Det koster 0,25% af handelssummen, når du bruger Auto FX, som automatisk veksler fra DKK til den valuta du handler i.
Til sammenligning koster det 0,25% hos Nordnet og 0,25% hos SaxoInvestor, så her ligger de tre platforme lige.
Det er også muligt at oprette valutakonti, f.eks. i EUR eller USD. Hvis du veksler via manuel transaktion koster det her 10 EUR + 0,02% af beløbet.
En valutakonto kan altså bedste betale sig, hvis du handler meget i andre valutaer.
Andre handelsgebyrer
Et minus ved DEGIROs priser er, at der er et årligt adgangsgebyr for at handle på andre børser end OMX København.
Adgangsgebyret er maks 0,25% af din porteføljeværdi, dog højst 2,50 EUR (ca. 19 kr.) per børs per år.
Du betaler kun gebyret for børser, du har handlet på i det pågældende kalenderår.
Så hvis du i et givent år handler på en tysk, amerikansk og engelsk børs, skal du betale op til 7,50 EUR (ca. 56 kr.) i alt det år.
Det er ikke en høj årlig pris, men det gør det mere kompliceret at regne ud, hvad det koster samlet set.
Specielt hvis du handler på mange forskellige børser i løbet af et år, kan disse smågebyrer betyde noget for dit samlede afkast.
Realtid kurser
Du kan gratis se realtid kurser for de måske vigtigste børser man bruger som dansk investor, men ikke alle.
Som du kan se på skærmklippet herunder, koster det 5 EUR per måned (ca. 37 kr.), hvis du vil se realtidskurser for det amerikanske NASDAQ.