Top 7 fattigste lande i EU i 2026: Hvor er Danmark?

På trods af generelle økonomiske fremskridt i de seneste årtier står Europa fortsat over for betydelige forskelle mellem EU's medlemsstater. Forskellene i økonomisk udvikling mellem landene i Vest og dem i Øst og Syd forbliver betragtelige og påvirker millioner af europæiske borgere.

I 2026 fastholder Bulgarien sin negative status som det fattigste land i EU.

For danskere, der nyder en af Europas højeste levestandarder med et BNP per capita på cirka 85.000-89.000 USD PPP, kan det være svært at forestille sig den økonomiske virkelighed i EU's fattigste lande. Danmark rangerer som det 4.-5. rigeste EU-land, kun overgået af Luxembourg, Irland og Holland. Forskellen mellem det rigeste land (Luxembourg med ~153.000 USD) og det fattigste (Bulgarien med ~42.500 USD) er over 3,5 gange.

Som nettobidragyder til EU-budgettet med et overskud på 1,1% af BNP i 2026 finansierer Danmark indirekte infrastruktur, uddannelse og økonomisk udvikling i disse lande gennem EU's samhørighedsfonde. Forståelsen af disse forskelle er vigtig for danske skatteydere, hvis bidrag understøtter EU's udviklingsprogrammer.

Denne artikel analyserer top 7 af de fattigste lande i EU ved hjælp af de nyeste officielle data fra Eurostat fra 2025-2026. Vi præsenterer både de store udfordringer, disse nationer står over for, samt de bemærkelsesværdige fremskridt i reduktion af fattigdom og forbedring af levevilkårene for borgerne.

Bulgarien indtager positionen som det fattigste land i EU i den europæiske økonomiske rangering fra 2026, med et BNP på kun 55 PPS per indbygger.

Som EU-medlem siden 2007 har Bulgarien en befolkning på cirka 6,9 millioner indbyggere og står over for store økonomiske udfordringer, der har vedvaret i mere end et årti.

Den bulgarske økonomi er primært baseret på landbrug, tekstilindustri og turisme, men produktiviteten i disse sektorer forbliver lav sammenlignet med europæiske standarder.

Den gennemsnitlige årsløn i Bulgarien er cirka 14.255 euro (27.881 leva), og den gennemsnitlige nettoløn ligger omkring 1.000 euro om måneden efter indførelsen af euroen i 2026, den laveste i hele EU. Fattigdomsrisikoen rammer 30% af befolkningen.

Til sammenligning har Danmark et BNP per capita på cirka 85.000-89.000 USD PPP - mere end dobbelt så højt som Bulgarien. Den danske gennemsnitlige årsløn ligger på omkring 450.000-550.000 kr. (cirka 60.000-74.000 euro).

Alligevel viser Bulgarien bemærkelsesværdige fremskridt i kampen mod fattigdom. I det sidste årti har landet formået at reducere fattigdommen med 26,5%, hvilket placerer det på 4. pladsen i EU på dette område.

Desuden har Bulgarien den laveste offentlige gæld i EU, der kun udgør 23,8% af BNP. Et bekymrende aspekt er dog, at 19% af den bulgarske befolkning ikke kan opvarme deres boliger tilstrækkeligt, hvilket indikerer alvorlige problemer med energifattigdom.

Vidste du, at...

Bulgarien er det eneste EU-land, der bruger det kyrilliske alfabet, og har verdens ældste guldsmedje, opdaget i Varna, med guldartefakter over 6.000 år gamle?

Grækenland indtager andenpladsen på listen over de fattigste lande i EU med et BNP på 65 PPS per indbygger. Det græske land blev hårdt ramt af finanskrisen i perioden 2008-2018, og virkningerne af denne vanskelige periode mærkes stadig i den nationale økonomi.

Grækenland har den største offentlige gæld i hele EU, der udgør 146,7% af BNP i 2025, ned fra 154,2% i 2024, med estimater om, at den vil falde til 137,6% i 2026.

Til sammenligning har Danmark en offentlig gæld på kun 27,7% af BNP i 2026 - blandt de laveste i EU. Dette illustrerer den markante forskel i finanspolitisk stabilitet.

Den græske økonomi er primært baseret på turisme, søfart og landbrug, sektorer der blev stærkt påvirket af COVID-19-pandemien. Gennemsnitslønnen i Grækenland er cirka 21.644 euro PPP årligt, cirka 2,5 gange lavere end i Luxembourg.

