Lån penge til at betale din gæld – er det en god idé?
- september 3, 2024
- 6 min. læsetid
- læst 3528 gange
Det er en kendt regel, at man ikke skal tage et nyt lån for at betale gammel gæld. Det er et ganske fornuftigt råd, som langt de fleste mennesker gør klogt i at følge.
Dog er der situationer, hvor det faktisk godt kan betale sig at låne penge til at betale gæld af.
Det kan hjælpe dig med at blive gældfri hurtigt og spare penge på samme tid.
I denne artikel viser vi dig hvordan.
Lån penge til at betale gæld
Det vi taler om kaldes for samlelån. Det betyder, at man finansierer sin eksisterende gæld ved at tage et andet lån.
Det er simpelt.
Du betaler din gæld af ved at tage et nyt lån, der er stort nok til at dække al din gamle gæld.
Sådan kan du “samle” dine lån.
Med andre ord, så kan du låne penge for at betale din gæld. Det er en populær løsning hos danskere, der har uoverskueligt meget gæld.
Det kan være du har en række forskellige, unødvendigt dyre lån, som er svære at holde styr på.
Ikke nok med det, så æder de dit rådighedsbeløb op hver måned.
Hvis du har mange forskellige former for gæld, som alle har en relativt høj rente, kan et lån til indfrielse af gæld ofte betale sig.
Disse gældsformer kunne være forbrugslån, kviklån og kreditkortgæld, som ofte har en rente på 10-25%
Det du skal lede efter, er et billigere lån, som du kan betale gældsposterne ud med.
Eksempel på lån til gæld
Lad os sige, at du har følgende gældsposter:
Gæld | Størrelse | Rente |
---|---|---|
Skattegæld | 45.000 kr. | 8,05% |
Forbrugslån | 35.000 kr. | 11% |
Kreditkort | 20.000 kr. | 18% |
Billån | 100.000 kr. | 4% |
I alt | 200.000 kr. | / |
Bør du samle din gæld i dette tilfælde?
Du bør kun samle gælden, hvis du er i stand til at finde et samlelån, som har lavere omkostninger end din eksisterende gæld.
De tre første gældsposter, skattegælden, forbrugslånet og kreditkortet har høje renter.
Derfor vil det i mange tilfælde være klogt at samle gælden i ét lån.
Kan du låne 100.000 kr. til en rente på under 8%, vil det være kunne betale sig. Du skal dog stadigvæk være opmærksom på andre gebyrer end renten.
Når det kommer til billånet, er renten allerede lav, og derfor vil det sandsynligvis ikke kunne betale sig at indfri det med et lån.
Sammenlign lån og find de bedste vilkår
Hvis du har besluttet dig for at betale din gæld af med et lån, gælder det om at finde lånet med de bedste vilkår.
Når det kommer til lån til gæld, er det bedst at vælge en erfaren långiver eller snakke med din egen bankrådgiver.
Det er typisk her du finder den laveste rente.
Er du i tvivl om, hvor meget lånet kommer til at koste, kan du få en idé om det på långiverens hjemmeside.
Vil du have helt præcise tal, så send en uforpligtende ansøgning. Derefter modtager du et tilbud, skræddersyet til dig og din økonomi.
Kig på tilbuddet, og se om det kan betale sig i forhold til hvor meget dine nuværende gældsposter koster.
Når du tager et lån til gæld, har du to muligheder.
Du skal enten selv kontakte dine forskellige kreditorer og indfri gældsposterne, eller lade långiver gøre det for dig.
Spar penge når du låner for at afbetale gæld
Afbetaling af gæld med lån er ikke kun for dem, der står i gæld til halsen.
Det kan gøre livet lettere for alle, der ønsker at sænke sine månedlige udgifter til gældsposter.
Det kan betale sig at gå sine gældsposter efter i sømmene en gang om året, og se om der er penge at spare.
Ønsker du at lægge ekstra penge til side hver måned? Eller få råd til at tage på ferie?
Hvis din privatøkonomi har forbedret sig, kan du måske forhandle en bedre aftale på plads med din kreditor, så du kan få råd til netop dette.
Fordele ved at låne penge til at betale din gæld
- Lavere rente. Gå efter at få så lav en pris som muligt. Du kan evt. bruge en låneformidler til at indhente flere tilbud med én ansøgning.
- Kortere afbetalingstid. Med et billigere lån, bliver din restgæld betalt hurtigere af, hvis du beholder den samme månedlige ydelse.
- Lavere ydelse. Du kan også vælge en lavere månedlig ydelse for at få mere luft i økonomien. Dermed bliver lånet samlet set dyrere og afbetalingstiden længere, men dit månedlige rådighedsbeløb er højere.
- Slip for unødvendige udgifter. Har du kreditkort slipper du for årsafgift. Ved lån slipper du for gebyrer for Betalingsservice.
- Større overskud. Det er lettere at holde styr på udgifterne for et enkelt lån, end det er for mange små gældsposter. Det kan spare dig for meget stress.
Det skal du overveje før du ansøger om et samlelån
Overvej dette, inden du låner penge til at tilbagebetale din dyre gæld.
- Kan det betale sig? Du kan altid sende en ansøgning låneansøgning for at se, om du kan opnår en bedre rente end dine nuværende gældsposter.
- Søg lån til det samlede beløb. Det beløb du ønsker at låne, bør matche din nuværende gæld.
- Overvej en låneformidler. Låneformidlere sender din ansøgning ud til flere banker, som derefter konkurrerer om dig som kunde. Det giver billigere lån.
- Gældsomlægning. Hvis din økonomi er meget svag, kan du måske ikke blive bevilget et lån. Kontakt i stedet en gældsrådgiver, som kan hjælpe dig med at omlægge din gæld.
Spørgsmål og svar
Hvad koster et lån til gæld?
Et lån til indfrielse af gæld er et almindeligt lån, som tages med et bestemt formål, nemlig til at betale eksisterende gæld. Ligesom andre lån, skal du betale renter på lånet, og muligvis også andre gebyrer, såsom stiftelsesomkostninger og månedlige gebyrer.
Koster det ekstra at indfri sit lån?
Normalt koster det ikke ekstra at indfri sit lån før tid, men enkelte låneudbyder kræver et gebyr for indfrielse før tid.
Hvem indfrier det gamle lån?
Det gør du enten selv, ellers gør din låneudbyder det for dig.
Kan jeg tage lån til skattegæld?
Ja, det kan du godt. I 2021 koster det 8,05% i inddrivelsesrente at have skattegæld. Det giver kun mening at låne penge til skattegæld, hvis du er i stand til at opnå samlede omkostninger, der er lavere end det.