Bedste investering af 1 million kroner
5 min læsetid | Investering
Så investerer du 1 million kroner bedst muligt i 2025
Investering af 1 million kroner er ikke bare at kaste pengene efter den første og bedste mulighed. Det kræver en gennemtænkt strategi, der tager højde for din alder, dine mål og hvor meget risiko du kan leve med.
2025 har indtil videre været et stærkt år for investeringer. Teknologiaktier og amerikanske fonde har ført an, men fortiden garanterer ikke fremtiden.
Det er derfor din personlige strategi bliver afgørende.
Tip: Hvis du aldrig har investeret før, vil jeg anbefale du læser vores artikel om aktier for begyndere
Æder høj kurtage dit afkast?
Vi har sammenlignet hele markedet, og du kan spare tusindvis af kroner ved at vælge den rigtige aktieplatform
Bedste aktieplatforme
Før du investerer: Opbyg din økonomiske buffer
Før du investerer er det vigtigt at have styr på din nødopsparing.
Denne buffer er din sikkerhedsnet. Den skal dække 2-6 måneders udgifter og være let tilgængelig på en højrentekonto.
Lidt hurtig matematik siger, at hvis du har 15.000 kr. i månedlige udgifter, skal din buffer være mellem 30.000-90.000 kr. afhængig af din risikoprofil.
Bufferen er vigtig fordi, at hvis du ikke har en buffer, kan du blive tvunget til at tage et lån eller sælge aktier hvis der opstår en nødssituation.
Bufferen beskytter dine investeringer og giver dig ro i sindet til at tænke langsigtet.
Din risikoprofil og tidshorisont bestemmer investeringsstrategien
Ikke alle investorer er ens. Din risikoprofil og hvor længe du kan lade pengene stå afgør, hvordan du skal fordele din million.
Det handler om at kende sig selv, eller lære sig selv at kende hvis du stadigvæk er nybegynder.
Hvornår skal du bruge pengene?
Tidshorisonten er måske det vigtigste spørgsmål at besvare først.
Skal pengene bruges til boligkøb eller andet inden for få år? Så skal de måske bare stå på en højrentekonto indtil da. Aktiemarkedet kan svinge voldsomt på kort sigt.
Hvis du har en lidt længere tidhorisont på f.eks. 5-10 år, kan du begynde at indblande aktier og fonde lidt mere.
Og hvis du har en lang tidshorisont (mindst 10 år), kan du virkelig udnytte aktiemarkedets potentiale.
Lad os kigge lidt på nogle risikoprofiler. Husk at det er helt individuelt og der også findes niveauer imellem lav, mellem og høj.
Lav risiko
Du sover bedst med sikre investeringer. Din portefølje kunne se sådan ud:
- 60% obligationer og sikre investeringer
- 30% stabile aktier og indeksfonde
- 10% kontanter og højrentekonti
Mellem risiko
Du vil gerne have afkast, men ikke for enhver pris:
- 50% aktier og aktiefonde
- 35% obligationer
- 15% alternative investeringer
Høj risiko
Du tør satse på højere afkast over tid:
- 70% aktier og ETF'er
- 25% alternative investeringer
- 5% obligationer
Din alder spiller også ind. Som 25-årig kan du tage større risici end som 55-årig, fordi du har længere tid til at ride markedsudsving af.
Aktiesparekonto - den skattemæssigt bedste løsning
Aktiesparekontoen er den mest skattefordelagtige måde at investere i aktier på i Danmark.
Her er tallene: På aktiesparekonto betaler du kun 17% skat af dit afkast. På en almindelig aktiekonto betaler du 27% af de første 58.900 kr. i gevinst og 42% af resten.
I 2025 kan du indsætte op til 166.200 kr. på aktiesparekonto. Det betyder, at din strategi bør være:
- Fyld aktiesparekontoen først (166.200 kr.)
