Hvis du er i gang med at købe bolig, tænker du måske som mange andre ”hvor meget kan jeg låne til hus?”
Det er faktisk overraskende nemt at finde ud af, og kræver ikke mere end en lommeregner eller el smule hovedregning.
Hvor meget kan jeg låne til bolig?
En almindelig ejerbolig finansieres typisk med realkreditlån, banklån og egen opsparing.
Du kan finansiere op til 80% af købet med et realkreditlån, 15% med et banklån, og de sidste 5% skal komme af egen opsparing.
Så hvis boligen koster en million kroner, kan du finansiere 800.000 kr. via realkreditlån, 150.000 kr. med banklån og de sidste 50.000 kr. af egen opsparing.
- Realkreditlån: 80%
- Banklån: 15%
- Udbetaling: 5%
Det er selvfølgelig også tilladt at finansiere en større del af lånet med egen opsparing, men der kræves altså mindst 5%.
Præcis hvor mange penge netop du kan låne, kommer an på økonomien i din husstand.
Hvad kan jeg købe bolig for?
Der findes en tommelfingerregel, som giver en god indikation om, hvor meget du kan låne til bolig.
Reglen er, at du kan låne fire gange din årlige indkomst, plus opsparing, minus gæld.
Så hvis din husstand har en indkomst på 600.000 kr. om året, kan der købes hus for 2.400.000 kr. (600.000*4=2.400.000)
Har husstanden gæld, skal den trækkes fra det endelige beløb, og har den opsparing, skal den lægges til. Er gælden f.eks. 300.000 kr., kan der købet hus for 2.100.000 kr. (600.000*4-300.000=2.400.000)
Her er et overblik over hvor meget man kan låne til hus afhængig af en husstands indkomst før skat.
Husk at lægge opsparing til og trække gæld fra det endelige beløb.
Indkomst før skat | Faktor på 4 |
---|---|
100.000 kr. | 400.000 kr. |
200.000 kr. | 800.000 kr. |
300.000 kr. | 1.200.000 kr. |
400.000 kr. | 1.600.000 kr. |
500.000 kr. | 2.000.000 kr. |
600.000 kr. | 2.400.000 kr. |
700.000 kr. | 2.800.000 kr. |
800.000 kr. | 3.200.000 kr. |
900.000 kr. | 3.600.000 kr. |
1.000.000 kr. | 4.000.000 kr. |
1.100.000 kr. | 4.400.000 kr. |
1.200.000 kr. | 4.800.000 kr. |
1.300.000 kr. | 5.200.000 kr. |
1.400.000 kr. | 5.600.000 kr. |
1.500.000 kr. | 6.000.000 kr. |
Husk på, at der er tale om en tommelfingerregel.
Hvad afgør hvor meget jeg kan låne?
Din privatøkonomi er den altafgørende faktor, når det kommer til at låne penge til bolig.
Det der er mest afgørende for banken, er dit rådighedsbeløb og din gældsfaktor.
Rådighedsbeløb
Dit rådighedsbeløb er hvad du har tilbage hver måned, når alle faste udgifter er betalt.
Ifølge Finanstilsynets vejledning, som bankerne følger, bør du have følgende rådighedsbeløb:
- To voksne: 8.500 kr. + 2.500 kr. per barn
- Enlig: 5.000 kr. + 2.500 kr. per barn
Er dit rådighedsbeløb under det, er det sværere at låne penge.
Gældsfaktor
Din gældsfaktor er forholdet mellem din årlige indkomst og din samlede gæld.
Har din husstand f.eks. en årlig indkomst på 600.000 kr., og en samlet gæld på 1.000.000 kr., er husstandens gældsfaktor 1,67. (1000000/600000=1,67)
En gældsfaktor på under 3,5 anses som værende sund, men er den højere end det, vil låneudbyderne anse det som risikabelt at låne dig penge.
Nogle banker accepterer f.eks. kun en lavere gældsfaktor på 2,5. Jo lavere en gældsfaktor, jo mere sikkert er det for bankerne at låne penge ud.
Andre faktorer
- Alder. Er du en ældre herre eller dame, kan det desværre være lidt sværere at låne til bolig. Det skyldes, at hvis du snart går på pension, har du udsigt til en lavere indkomst. Det gør det mere risikabelt at låne dig penge.
- Friværdi. Hvis du i din nuværende bolig har en større friværdi, kan det medregnes som formue, hvilket kan skubbe jeres lånebeløb i vejret.
Spørgsmål og svar om lån til boligkøb
Hvor meget kan jeg låne i banken?
Du kan låne op til 15% af boligens værdi gennem et banklån.
Hvor meget kan jeg låne til andelsbolig?
Når du køber andelsbolig, kan du ikke finansiere boligen med et realkreditlån, som du kan ved køb af ejerbolig. I stedet finansieres boligen gennem et banklån, øremærket til andelsboligkøb.
Hvor meget du kan låne her, kommer an på din kreditværdighed.
Hvor meget kan jeg låne til lejlighed?
Her gælder samme vilkår som for hus, nemlig at du kan finansiere op til 80% med et realkreditlån, op til 15% med banklån og mindst 5% af egen opsparing.
Hvad er tommelfingerreglen for hvor meget jeg kan låne?
Du tager din årlige indkomst før skat, ganger den med fire, trækker gæld fra og lægger opsparing til. Så har du f.eks. en årlig indkomst på 500.000 kr., gæld på 100.000 kr. og 200.000 kr. i opsparing, kan du ifølge tommelfingerreglen låne 2.100.000 kr. til bolig (500.000*4-100.000+200.000=2.100.000)