Et særligt bekymrende aspekt er, at Grækenland registrerer den højeste rate af subjektiv fattigdom i EU, der når 66,8%. Dette betyder, at næsten to tredjedele af den græske befolkning føler, at de lever i fattigdom.

Stramningspolitikken implementeret i de seneste år og planerne om tidlig tilbagebetaling af gæld repræsenterer vigtige skridt mod økonomisk stabilisering.

I øjeblikket står 19% af Grækenlands befolkning over for energifattigdom og kan ikke opvarme/køle deres boliger tilstrækkeligt. Dog registrerer landet langsomme men stabile fremskridt i økonomisk genopretning, understøttet af genoplivningen af turistsektoren.

Vidste du, at...

Grækenland har over 6.000 øer og holme, hvoraf kun 227 er beboede, og økonomierne på de små øer er næsten udelukkende afhængige af sæsonturisme og fiskeri?

Slovakiet placerer sig på tredjepladsen som fattigst i EU med et BNP på 68 PPS per indbygger.

Som EU-medlem siden 2004 og del af eurozonen siden 2009 har Slovakiet tilbagelagt en betydelig vej i økonomisk udvikling, men står stadig over for vigtige udfordringer.

Den slovakiske økonomi er domineret af bilindustrien, med store producenter som Volkswagen, Kia og Peugeot, der har massive investeringer i landet.

Industriel produktion udgør rygraden i økonomien, men der er store regionale forskelle mellem de industrialiserede områder og landdistrikterne. Gennemsnitslønnen i Slovakiet er cirka 20.088 euro årligt (1.674 euro brutto månedligt i september 2025), og raten for subjektiv fattigdom ligger på 28,7%.

Sammenlignet med Danmark, hvor gennemsnitslønnen ligger på 450.000-550.000 kr. årligt, er den slovakiske købekraft betydeligt lavere, selv om prisniveauet også er lavere.

Et bemærkelsesværdigt positivt aspekt er, at Slovakiet har den mest lige indkomstfordeling i hele EU med en Gini-koefficient på kun 21,6. Desuden er arbejdsløsheden meget lav på 3,5%, hvilket indikerer et dynamisk arbejdsmarked.

De primære udfordringer for Slovakiet inkluderer accelereret aldring af befolkningen og behovet for økonomisk diversificering ud over den overdrevne afhængighed af bilindustrien. Investeringer i teknologi og serviceydelser er prioriteter for bæredygtig udvikling af landet.

Vidste du, at...

Slovakiet producerer flest biler per capita i verden og er det eneste land, der har haft en by, Bratislava, som hovedstad i tre forskellige imperier: Kongeriget Ungarn, Østrig-Ungarn og Tjekkoslovakiet?

Kroatien indtager fjerdepladsen med et BNP på 70 PPS per indbygger. Som det yngste EU-medlemsland, der tiltrådte i 2013, og medlem af eurozonen siden 2023, befinder Kroatien sig i en intens proces med integration og økonomisk udvikling.

Den kroatiske økonomi er primært baseret på turisme, der drager fordel af den spektakulære kyst ved Adriaterhavet, skibsbygning og landbrug. Turistsektoren udgør cirka 20% af BNP, hvilket gør økonomien sårbar over for sæsonsvingninger og eksterne chok som pandemien.

Migrationssituationen i Kroatien er forbedret betydeligt i de seneste år. I 2024 registrerede landet 70.391 immigranter og 38.997 emigranter, hvilket indikerer en positiv tendens mod demografisk stabilisering. Kroatien er blevet mere attraktivt for immigranter, og den massive emigration fra tidligere år er reduceret betydeligt.

Kroatien viser spektakulære fremskridt i fattigdomsreduktion. I det sidste årti har landet formået at reducere fattigdommen med 34,6%, hvilket placerer det på andenpladsen i EU på dette vigtige område.

EU-fondene til infrastruktur og regional udvikling tilbyder store muligheder for at accelerere økonomisk vækst og reducere regionale forskelle.

Vidste du, at...

Kroatien opfandt slipset (navnet kommer fra "kroater"), og har over 1.200 øer, hvoraf kun 50 er permanent beboede?