- Resten investeres i almindeligt depot
Skatteeksempel: Lad os sige du har 50.000 kr. i aktiegevinst:
- Aktiesparekonto: 50.000 × 17% = 8.500 kr. i skat
- Almindeligt depot: 50.000 × 27% = 13.500 kr. i skat
- Besparelse: 5.000 kr.
Bonustip: Brug aktiesparekontoen til udbytteaktier og almindeligt depot til vækstaktier, hvor du kan udskyde skatten ved ikke at sælge.
Aktieinvesteringer - højeste afkastpotentiale
Aktier har historisk givet det højeste afkast over tid. I 2024 så vi danske teknologifonde give op til 42,28% afkast - det er ekstremt, men viser potentialet.
Danske eller internationale aktier
Danske aktier giver dig eksponering mod hjemmemarkedet, men Danmark udgør kun en lille del af verdensøkonomien. Internationale aktier spreder risikoen og giver adgang til større markeder.
Individuelle aktier eller fonde
Medmindre du har tid og ekspertise til at analysere virksomheder, er fonde den smarteste løsning. Indeksfonde følger markedet og har lave omkostninger.
Invester evt. i en af disse fonde:
- Sparindex INDEX Globale Aktier (lave omkostninger, bred spredning)
- Danske Invest Global Indeks (dansk forvaltning)
- iShares Core MSCI World (international diversificering)
Aktiv eller passiv forvaltning
Passive indeksfonde slår ofte aktive fonde på lang sigt, fordi de har lavere omkostninger.
Selv en uskyldigt udseende årlig omkostning på 0,5% kan koste dig hundredtusinder over tid i renters rente.
Ejendomsinvestering - den danske vej til rigdom
Ejendom har skabt mere rigdom i Danmark end nogen anden investeringsform pga. skattefrihed ved salg af primærbolig.
I 2024 steg boligpriserne med 5,2% for huse og 7% for lejligheder. Det lyder måske ikke vildt, men kombineret med gearing (lån) og skattefrihed er det meget pænt.
Eksempel på gearing
Du køber en bolig til 5 millioner kr. med 1 million i udbetaling og 4 millioner i lån. Hvis boligen stiger 5%, er din gevinst ikke 5% af 1 million (50.000 kr.), men 5% af 5 millioner (250.000 kr.). Det er 25% afkast på din investering!
Udfordringen er selvfølgelig at komme ind på markedet da det, især i København, er blevet ekstremt dyrt. En million kroner rækker ikke langt som udbetaling i hovedstaden.
Alternative investeringer når du har en million kroner
Alternative investeringer kan krydre din portefølje og give dig eksponering mod andre markeder end aktier og obligationer. Men de skal aldrig udgøre hovedparten af dine investeringer.
Crowdlending - lån dine penge ud
Genom platforme som Kameo eller Mintos kan du låne penge ud til virksomheder eller private investorer. Potentialet for 6-12% årligt afkast er tillokkende, men der er også en reel risiko for tab.
Spred altid dine investeringer i crowdlending på mange forskellige lån og platforme for at minimere risikoen.
Kryptovaluta - høj risiko og høj belønning
Bitcoin og andre kryptovalutaer har givet ekstreme afkast til nogle investorer, men også ekstreme tab til andre. Markedet er volatilt og ureguleret.
Kryptovaluta bør maksimalt udgøre 5-10% af din samlede portefølje. Betragt det som gambling mere end investering, og invester aldrig mere end du har råd til at tabe.
Råvarer og guld som inflationssikring
Guld har traditionelt fungeret som sikring mod inflation og økonomisk uro. Det har dog ikke givet fantastiske afkast historisk set - gennemsnitligt omkring 2-3% årligt over lange perioder.
I de seneste år er guld dog steget langt mere, primært pga. der er blevet printet rigtig mange penge.
Du kan investere i guld gennem ETF'er som følger guldprisen, eller købe fysisk guld.
Ofte stillede spørgsmål om investering af 1 million kroner
Hvad er den bedste investering for 1 million kroner?
