Investering i indeksfonde i 2026

En indeksfond er en investeringsfond, der følger et bestemt aktieindeks — f.eks. det danske C25, amerikanske S&P 500 eller et globalt indeks.

I stedet for at en forvalter udvælger enkeltaktier, køber fonden automatisk alle (eller et repræsentativt udsnit af) de aktier, der indgår i indekset.

Det giver dig bred risikospredning i én enkelt investering. Investerer du f.eks. i en C25-indeksfond, ejer du en lille bid af de 25 største danske virksomheder.

Indeksfonde findes i mange varianter: danske, globale, bæredygtige, sektorspecifikke og emerging markets. Du kan også vælge indeksfonde med fokus på obligationer eller bestemte regioner.

Hvor køber du indeksfonde billigst?

Omkostninger er afgørende for dit langsigtede afkast. 1% mere i gebyrer kan koste dig hundredetusinder over 20 år pga. renters rente. Vi har sammenlignet de bedste aktieplatforme, hvor du kan købe indeksfonde.

Indeksfonde kaldes passive fonde, fordi de ikke er aktivt forvaltet. En aktiv fond har en porteføljeforvalter, der løbende køber og sælger aktier for at forsøge at slå markedet.

Med en indeksfond er målet ikke at slå markedet, men at følge markedet. Det lyder måske beskedent, men historien viser, at det virker:

• Langt de fleste aktive fonde underpræsterer deres benchmark over 10+ år
• Passive fonde er markant billigere i omkostninger
• Du bruger mindre tid — ingen behov for løbende analyse

Warren Buffett har gentagne gange anbefalet indeksfonde til de fleste investorer. Hans berømte væddemål mod hedgefonde viste, at en simpel S&P 500-indeksfond slog et udvalg af professionelt forvaltede fonde over en 10-årig periode.

Når man siger, at aktiemarkedet i gennemsnit giver ca. 10% om året, refererer man typisk til S&P 500-indekset, der historisk har leveret et gennemsnitligt årligt afkast på omkring 10% siden 1957.

Det er dog vigtigt at justere for inflation. Det reelle afkast (efter inflation) ligger tættere på 7-8% om året.

Det er det afkast, de færreste individuelle investorer formår at slå over tid. Derfor er indeksfonde populære hos både erfarne og nye investorer.

Omkostningerne (ÅOP) er en af de vigtigste faktorer, når du vælger indeksfond. Selv små forskelle i ÅOP vokser markant over tid pga. renters rente.

Her er et overblik over typiske omkostninger hos danske udbydere:

• Great Dane INDEX+ — fra 0,05% ÅOP (blandt de billigste i Danmark)
• Nordea Invest Basis — ca. 0,35% ÅOP
• Danske Invest Index — ca. 0,40% ÅOP
• Sparindex — ca. 0,50% ÅOP

Til sammenligning har aktivt forvaltede fonde typisk en ÅOP på 1-2%. Over 20-30 år kan forskellen i omkostninger betyde hundredetusinder af kroner i tabt afkast.

Det er også vigtigt at huske, at bankerne normalt tager højere gebyrer end de uafhængige handelsplatforme. Sammenlign altid de bedste aktieplatforme før du vælger.

Der er et stort udvalg af indeksfonde, og det kan være svært at finde rundt i. Her er 5 af de mest kendte indeks, du kan investere i.

1. OMX C25 — Danmarks største aktier

C25-indekset (tidligere C20) består af de 25 mest handlede danske aktier. Novo Nordisk er langt den største med en vægt tæt på loftet på 15%.

C25 er et markedsvægtet CAP-indeks, hvilket betyder, at store virksomheder vægter mere, men ingen enkelt aktie kan fylde mere end 15%.

Hvis du tror på den danske økonomi, er C25 et oplagt udgangspunkt. Du kan investere i C25 gennem fonde som Sparindex INDEX OMX C25 eller Danske Invest Danmark Indeks.

2. Dow Jones — de 30 største amerikanske selskaber

DJIA (Dow Jones Industrial Average) består af 30 store amerikanske selskaber og er et af verdens ældste aktieindeks, introduceret helt tilbage i 1896.

Dow Jones er et prisvægtet indeks, hvilket er usædvanligt. De fleste moderne indeks er markedsvægtede. Man hører ofte om Dow Jones i finansnyheder, men S&P 500 giver faktisk et bedre billede af den amerikanske økonomi.

3. S&P 500 — det brede amerikanske indeks

S&P 500 følger ca. 500 store amerikanske virksomheder og er det mest brugte benchmark for det amerikanske aktiemarked.

Aktierne udvælges af en komité, der sørger for, at de repræsenterer et bredt udsnit af den amerikanske økonomi. Det er altså ikke blot de 500 største virksomheder.

For at komme med i S&P 500 skal en virksomhed bl.a. være profitabel i mindst fire kvartaler i træk. Tesla blev f.eks. først optaget i december 2020, efter flere års underskud.

S&P 500 har historisk givet et gennemsnitligt afkast på ca. 10% om året og er en af de mest populære indeksfonde blandt danske investorer. Du kan investere i S&P 500 via ETF'er som iShares Core S&P 500 (IUSA) eller Vanguard S&P 500.

