Investering for begyndere – kom godt i gang i 2026

Velkommen til investering for begyndere.

Målet med denne artikel er at give dig et overblik over hvad man kan investere i, og hjælpe dig med at få lavet din første investering.

Hvorfor investere sine penge?

At investere vil sige at man køber et aktiv med en forventning om, at det bliver mere værd i fremtiden.

Du har måske hørt, at du skal ”få pengene til at arbejde for dig”. Det er det vi gør, når vi investerer. Vi sender pengene ud for at vokse sig større.

Jo tidligere du begynder, jo mere potentiale har dine penge til at vokse.

Når vores investering er blevet mere værd, er planen at sælge det igen, og på den måde tjene penge.

Et aktiv kan være mange forskellige ting, f.eks. aktier, ejendomme, råvarer, guld, sølv, kryptovaluta og meget andet.

De fleste der begynder med investering, starter med at købe aktier, fordi det er relativt nemt at komme i gang med.

Der findes samtidig rigtig meget god og let tilgængelig information om aktieinvestering på internettet.

Find investeringsplatform

Valg af handelsplatform

Hvis du gerne vil i gang med investering i aktier, har vi skrevet anmeldelser af en række platforme her på financer.

Du kan også se et overblik og en større sammenligning af platformene her.

Du kan investere i rigtig mange forskellige ting og det kan være svært at skabe sig et overblik. Aktier, obligationer, opsparingskonti, lån, kryptovalutaer, ejendomme, guld, råstoffer og meget andet.

Det nemmeste sted at starte er aktier.

Investering i aktier

Vi anbefaler, at du starter din investeringsrejse med aktier. Her er der ingen store barrierer, og det er rigtig nemt at finde god information om på internettet.

Når du køber en aktie, køber du en lille del af en virksomhed og bliver på den måde medejer af virksomheden.

Du kan nu kalde dig selv for aktionær.

Før du begynder på aktiehandel, er det vigtigt at forstå hvordan aktiemarkedet fungerer, hvilke aktier man skal købe og hvordan man undgår at betale for meget for aktiehandel.

Alt det og meget mere, kommer vi ind på i vores artikel om aktier for begyndere, så hvis du gerne vil investere i aktier, så læs den først.

Når du har gjort det, så gå videre til vores sammenligning af de bedste aktieplatforme, så du undgår at betale for meget, når du investerer i aktier.

Investering i ETF’er og indeksfonde

Hvis du ikke vil bruge tid på at vælge enkeltaktier, er ETF’er og indeksfonde det oplagte valg. Du investerer i en bred samling af aktier med én enkelt handel og får automatisk risikospredning.

Historisk set slår passive indeksfonde langt de fleste professionelle investorer, og omkostningerne er markant lavere. For de fleste begyndere er det den smarteste måde at investere på.

Investering i crowdlending

Crowdlending er investering i lån. Du udlåner penge til private eller virksomheder via en crowdlending-platform, og modtager renter som afkast.

Du kan typisk forvente et afkast på 5-8% om året, afhængigt af platform og risikoniveau. Vær opmærksom på, at crowdlending ikke er dækket af Garantiformuen, så du risikerer at miste dine penge, hvis platformen går konkurs.

Lær mere om crowdlending

Investering i kryptovaluta

Kryptovaluta er forbundet med høj risiko, men muligheden for højt afkast er også større.

Krypto har etableret sig som en aktivklasse, og mange danske investorer har Bitcoin og Ethereum i deres portefølje. Markedet er dog stadig meget volatilt og kan svinge voldsomt på kort tid.

Derfor er det vigtigt at undersøge og forstå kryptovaluta ordentligt, før man investerer. Invester kun penge du har råd til at miste.

Investering i obligationer

En obligation er typisk et lån, som man udsteder til en virksomhed, staten (statsobligationer) eller realkreditinstitutter.

Det er en relativt sikker investering med en lang tidshorisont.

Den måde man tjener penge på obligationer er gennem renter. Udstederen af obligationen, f.eks. staten, forpligter sig til at betale renter til ejeren af obligationen (investoren).

Investering i ejendomme

Ejendomsinvestering er attraktivt for mange, men det kræver større startkapital end de andre investeringstyper.

I Danmark skal du mindst betale 20% af boligens værdi af egen lomme, mens de resterende 80% kan dækkes med et realkreditlån.

Hvis du blot vil i gang med investering hurtigt, anbefaler vi ikke, at du starter ud med ejendomsinvestering.

Det er en større proces at købe en bolig, og det kommer med langt mere arbejde end det gør at styre en aktieportefølje.

Hvis du vil se en større liste, så tjek vores artikel om investeringsmuligheder.

Der er i teorien ingen grænse for hvor meget man kan tjene med investering.

Der er selvfølgelig realistiske mål, som de fleste vil kunne nå, hvis de investerer regelmæssigt.

Det skal også siges, at ikke alle der investerer tjener penge.

Når det er sagt, har de fleste aktiver givet deres investorer et positivt afkast, og derfor er det ikke så risikabelt at investere sine penge, som mange tror.

Her er de gennemsnitlige årlige afkast for de aktiver vi allerede har kigget på, justeret for inflation:

Det er vigtigt at huske, at historisk afkast ikke er en indiktator for fremtidige afkast. Uanset hvad du vælger at investere i, følger der risici med investering.

