Hvad er topskat procenten i 2026?

Topskat procent er 7,5 % i 2026, hvis du mener den nye topskat. Den gælder kun for personlig indkomst over 777.900 kr. efter AM-bidrag.

Men her kommer det lille skatteknæk: Den gamle topskat på 15 % er ikke bare fortsat under samme navn. Fra 2026 hedder den første del mellemskat, og der er kommet en ny topskat ovenpå.

Derfor kan to personer tale om topskat og mene to forskellige ting. Den ene mener den gamle topskat, som nu hedder mellemskat. Den anden mener den nye topskat, som først starter højere oppe i indkomsten.

Hvis du vil have hele overblikket over regler, grænser og eksempler, har vi også en samlet guide til topskat. Denne side svarer helt konkret på procenten og regnestykket bag.

Her er de aktuelle satser, når folk søger efter topskat procent eller topskat 2026.

Bemærk især kolonnen med cirka-løn før AM-bidrag. Skattestyrelsen opgør grænserne efter AM-bidrag, og det er her mange regner forkert. Hvis din løn står før AM-bidrag, skal der først trækkes 8 % fra, før du sammenligner med grænserne.

Både ja og nej. Hvis du tænker på den gamle topskat, er svaret nej. Den tidligere topskat på 15 % hedder fra 2026 mellemskat på 7,5 %, og den nye topskat på 7,5 % starter først ved en højere grænse.

Hvis din personlige indkomst efter AM-bidrag er over 777.900 kr., betaler du derfor både mellemskat og ny topskat af noget af indkomsten. På den del, der ligger over den nye topskattegrænse 2026, svarer de to ekstra statsskatter tilsammen til 15 %.

Det er grunden til, at topskat stadig føles som 15 % for mange højtlønnede. Navnene er ændret, men effekten kan ligne det gamle system, når du er over begge grænser.

Kommer du derimod kun over 641.200 kr. efter AM-bidrag, men under 777.900 kr., betaler du mellemskat. Ikke den nye topskat.

Topskat beregnes marginalt. Det betyder, at den ekstra procent kun rammer indkomsten over grænsen.

Lad os tage en person med 800.000 kr. i personlig indkomst efter AM-bidrag.

• Mellemskat: 800.000 kr. minus 641.200 kr. = 158.800 kr.
• 7,5 % af 158.800 kr. = 11.910 kr.
• Topskat: 800.000 kr. minus 777.900 kr. = 22.100 kr.
• 7,5 % af 22.100 kr. = 1.657,50 kr.

Den samlede ekstra statsskat fra mellemskat og topskat bliver i eksemplet 13.567,50 kr. Derudover kommer bundskat, kommuneskat, eventuel kirkeskat og AM-bidrag.

Det er altså ikke sådan, at hele indkomsten på 800.000 kr. beskattes med topskat. Kun delen over grænserne ryger i de øverste bakker.

Både A-indkomst og B-indkomst kan indgå i beregningen. Det kan være løn, honorarer og anden personlig indkomst, alt efter hvordan indkomsten er registreret.

Mellemskatten kan også ramme positiv nettokapitalindkomst over bundfradraget på 55.000 kr. i 2026. Det er især relevant, hvis du har renteindtægter eller anden kapitalindkomst.

Aktieindkomst er en anden kasse. Udbytte og gevinst på aktier beskattes efter aktiereglerne med 27 % og 42 % i 2026, ikke som almindelig topskat. Hvis du investerer, kan du derfor med fordel læse vores guide til skat af aktier og vores gennemgang af aktiesparekonto.

Skat er desværre ikke et køkkenskab med pæne etiketter. Der er flere skuffer, og indkomsttypen afgør, hvilken skuffe pengene lander i.

Du betaler først den nye topskat, når din personlige indkomst overstiger 777.900 kr. efter AM-bidrag. Ligger du under den grænse, men over 641.200 kr., rammer du mellemskatten.

I praksis svarer den nye topskattegrænse til en løn på cirka 845.543 kr. før AM-bidrag, hvis vi ser helt simpelt på regnestykket. Har du fradrag, pension, B-indkomst eller andre forhold, kan billedet ændre sig.

Derfor er forskudsopgørelsen stadig dit bedste styringsværktøj. Når din løn ændrer sig, eller du får ekstra B-indkomst, bør du rette den. Det gør ikke skatten lavere i sig selv, men det kan spare dig for en irriterende restskat senere.

Vil du have bedre styr på hvad der faktisk lander på kontoen, så start med et simpelt budgetskema. Topskat handler om de øverste kroner. Din hverdag køres stadig af det beløb, du har tilbage efter skat, bolig, mad og faste udgifter.

Den vigtigste pointe er enkel: Du mister ikke pludselig en stor del af hele din løn, fordi du krydser en grænse.

Du betaler en ekstra procent af den del, der ligger over grænsen. Det er som at fylde vand i flere beholdere. Først fyldes de almindelige beholdere. Derefter løber de øverste kroner ind i mellemskat, topskat og for meget høje indkomster toptopskat.

Hvis du får en lønstigning, er det derfor næsten altid bedre at tjene mere. En del af den ekstra løn går til skat, men ikke det hele.

Det, du skal holde øje med, er i stedet likviditeten. Hvis forskudsopgørelsen er sat for lavt, kan du få for meget udbetalt i løbet af året og ende med restskat. Hvis den er sat for højt, låner du i praksis staten penge gratis indtil årsopgørelsen.

Ret tallene, når virkeligheden ændrer sig. Ikke hver uge. Men når en ny løn, bonus, honorar eller større indkomstændring gør de gamle tal skæve.