4. DAX — Tysklands vigtigste aktieindeks

DAX (Deutscher Aktienindex) følger de 40 største og mest handlede aktier på børsen i Frankfurt. Indekset blev udvidet fra 30 til 40 aktier i september 2021.

DAX er det mest handlede aktieindeks i Europa. Da Tyskland har den største økonomi i EU, er DAX en god indikator for den europæiske økonomi.

Med 40 aktier giver DAX en bredere eksponering end tidligere, men det dækker stadig kun en del af det tyske marked. Vil du have bredere europæisk eksponering, kan du overveje en fond der følger STOXX Europe 600.

5. Globale indeksfonde — bred international eksponering

Vil du ikke binde dig til ét land eller én region, kan du vælge en global indeksfond. De mest populære følger MSCI World (ca. 1.500 aktier fra 23 udviklede lande) eller MSCI ACWI (inkl. emerging markets).

Danske udbydere som Sparindex og Danske Invest tilbyder globale indeksfonde, der kan handles direkte på Københavns Fondsbørs.

Globale indeksfonde giver den bredeste risikospredning og er et godt grundlag i enhver portefølje. Mange investorer kombinerer en global indeksfond med en dansk fond (f.eks. C25) for at have ekstra eksponering mod hjemmemarkedet.

Du kan også vælge bæredygtige varianter, f.eks. Sparindex Bæredygtige Global, der fravælger virksomheder inden for kontroversielle brancher.

ETF'er (Exchange Traded Funds) er børshandlede fonde, der ligesom indeksfonde ofte følger et indeks. Forskellen er, at ETF'er handles i realtid på børsen, mens traditionelle indeksfonde handles én gang dagligt til en fastsat kurs.

Fordele ved ETF'er:

• Ofte lavere ÅOP end danske indeksfonde
• Større udvalg (globale udbydere som iShares, Vanguard)
• Kan handles i realtid

Ulempen i Danmark — beskatning: Udenlandske ETF'er beskattes som kapitalindkomst (lagerbeskatning), mens danske indeksfonde beskattes som aktieindkomst (realisationsbeskatning).

Dog er visse ETF'er på SKATs positivliste godkendt til aktiebeskatning. Tjek altid listen, før du investerer i en ETF.

For mange danske investorer er en dansk indeksfond det enkleste valg, fordi beskatningen er mere fordelagtig og indberetningen til SKAT er automatisk.

Beskatningen af indeksfonde afhænger af, om fonden er dansk eller udenlandsk, og hvilken kontotype du bruger.

Danske indeksfonde (aktiebaserede):

• Beskattes som aktieindkomst
• 27% skat op til 61.000 kr. (i 2026) og 42% af gevinst derover
• Realisationsbeskatning — du betaler først skat, når du sælger

Udenlandske ETF'er:

• Beskattes som kapitalindkomst (op til ca. 42%)
• Lagerbeskatning — du betaler skat af urealiseret gevinst hvert år
• Undtagelse: ETF'er på SKATs positivliste beskattes som aktieindkomst

Aktiesparekonto:

• Flat beskatning på 17% (lagerbeskatning)
• Indskudsgrænse: 135.900 kr. i 2026
• Ideel til indeksfonde, der fylder hurtigt op

Mange danskere bruger aktiesparekontoen til indeksfonde og et frit depot til resten af deres investeringer.

Indeksfonde giver stabilitet og risikospredning. Enkeltaktier giver potentielt højere afkast, men med markant højere risiko.

Forestil dig, at du havde lagt hele din opsparing i én aktie. Din formue stiger og falder nu med dén virksomhed. Med en indeksfond er du spredt over mange virksomheder, så én dårlig aktie ikke vælter hele porteføljen.

Mange blander begge dele

Det ene udelukker ikke det andet. En populær tilgang er:

• 70-80% i indeksfonde — som stabil kerne i porteføljen
• 20-30% i enkeltaktier eller andre aktiver — med højere risiko og potentiale

Mange investorer bruger flere investeringsstrategier sideløbende. Det vigtigste er, at du kun investerer penge, du kan undvære i mindst 5-10 år.

At investere i indeksfonde er nemmere, end mange tror. Her er de grundlæggende trin:

1. Vælg en handelsplatform Sammenlign omkostninger og udvalg. Uafhængige platforme som SaxoInvestor, Nordnet og DEGIRO er typisk billigere end bankerne.

2. Opret en konto Du skal verificere din identitet (NemID/MitID). Overvej at oprette en aktiesparekonto for at betale kun 17% i skat.

3. Vælg dine indeksfonde Start med en bred global fond (f.eks. Sparindex INDEX Globale Aktier) eller en dansk fond (f.eks. Sparindex INDEX OMX C25). Tjek ÅOP og fondens historiske afkast.

4. Sæt en fast investering op Mange platforme tilbyder månedsopsparing, hvor du automatisk investerer et fast beløb hver måned. Det fjerner behovet for at time markedet.

Den billigste måde at komme i gang er næsten altid gennem en uafhængig handelsplatform. Sammenlign dine muligheder her:

• Nasdaq OMX Nordic — C25 indekset
• Morningstar — Fondsdata og omkostninger
• SKAT — Positivliste for aktiebaserede ETF'er
• Sparindex — Indeksfonde