Letland placerer sig på femtepladsen med et BNP på 71 PPS per indbygger. Som EU-medlem siden 2004 og del af eurozonen siden 2014 står Letland over for en af de mest alvorlige demografiske kriser i Europa.

Den lettiske demografiske krise er alarmerende: landets befolkning er faldet dramatisk fra 2,67 millioner indbyggere i 1990 til kun 1,857 millioner i 2025. Mellem 2016 og 2024 er antallet af fødsler faldet med 43%, hvilket indikerer en uholdbar demografisk tendens på lang sigt.

Den lettiske økonomi er baseret på finansielle tjenester, transport og træindustrien. Landet drager fordel af en strategisk geografisk position som indgangsport til markeder i det tidligere Sovjetunionen. Dog har Letland en høj ulighed i indkomst med en Gini-koefficient på 34,0.

Til sammenligning ligger Danmarks Gini-koefficient på 28,7 (2024), hvilket indikerer en mere lige indkomstfordeling, selvom uligheden i formue er stigende i Danmark.

De unges emigration til Vesteuropa udgør en stor udfordring for økonomisk udvikling. Mange unge og uddannede letter vælger at bygge deres karriere i Tyskland, Sverige eller Storbritannien og efterlader en aldrende befolkning.

I modsætning hertil er dansk emigration minimal: cirka 9.700 danskere flyttede til OECD-lande i 2023 (ned 1%). For danskere er arbejde i udlandet typisk et karrierevalg, ikke en økonomisk nødvendighed som i de fattigste EU-lande.

Digitaliseringsindsatser og planer om at tiltrække udenlandske direkte investeringer repræsenterer vigtige strategier for at revitalisere den lettiske økonomi og skabe attraktive job for unge.

Vidste du, at...

Riga, landets hovedstad, har Europas største samling af jugendstilsarkitektur?

Portugal indtager syvendepladsen som fattigst i EU med et BNP på 74 PPS per indbygger. Som EU-medlem siden 1986 og del af eurozonen siden 1999 præsenterer Portugal et interessant økonomisk paradoks i det europæiske landskab.

Den portugisiske økonomi er baseret på turisme, tekstilindustrien, produktion af vin kendt over hele verden og fiskeri. Landet drager fordel af en spektakulær atlantisk kyst og en rig kulturarv, der tiltrækker millioner af turister årligt.

Det portugisiske paradoks består i, at selvom det er et udviklet land med moderne infrastruktur og kvalitetsservice offentlige tjenester, forbliver lønningerne blandt de laveste i Vesteuropa. Samtidig er leveomkostningerne, især boligpriserne, steget dramatisk i de seneste år, hvilket skaber stort økonomisk pres på befolkningen.

Denne situation får mange unge portugisere til at emigrere til Tyskland, Frankrig og Luxembourg på jagt efter mere konkurrencedygtige lønninger.

Den portugisiske regering implementerer strategier til at tiltrække udenlandske investeringer og udvikle teknologisektoren for at diversificere økonomien og skabe bedre betalte job.

Vidste du, at...

Portugal var den første nation i verden, der afskaffede slaveri i sine kolonier, og har verdens ældste alliantce-traktat stadig i kraft med England, underskrevet i 1373?

Analysen af den økonomiske situation i de præsenterede lande afslører flere strukturelle faktorer, der bidrager til opretholdelsen af fattigdom i disse regioner. Forståelsen af disse årsager er essentiel for udviklingen af effektive strategier til bekæmpelse af uligheder.

Massiv emigration af kvalificeret arbejdskraft til Vesteuropa, kendt som "brain drain", udgør en af de mest alvorlige udfordringer. Millioner af borgere fra disse lande vælger at bygge deres karriere i Tyskland, Frankrig, Holland eller andre lande med højere lønninger og efterlader økonomier med mangel på specialister.

Overdreven afhængighed af økonomiske sektorer med lav værditilvækst, såsom traditionelt landbrug og tekstilindustri, begrænser potentialet for økonomisk vækst. Disse sektorer er sårbare over for konkurrence fra lande med endnu lavere produktionsomkostninger.

Mangelfuld infrastruktur i landdistrikter skaber store forskelle mellem de udviklede hovedstæder og resten af landet. Mangel på digital forbindelse, moderne veje og kvalitets offentlige tjenester afskrækker investeringer og lokal økonomisk udvikling.

