Gældsfaktor er din gæld sat op imod din årlige indkomst, og bruges af banken til at vurdere hvor robust din økonomi er. I nogle banker kaldes gældsfaktor også for gearing.
Gældsfaktoren beregnes ved at finde ud af, hvor meget gæld du har i forhold til din husstands indkomst. Den beregnes altså ved at dividere husstandens gæld med husstandens indkomsten før skat.
Har din husstand f.eks. en gæld på 1.500.000 kr. og en årlig indkomst på 800.000 kr. før skat, er gældsfaktoren 1,875.
Beregningen er i dette tilfælde 1.500.000/800.000=1,875
Hvordan bruger bankerne gældsfaktoren?
Har du en lav gældsfaktor, er det nemmere at låne penge i banken.
En lav gældsfaktor hænger nemlig sammen med en lav risiko for banken, mens en høj gældsfaktor indikerer en høj risiko for banken.
Hvis din gældsfaktor overstiger 3,5 eller 4, siger banken normalt afvise dig, hvis du vil låne penge.
Gældsfaktoren blev indført for at begrænse bankernes risikovillighed.
Renten er historisk lav, og det betyder at rigtig mange mennesker har råd til at låne penge, også selvom de ikke har en høj indkomst.
Hvis for mange mennesker har en meget høj gæld, og renten stiger kan det skabe problemer i hele landet.
Gældsfaktoren er altså med til at sørge for, at bankerne ikke låner penge ud til alle og enhver, der måtte have råd til det lige nu.
Hvad er en høj og lav gældsfaktor?
- Lav gældsfaktor: 0-2
- Middel gældsfaktor: 2-3,5
- Høj gældsfaktor: 3,5-5,5
- Meget høj gældsfaktor: +5,5
Her kommer nogle eksempler på gældsfaktor beregning:
Risiko for banken | Gæld | Årlig indkomst | Gældsfaktor |
---|---|---|---|
Lav | 250.000 kr. | 750.000 kr. | 0,33 |
Lav | 1.000.000 kr. | 600.000 kr. | 1,66 |
Middel | 2.000.000 kr. | 800.000 kr. | 2,5 |
Høj | 2.000.000 kr. | 500.000 kr. | 4 |
Andre nøgletal
Gældsfaktoren er naturligvis ikke det eneste brugbare nøgletal.
Banken kigger på hvor stærk din økonomi er generelt, og om den kan klare eventuelle fald i boligpriserne.
I en kreditvurdering indgår f.eks. arbejde, uddannelse, forbrugsmønster, budget mm.
Gældsfaktor og ejendomsinvestering
Hvis du investerer i ejendomme og har mere end et enkelt realkreditlån, kan gældsfaktoren hurtigt blive et problem for dig.
Så hvordan kan man købe ejendomme, selvom ens gældsfaktor er højere end 4?
Det kræver at du stifter et selskab, som du kan tage lån og købe ejendomme igennem.
Det betyder ikke, at du ikke hæfter privat for gælden, men din egen gældsfaktor påvirkes ikke af selskabets gæld, eftersom et selskab er en selvstændig juridisk enhed.