Der findes ikke én rigtig løsning. Det afhænger af din alder, risikoprofil og tidshorisont. For de fleste er en blanding af aktier (60-80%) og obligationer (20-40%) optimalt, med aktiesparekonto som første prioritet for skatteoptimering.
Hvor længe kan man leve af 1 million kroner?
Ved et årligt forbrug på 300.000 kr. holder 1 million i 3,3 år uden afkast. Med 4% årligt afkast kan du trække 40.000 kr. årligt ud i al evighed. Ved 7% afkast kan du trække 70.000 kr. ud årligt og stadig bevare kapitalen.
Skal jeg investere alt på én gang eller gradvist?
Historisk har det været bedst at investere alt på én gang, fordi markedet stiger over tid. Men hvis du er nervøs, kan dollar-cost-averaging (gradvis investering over 6-12 måneder) give dig ro i sindet.
Hvad er forskellen på aktiesparekonto og almindeligt depot?
Aktiesparekonto beskattes med 17% af alt afkast årligt, mens almindeligt depot beskattes med 27%/42% kun når du realiserer gevinster. Aktiesparekonto har et loft på 166.200 kr. i 2025.
Hvor meget skat skal jeg betale af investeringsafkast?
På aktiesparekonto: 17% af alt afkast. På almindeligt depot: 27% af de første 58.900 kr. i årlig gevinst, 42% af resten. Obligationer beskattes som kapitalindkomst med din marginalskat.
Kan jeg købe bolig for 1 million som investering?
1 million rækker som udbetaling til en bolig på 5-6 millioner kr. med lån. Det kan være en god investering grundet gearing og skattefrihed, men kræver stabil indkomst til at servicere lånet.
Hvad hvis aktiemarkedet falder lige efter jeg investerer?
Markedstiming er næsten umuligt. Hvis du investerer langsigtet (10+ år), er kortsigtede fald irrelevante. Hav obligationer som stabilisator og en økonomisk buffer, så du ikke behøver at sælge på det forkerte tidspunkt.
Skal jeg bruge en rådgiver eller investere selv?
For 1 million kroner kan en rådgiver give værdi, især hvis du mangler tid eller viden. Men simple indeksstrategier kan du sagtens klare selv. Bankrådgivere sælger ofte dyre produkter - overvej en uafhængig rådgiver.
Tid til at investere!
At investere 1 million kroner handler ikke om at finde den ene perfekte løsning. Det handler om at bygge en strategi, der passer til dit liv og dine mål.
Start med at fylde din aktiesparekonto op til 166.200 kr. og spred resten mellem globale indeksfonde og måske lidt ejendom, hvis du kan få det til at passe. Husk din økonomiske buffer først.
Din alder og risikovillighed afgør balancen mellem sikre og vækstorienterede investeringer. Som 30-årig kan du satse mere på aktier end som 55-årig.
Dit næste trin: Brug vores sammenligning af de bedste aktieplatforme. Så er du godt på vej til at få din million til at arbejde for dig i stedet for at lade den stå stille på kontoen.
Danske Invest - Årsrapport 2024 og afkaststatistikker
Boligsiden.dk - Boligprisudvikling 2024
Skat.dk - Regler om aktiebeskatning og aktiesparekonto
Danmarks Nationalbank - Økonomiske prognoser 2025
Finanstilsynet - Investeringsvejledning og regulering
Morningstar - Fondsanalyser og omkostningsdata
Nordea - Investeringsstrategier og markedsanalyser
Sparindex - Indeksfonde og omkostningsstrukturer
Gennemsigtighed
Hos Financer.dk er vores mål at hjælpe dig med din økonomi. Alt vores indhold overholder vores redaktionelle retningslinjer. Vi er åbne omkring, hvordan vi vurderer produkter og tjenesteydelser i vores anmeldelsesproces og hvordan vi tjener penge
Kommentarer
Ikke logget ind