Samlelån for en bedre økonomi
Hvis du har lån og kreditter ved flere forskellige banker og kreditselskaber, kan det være en god idé at tage et samlelån.
Når du tager et samlelån, bliver al din gamle gæld indfriet, så du kan fokusere på at betale et enkelt lån tilbage til en lavere rente.
Det er en kendt regel, at man aldrig skal tage et lån for at betale gammel gæld af. I denne artikel vil vi tale om undtagelsen, der bekræfter reglen, nemlig samlelånet.
Fordele ved samlelån
- Billigere lån. Den mest åbenlyse fordel er, at samlelån ofte er billigere, end hvis du betaler flere forskellige lån af på én gang. Om det er billigere eller ej afhænger dog af långiver og din økonomi.
- Spar penge. Du kan spare utroligt mange penge på at samle dine lån, specielt hvis dine lån har en høj rente, eller du har forbedret din økonomi siden du optog lånene.
- Få bedre overblik over din økonomi. Det kan være svært at overskue at betale 5 forskellige lån af på samme tid. Med samlelån skal du kun holde styr på et enkelt lån, og ikke renter, rykkere, løbetider mm. for en uoverskuelig masse lån.
- Mindre stress. Hvis du føler der er noget du ikke kan overskue, vil du sandsynligvis blive stresset af det. Noget af den stress kan du undgå ved at samle dine lån, så du bedre kan overskue situationen.
- Kom hurtigere ud af din gæld. Med et samlelån kan du ofte skære flere år af din afbetalingsperiode, hvis du har økonomien til det. Måske har du nu en højere indkomst end tidligere, og dermed kan du få en lavere rente og du har råd til at betale mere af hver måned.
- Få større månedligt rådighedsbeløb. Hvis du ønsker et større månedligt rådighedsbeløb, kan du vælge en mindre månedlig afbetaling og en længere løbetid.
Spar penge med samlelån
Mindre lån, såsom kviklån, sms lån, kreditkort, kassekreditter og endda forbrugslån, har ofte en meget høj rente og kort løbetid. Så hvis du har udskudt en afbetaling, bliver lånet lige pludselig dyrt.
Disse lån kan du bruge præcis som du vil, da der ikke skal stilles sikkerhed for dem. Det betyder imidlertid også, lånene kan være meget dyre.
Derfor vil du sandsynligvis spare penge, hvis du samler dine lån ét sted, da du kan få en lavere rente. Det kan specielt være en fordel at samle de mange usikrede lån.
Hvad er vigtigt når du vil samle dine lån?
Når du sender dine ansøgninger, vil du modtage en række forskellige tilbud på samlelån, og så er det godt at vide hvad dine prioriteter er.
Vil du hurtigt ud af din gæld?
Hvis du gerne vil hurtigt ud af din gæld, bør du vælge et samlelån med en høj månedlig afbetaling og en kort afbetalingsperiode.
Ofte kan du banke et samlelån af langt hurtigere, end hvis du har flere mindre lån.
Dette er ofte en god idé, hvis du har fået en god lønforhøjelse, eller på anden måde har øget dit månedlige rådighedsbeløb, siden du optog dine lån.
Udover at du kan betale mere af, kan du også få en lavere rente, fordi din økonomi har forbedret sig.
Vil du have et større rådighedsbeløb hver måned?
Hvis du vil have et større rådighedsbeløb, kan du vælge et samlelån med en længere løbetid og lavere månedlig ydelse. På den måde kan du skabe mere luft i budgettet for dig selv.
Dette er ofte en god idé, hvis det kniber med at betale de månedlige ydelser af på dine nuværende lån. Hvis de i forvejen er høje, kan du sandsynligvis også få en bedre rente, og dermed bliver lånet også billigere.
Det er ikke bindende at ansøge om et lån. Du kan indhente tilbud fra forskellige banker og låneudbydere, og se hvilket der passer dig bedst, før du skriver under.
Hvornår bør du tage et samelån?
Har du kredit, du aldrig har brugt?
Det er ikke altid dumt at have et kreditkort, da det kan være et billigt lån på kort sigt. Det kan dog blive dyrt, hvis du har brugt det meste af din kredit, og aldrig har formået at få beløbet betalt tilbage igen.