Korruption og overdreven bureaukrati fortsætter med at afskrække udenlandske direkte investeringer og bremse udviklingen af lokalt iværksætteri. Selvom betydelige fremskridt er opnået, vedvarer disse problemer i mange af de analyserede lande.

EU-fondene repræsenterer en stor mulighed for at reducere disse uligheder, men langsom implementering og begrænset administrativ kapacitet bremser ofte fremskridtet.

For Danmark, der bidrager til EU's samhørighedsfonde, er forståelsen af disse faktorer vigtig for effektiv udviklingsstøtte. Som nettobidragyder med et overskud på 1,1% af BNP i 2026 finansierer Danmark indirekte infrastruktur, uddannelse og økonomisk udvikling i disse lande gennem EU-budgettet.

Virkningen af COVID-19-pandemien og krigen i Ukraine har tilføjet yderligere pres på disse sårbare økonomier.

Danmarks position i EU's økonomiske landskab

Danmark rangerer som det 4.-5. rigeste land i EU målt på BNP per capita PPP (cirka 85.000-89.000 USD). Kun Luxembourg (cirka 153.000 USD), Irland (cirka 134.000 USD) og Holland ligger foran Danmark.

Danmark har et budgetoverskud på 1,1% af BNP i 2026 sammenlignet med EU-gennemsnittet og de fattigste landes økonomiske udfordringer. Den offentlige gæld er blot 27,7% af BNP i 2026 - blandt de laveste i EU - sammenlignet med Grækenland (146,7%) eller Italien.

Arbejdsløsheden ligger på cirka 6,1%, hvilket er relativt lavt sammenlignet med højere rater i Syd- og Østeuropa. Danmark er nettobidragyder til EU-budgettet og finansierer samhørigheds- og udviklingsprogrammer.

I 2026 allokerer Danmark 0,7% af BNI til udviklingssamarbejde (cirka 700 millioner kr. til Impact Fund Denmark, 1,8 milliarder kr. til Ukraine-fonden). EU's Global Gateway modtager 300 millioner kr. til bæredygtig udvikling.

Danmarks rolle som formand for EU-Rådet i første halvår 2026 er relevant for udformningen af udviklingspolitik. Samhørighedsfondene hjælper Bulgarien, Kroatien og andre lande med at reducere fattigdomshuller.

For danske skatteydere betyder dette, at deres bidrag finansierer disse programmer, hvilket gør EU's fattigdomsreduktion personligt relevant fra et bidragyderperspektiv.

Analysen af den økonomiske situation i EU's fattigste lande afslører et komplekst billede, karakteriseret af både vedvarende udfordringer og bemærkelsesværdige fremskridt i reduktion af uligheder.

Selvom de økonomiske forskelle mellem landene i Vest og dem i Øst og Syd forbliver betragtelige, opnår de fleste af de analyserede nationer konstante og betydelige fremskridt. Bulgarien, Kroatien og Ungarn har demonstreret, at europæisk integration fungerer på lang sigt og har formået at reducere fattigdomsraterne markant i det sidste årti.

Disse succeser demonstrerer effektiviteten af europæiske samhørighedspolitikker og vigtigheden af strukturfonde i at accelerere økonomisk udvikling. Investeringer i infrastruktur, uddannelse og digitalisering, understøttet af europæiske programmer, skaber fundamentet for bæredygtig økonomisk vækst.

Dog vedvarer de primære udfordringer og kræver kontinuerlig opmærksomhed. Massiv emigration af kvalificeret arbejdskraft, den demografiske krise i mange lande og behovet for økonomisk diversificering ud over traditionelle sektorer forbliver store forhindringer på vejen mod udvikling.

For fremtiden vil succesen i fattigdomsreduktion afhænge af disse landes evne til effektivt at implementere EU-fonde, investere i uddannelse og teknologi og skabe attraktive forhold for at fastholde og tilbageføre emigrerede borgere.

På individuelt plan kan finansiel dannelse og intelligent budgetplanlægning gøre en forskel i forbedringen af den personlige økonomiske situation. Financer.dk tilbyder værktøjer og sammenligninger, der er nyttige til at træffe informerede finansielle beslutninger, uanset hvilket land du bor i eller dit nuværende indkomstniveau.

Hvis du kunne lide denne artikel, har vi flere lignende, som du kan læse om økonomisk ulighed og udvikling i Europa.