Jo større afkast du kan forvente, jo mere risiko følger der også med aktivet.

Uanset hvad du vælger at investere i, er der en række ting, der er vigtige at forstå, for at få mest ud af investering.

Risiko

Du løber altid in risiko for at miste dine penge, når du investerer dem, uanset hvad du investerer i.

En virksomhed kan gå konkurs, lån kan misligholdes og banker kan gå nedenom og hjem.

Sådan er det bare.

Du kan mindske din risiko ved at sprede din investering, f.eks. ved at købe mange forskellige aktier i forskellige lande og sektorer, i stedet for at have alle pengene i Vestas aktier.

Risikospredning kan også opnås ved at investere i flere forskellige aktiver.

Her kommer en række tommelfingerregler, der som regel holder stik i forhold til risiko:

Renters rente

Det vigtigste at forstå om renters rente effekten er, at jo længere tid den får til at arbejde, jo mere kraftfuld er den.

Se blot i tabellen herunder hvad der sker, hvis vi investerer 1.000 kr. om måneden og geninvesterer vores afkast. Hver kolonne repræsenterer et afkast.

Investerer du 1.000 kr. om måneden i 30 år med et afkast på 7%, vil du have mere end 1,2 millioner kroner.

Aktiemarkedet har historisk set givet et afkast på 7-8% efter inflation er trukket fra, så disse tal er på ingen måde urealistiske.

Kan du investere 2, 3 eller 5.000 kr. om måneden, kan du gange tallene op og se hvad det kan blive til.

Brug evt. vores renters rente beregner, hvor du selv kan lege med beløbene.

Begræns omkostningerne

Selvom du kan tjene penge på investering, er det ikke gratis. Der er omkostninger forbundet med investering, enten i form af kurtage eller andre typer gebyrer.

Det er vigtigt at begrænse sine omkostninger, fordi de faktisk kan æde store dele af dit afkast, hvis du lader være.

Selv en procent mere eller mindre i afkast gør en kæmpestor forskel på lang sigt, se bare tabellen i sidste afsnit.

Har du en portefølje på 100.000 kr. og betaler du 0,5% i omkostninger om året i 20 år, reduceres din porteføljeværdi med 10.000 kr. Er omkostninger 1%, er vi oppe på 30.000 kr.

Her kommer nogle råd til, hvordan du kan begrænse dine omkostninger

Brug de billige handelsplatforme

Billig er ikke lig med dårlig, når det kommer til investering. Som ny investor, har du ikke brug for fancy værktøjer og grafer.

Vi har skabt et overblik over de forskellige aktieplatforme, hvor du nemt kan sammenligne omkostningerne.

Sammenlign aktieplatforme

Invester i billige aktiver

En af de billigste måder at investere i aktiemarkedet er gennem indeksfonde og ETF’er. Her investerer du i en samling af aktier eller andre aktiver med en enkelt handel.

Du slipper altså for at købe 50 aktier enkeltvis, og betale kurtage per handel, og i stedet kan du investere i den samlede pakke.

Det er i forvejen meget svært at vælge de rigtige aktier, og derfor får langt de fleste investorer mere ud af at investere i det samlede aktiemarked i stedet.

Vælg passive fonde fremfor aktive

Kigger vi på passive og aktive fonde, er aktive fonde langt dyrere. Typisk koster en passiv fond 0,10-1%, mens en aktiv fond koster 1-2%.

En aktiv fond er en fond, hvor der sidder en professionel investor og udvælger aktier eller andre aktiver til fonden, og derfor er de dyrere.

I en passiv fond er aktiverne forudbestemte og typisk baseret på et indeks, f.eks. S&P 500 eller OMXC25.

De aktive fonde klarer sig dog ikke bedre end de passive fonde, tværtimod. Faktisk er 88% af de professionelle investorer ikke i stand til at slå markedet (kilde).

Derfor giver de bedst mening at vælge passive fonde fremfor aktive, når det kommer til at optimering af omkostninger.

For det første skal du vide, at du skal betale skat af din investeringsgevinst. Hvis du taber penge, kan det også trækkes fra i skat.

Når det kommer til aktier, beskattes der forskelligt alt efter hvilke midler du investerer. Der er eksempelvis forskel på pensionsmidler og frie midler.

Crowdlendingplatformene og børsmæglerne oplyser den nødvendige skatteinformation på deres hjemmeside, og hvis din handelsplatform er dansk, indberetter de muligvis til skat for dig, så du ikke behøver gøre det.

Skattesatserne

Her tager vi udgangspunkt i helt almindelig aktieinvestering for frie midler, da det er de mest relevante satser.

Investerer du i aktier, beskattes de første 79.400 kr. af din gevinst med 27%. Dette kaldes progressionsgrænsen. Over progressionsgrænsen er satsen 42%.

Aktiesparekontoen

En aktiesparekonto er en særlig kontotype, hvor du kun betaler 17% i skat af dit afkast. Det er markant lavere end de 27-42% på et almindeligt depot.

Loftet for indskud på aktiesparekontoen hæves løbende og er i 2026 på et af de højeste niveauer nogensinde. De fleste danske banker og handelsplatforme tilbyder aktiesparekontoen.

For begyndere er aktiesparekontoen et oplagt sted at starte, fordi du får mest muligt ud af dit afkast takket være den lavere skat.