Privatøkonomi er for mange af os danskere et privat anliggende, og det kan være svært at finde dem, som tør åbne op og dele ud af deres erfaringer og økonomiske råd.
Financer kårer 11 modige bloggere, der bryder pengetabuet. Vi har sammensat en inspirerende liste med de bedste danske blogs om personlig økonomi.
Hver hjemmeside tilbyder unikke koncepter, ideer og løsninger. Fra FIRE til investering, budgetplanlægning, inspiration til afbetaling af gæld, madplaner og meget andet.
Vores udvalgte bloggere har taget det første skridt og fortæller åbent om deres forhold til penge. Brug tiden på at klikke igennem listen og lad dig blive inspireret.