Her kan det være billigere at tage et lån til en lavere rente, som du fast betaler af på hver eneste måned.
Har du 2-10 usikrede lån hos forskellige långivere?
Det kan det koste dig en hel del i månedlige gebyrer, hvis du har mange forskellige lån. De fleste långivere tager 15-40 kr. om måneden i administrationsgebyrer.
Dertil kommer selvfølgelig renten for de enkelte lån. Hvis der er nogle af lånene, du ikke betaler af på, står de bare og bliver dyrere.
I dette tilfælde, kan et samlelån være en god idé, så du slipper for de mange månedlige gebyrer.
Vil du hurtigere af med din gæld?
Du kan vælge et samlelån med en højere månedlig ydelse og måske en lavere rente, og så kan du hurtigere få betalt din gæld af.
Vil du have mere luft i budgettet?
Du kan vælge et samlelån med en lavere månedlig ydelse og dermed skabe mere plads i budgettet til det, du ønsker.
Saml dine lån sådan her
Der er to forskellige fremgangsmåder at samle lån på:
- Långiver samler lånene for dig.
- Du samler lånene selv.
For de fleste er det nemmest at lade den nye långiver samle lånene for sig, men det er ikke altid muligt. I dette tilfælde sørger långiver for at udbetale lånet til de långivere du skylder penge, så de lånte penge kommer altså aldrig ind på din konto.
Fordelen i dette er, at långiveren er sikker på, at pengene rente faktisk bliver brugt til gælden, og du slipper selv for papirarbejde.
Du kan også selv samle dine lån. I dette tilfælde bliver samlelånet udbetalt til din konto, hvorefter du selv skal sørge for betale dine eksisterende lån ud.
Det gør du ved at kontakte hver enkelt eksisterende kreditor, og bede om en endelig faktura på lånet.
Det næste skridt
Hvis du har læst med så langt, er du sandsynligvis klar til at samle dine lån. Vi anbefaler at du bruger sammenligningen øverst på siden til at finde en række långivere, der passer til dine kriterier.
Når du har gjort det, så send en ansøgning til hver af dem, og hør hvad de kan tilbyde. Vælg derefter det bedste tilbud, alt efter dine prioriteter.
Det er uforpligtende at ansøge om et lån. Du er ikke bundet til noget, før du underskriver en låneaftale.
Hvad er et samlelån?
Når man tager et samlelån, samler man sin gæld. Det betyder i praksis, at man tager et nyt lån for at udbetale resten af en række eksisterende lån. Ofte har samlelånet en lavere rente, og det er derfor billigere end at blive ved med at betale de gamle lån af. Læs mere nu.
Hvem kan tage et samlelån?
For at tage et samlelån skal du være mindst 18 år gammel, have dansk bopæl og du må ikke være registreret i RKI eller Debitor Registret. Nogle långivere stiller yderligere krav til din indkomst, og du bliver altid kreditvurderet som en del af ansøgningsprocessen.
Er samlelån billige?
Et samlelån har ikke nødvendigvis en lavere rente end andre typer lån. Det kan være tilfældet, men det er ikke en forudsætning. De billigste samlelån bliver givet til låntagere, der har deres økonomi i orden. Hvis du har kreditkort gæld, kviklån eller andre smålån, er samlelånet sandsynligvis billigere.
Kan jeg tage et samlelån trods RKI?
Nej, det kan du ikke.
Hvad er forskellen på samlelån og refinansiering?
Et samlelån er et nyt lån, man tager for at finansiere en række eksisterende lån. Med refinansiering samler man lån under et allerede eksisterende lån.
Hvordan får jeg det billigste samlelån?
Vores råd er at du først sammenligner de forskellige långivere på markedet. Når du så har fundet dem der passer dig bedst, så send hver af dem en ansøgning. Du har større chance for et billigt lån, hvis du ansøger hos adskillige långivere. Sidst men ikke mindst, så forsøg at øge din kreditværdighed så meget som muligt
Hvad er ÅOP?
ÅOP er et nøgletal, der fortæller dig hvor meget du skal betale for et lån. ÅOP står for årlige omkostninger i procent. Jo lavere ÅOP, jo billigere er lånet og omvendt.