskonto med rente er ideelt.

3. Sæt et mål med din opsparing

Hvis du ikke har et mål, har du ikke noget at sigte efter.

Hvad skal pengene bruges til? Når du øremærker din opsparing, bliver det nemmere at holde motivationen oppe. Du siger nemmere nej til unnødigt forbrug, når du ved, hvad pengene i stedet går til.

Eksempler på opsparingsmål

  • Ferie med alt betalt (20.000 kr.)

  • Nødreserve på 3 måneders udgifter (40.000 kr.)

  • Indskud til lejlighed (50.000 kr.)

  • Køb bil kontant (150.000 kr.)

  • Bliv millionær (1.000.000 kr.)

Brug dit mål som en gulerod, ikke en pisk. Hvis du sparer 1.500 kr. om måneden, har du 18.000 kr. efter et år. Det er nok til en god ferie eller en solid start på din nødreserve.

4. Læg et budget

Du kan ikke spare penge, du ikke ved du bruger.

Et budget giver dig overblik over, hvad der kommer ind, og hvad der går ud. Når du kan se det sort på hvidt, opdager du hurtigt, hvor pengene forsvinder hen.

Det behøver ikke være kompliceret. Start med at skrive dine faste udgifter ned (husleje, forsikringer, abonnementer), træk dem fra din indkomst, og se hvad der er tilbage.

Læs vores fulde budgetguide med gratis budgetskema

Æder høj kurtage dit afkast?

Vi har sammenlignet hele markedet, og du kan spare tusindvis af kroner ved at vælge den rigtige aktieplatform

Bedste aktieplatforme
About hero image

5. Skær ned på abonnementer og faste udgifter

Abonnementer er opsparingens største fjende. Hver for sig ligner de små beløb, men de løber op.

100 kr. om måneden er 1.200 kr. om året. Ville du sige nej til at få 1.200 kr. i hånden? Nej, vel?

Gå dine abonnementer igennem og vær ærlig: Hvornår brugte du sidst den streaming-tjeneste? Har du brug for den dyre telefonpakke, eller kan du klare dig med en billigere?

Ifølge Tænk har hver femte dansker ubrugte abonnementer, de betaler for hver måned. Her er det nemmeste sted at finde penge.

TjenesteTypisk pris/md.Pris/år
Spotify119 kr.1.428 kr.
Netflix (Standard)129 kr.1.548 kr.
Mobilabonnement99-149 kr.1.188-1.788 kr.
Internet199-299 kr.2.388-3.588 kr.
Fitness199-349 kr.2.388-4.188 kr.
TV/streaming pakke199-399 kr.2.388-4.788 kr.

Skriv alle dine faste abonnementer ned og beregn den årlige pris. Du bliver overrasket over, hvor meget du kan spare ved at opsige en eller to tjenester.

En god regel: Har du ikke brugt en tjeneste inden for den seneste måned? Så opsig den.

Sænker du temperaturen i hjemmet med bare én grad, kan du spare ca. 5% på varmeregningen. Kør 110 km/t på motorvejen i stedet for 130 km/t, så falder brændstofforbruget markant. Små ændringer, stor effekt over tid.

6. Sælg det du ikke bruger

Hvis du vil kickstarte din opsparing, så kig dig omkring. Du ejer sandsynligvis en masse ting, du ikke bruger.

Tøj, elektronik, sportsudstyr, møbler. Har du ikke brugt det i 12 måneder, kommer du nok heller ikke til det.

Sælg videre på DBA, Trendsales, Facebook Marketplace eller et godt gammeldags loppemarked.

Pengene går direkte ind på din opsparingskonto, og du får ryddet op på samme tid.

7. Opsparing eller investering?

Når du har en nødreserve på plads, bør du overveje, om resten af dine penge skal stå på en opsparingskonto eller investeres.

Hovedreglen er enkel:

  • Penge du skal bruge inden for 1-3 år: Lad dem stå på en opsparingskonto med rente
  • Penge du ikke skal bruge de næste 3+ år: Overvej at investere dem i f.eks. indeksfonde eller ETF'er

Investering giver historisk højere afkast end opsparing, men der er også risiko for tab på kort sigt. Læs vores guide til investering for begyndere og find ud af, hvad der passer til dig.

Hvor meget bør du spare op om måneden?

En god tommelfingerregel er 10% af din indkomst efter skat. Tjener du 25.000 kr. udbetalt, svarer det til 2.500 kr. om måneden. Men selv 500 kr. er bedre end ingenting. Start med hvad du kan, og skru op når du har mulighed for det.

Ofte stillede spørgsmål om opsparing

Hvor lang tid tager det at spare 100.000 kr. op?

Det afhænger af, hvor meget du sparer om måneden. Sparer du 2.000 kr. om måneden, tager det ca. 4 år og 2 måneder. Sparer du 3.000 kr. om måneden, når du målet på ca. 2 år og 9 måneder. Med rente på en opsparingskonto går det lidt hurtigere.

Hvordan sparer man hurtigt op?

Det hurtigste er at kombinere flere metoder: Sælg ting du ikke bruger, skær abonnementer fra, og sæt en automatisk overførsel op til din opsparingskonto. Sælgén elektronik eller møbel kan give dig flere tusind kroner med det samme.

Hvor meget er det normalt at spare op?

En god tommelfingerregel er at spare 10% af din indkomst efter skat. Tjener du 25.000 kr. udbetalt, svarer det til 2.500 kr. om måneden. Ifølge flere økonomer bør du have en nødreserve på 3 måneders faste udgifter, hvilket for de fleste svarer til 30.000-50.000 kr.

Hvad er 4%-reglen?

4%-reglen er en tommelfingerregel fra investeringsverdenen. Den siger, at du kan hæve 4% af din opsparing om året uden at løbe tør for penge. Har du f.eks. 2.500.000 kr. investeret, kan du i teorien leve af 100.000 kr. om året. Reglen forudsætter at pengene er investeret, ikke at de står på en almindelig opsparingskonto.

Bør jeg spare op eller betale gæld først?

Har du gæld med høj rente (over 5%), bør du prioritere at betale den af før du sparer op. Renteudgifterne på gælden er typisk højere end det afkast, du får på en opsparingskonto. Dog bør du altid have en lille nødreserve på mindst 5.000-10.000 kr., også mens du afbetaler gæld.

Kommentarer

Kun registrerede brugere kan skrive kommentarer.

Har du pengestress?

Få ugentlige ekspertråd om investering, opsparing og indtjening, så du kan skabe et liv, hvor dine penge arbejder for dig.

Ved at indsende denne formular accepterer du at modtage e-mails fra Financer.com og accepterer Privatlivspolitikken og Vilkårene