Lønberegner 2026: Beregn din løn efter skat

Vores lønberegner hjælper dig med at finde ud af, hvad du får udbetalt efter skat. Det er forskellen mellem din bruttoløn (det din arbejdsgiver betaler) og din nettoløn (det der lander på din konto).

Sådan bruger du beregneren: Start med at indtaste din månedsløn eller årsløn før skat. Vælg derefter din kommune, da kommuneskatten varierer mellem 24-27% afhængigt af hvor du bor. Hvis du betaler kirkeskat, skal du også krydse den af – den ligger typisk på 0,5-1,5%. Angiv dit pensionsbidrag, hvis du har en pensionsordning gennem din arbejdsgiver. Typisk er det 12-17% af din løn (både dit eget og arbejdsgiverens bidrag).

Beregneren tager højde for alle de almindelige fradrag som personfradrag, beskæftigelsesfradrag og AM-bidrag. Den viser dig også, hvilket skattetrin du befinder dig i, så du kan se, om du betaler mellemskat eller topskat. Resultatet giver dig et godt estimat på din nettoløn, men husk at din endelige skat kan variere lidt, hvis du har særlige fradrag eller andre indtægter.

I 2026 gennemførte den danske regering en stor skattereform, der ændrede hele skattestrukturen. Før 2026 havde vi kun to skattetrin – bundskat og topskat. Nu har vi fire forskellige skattetrin, som giver en mere nuanceret beskatning baseret på indkomst.

Reformen blev indført for at sikre, at skatten bliver fordelt mere retfærdigt. De laveste indkomster betaler stadig kun bundskat, mens de mellemhøje indkomster nu betaler mellemskat. Topskatten blev opdelt i to niveauer: almindelig topskat for høje indkomster og en ny top-topskat for de allerhøjeste indkomster over 2,2 millioner kroner om året.

Formålet med de fire skattetrin er at skabe en bedre balance, hvor folk med almindelige lønninger ikke rammes lige så hårdt, mens dem med de højeste indkomster bidrager mere. Skattegrundlaget forbliver nogenlunde det samme, men fordelingen er blevet justeret. Det betyder også, at flere danskere nu kan se præcist, hvilket skattetrin de befinder sig i, og hvor meget mere de skal tjene, før de kommer op i næste trin.

Bundskatten betaler alle danskere fra den første krone. Den udgør omkring 12,11% af din indkomst og går til staten. Bundskatten starter ved 0 kroner, så alle med en indtægt betaler den.

Mellemskatten er det første ekstra skattetrin. I 2026 begynder mellemskatten ved en indkomst på cirka 584.000 kroner om året. Når du kommer over denne grænse, betaler du 6,38% ekstra i skat af det beløb, der ligger over grænsen. Det betyder ikke, at hele din løn beskattes hårdere – kun den del der ligger over 584.000 kroner.

Topskatten starter ved en indkomst på omkring 640.000 kroner årligt. Her betaler du yderligere 15% i skat af det beløb, der overstiger grænsen. Topskatten er derfor kun relevant for personer med en månedsløn på omkring 53.000 kroner eller mere.

Top-topskatten er det højeste skattetrin og træder i kraft ved en indkomst på cirka 2.205.000 kroner om året. Dette ekstra skattetrin på 5% rammer kun de allerhøjeste indkomster i Danmark. Det betyder, at hvis du tjener over 2,2 millioner kroner, betaler du maksimalt skat af hele din indkomst – men stadig med respekt for skatteloftet på 52,07%.

Personfradraget er det vigtigste fradrag for alle danskere. I 2026 er personfradraget på cirka 47.000-48.000 kroner om året. Det betyder, at de første omkring 48.000 kroner du tjener, ikke beskattes. Personfradraget trækkes fra din indkomst, før skatten beregnes, så alle får samme fordel uanset indkomstniveau.

Beskæftigelsesfradraget gives til folk, der er i arbejde. Det er en procentdel af din lønindkomst med et maksimumbeløb. Fradraget beregnes automatisk og reducerer din skattepligtige indkomst med op til cirka 47.000 kroner årligt. Jo mere du tjener, desto højere beskæftigelsesfradrag får du – op til loftet.

Jobfradraget er ikke et egentligt fradrag, men en skattekredit. Det betyder, at du får et direkte nedslag i den skat, du skal betale. Jobfradraget er typisk på 7,5-10% af din arbejdsindkomst og giver mest til mellemindkomster.

Rentefradraget kan du trække fra, hvis du har gæld med renter – for eksempel et boliglån eller studiegæld. Du kan trække cirka 32-33% af dine renter fra i skat. Det betyder, at hvis du betaler 10.000 kroner i renter om året, får du omkring 3.200-3.300 kroner tilbage i skat.

AM-bidraget (arbejdsmarkedsbidraget) er en fast skat på 8% af din bruttoløn. Den betales af alle lønmodtagere og selvstændige i Danmark og går til finansiering af dagpenge, sygedagpenge og efterløn. AM-bidraget trækkes før al anden skat, så når din kommune og staten beregner din skat, er det på din løn efter AM-bidrag.

Et konkret eksempel: Hvis du har en månedsløn på 40.000 kroner, trækkes 3.200 kroner i AM-bidrag. Din skattepligtige indkomst bliver derefter 36.800 kroner, og det er dette beløb, som kommunen og staten beregner skat af. AM-bidraget er altså det første, der ryger fra din lønseddel.

Kommuneskatten varierer afhængigt af, hvilken kommune du bor i. De fleste kommuner ligger mellem 24% og 27%. For eksempel har København en kommuneskat på 25,4%, mens Gentofte ligger på 24,4%, og andre kommuner kan have op til 27%. Kommuneskatten betales af din indkomst efter AM-bidrag, men før personfradrag og andre fradrag er trukket fra.

Tilsammen udgør AM-bidrag og kommuneskat den største del af den skat, du betaler hver måned. Selv før du når op i mellemskat eller topskat, betaler de fleste danskere omkring 32-35% af deres bruttoløn til disse to poster alene.

Skatteloftet er en beskyttelse mod at betale for meget i skat. I Danmark kan din samlede marginalskat maksimalt være 52,07%. Det kaldes skatteloftet, fordi det sætter et loft over, hvor meget skat du kan betale af den sidst tjente krone.

Skatteloftet gælder, når du lægger alle dine skatter sammen: bundskat, mellemskat, topskat, kommuneskat og sundhedsbidrag. Hvis summen af alle disse skatter overstiger 52,07%, gribes skatteloftet ind og reducerer en af skatterne – typisk topskatten – så du højst betaler 52,07%.

I praksis betyder det, at selv hvis du tjener en meget høj indkomst og befinder dig i top-topskat, vil du aldrig betale mere end 52,07 øre i skat af den sidst tjente krone. Skatteloftet er specielt relevant for folk i de højere skattetrin, hvor kombination af kommuneskat, bundskat, mellemskat og topskat ellers kunne overstige dette niveau.

Det er vigtigt at forstå, at skatteloftet kun gælder marginalskatten – altså skatten på den sidste krone du tjener. Din gennemsnitsskat (hvor meget du betaler i skat af hele din løn) vil altid være lavere. For eksempel kan en person med høj indkomst have en marginalskat på 52,07%, mens gennemsnitsskatten kun er omkring 38-42%.

• Bedste aktieplatform
• Investering for begyndere
• Bedste opsparingskonti
• Renters rente beregner
• Guide til lønforhandling