Nye regler for kviklån – godt eller skidt?

  • november 1, 2024
  • 5 min. læsetid
  • Read Icon læst 2472 gange

Den 1. januar 2017 trådte en ny lov i kraft. De ellers lynhurtige kviklån har mistet en af deres vigtigste egenskaber, nemlig at være lynhurtige.

I stedet for at få pengene udbetalt øjeblikkeligt, blev der indført en såkaldt “obligatorisk tænkepause” på 48 timer.

Vil denne lov virkelig hjælpe, eller er der smuthuller at finde?

Når man som låntager er blevet godkendt til lånet, skal man altså vente i yderligere 48 timer, før man kan takke ja til lånet og modtage pengene.

Denne lov skal hjælpe danskerne med at tænke sig ekstra godt om, så de ikke ender i økonomiske problemer.

I denne artikel vil vi kigge nærmere på fordele og ulemper ved den nye lov.

Hvem vil den hjælpe og hvem vil den ikke?

Kviklånet er blevet mindre kvikt – det betyder loven

En undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrrelsen tilbage i 2015 har vist, at over 40% af danske låntagere fortryder deres lån.

Loven er indført på dette grundlag. Samtidig er antallet af kviklån steget kraftigt de seneste år.

Her på siden sammenligner vi som bekendt Danmarks forskellige lån, og deriblandt findes også kviklån.

Vores mål med det er at skabe en sti i den ellers tætpakkede jungle af lån i Danmark.

Vi mener altid, at man skal beskytte forbrugerne. Det prøver vi selv at gøre, men vil denne lov virke som tiltænkt?

Smuthul – kan dette presse danskerne til at tage forbrugslån i stedet?

En del af loven lyder som følger:

I § 4 indsættes som nr. 17:

»17) Kortfristet forbrugslån: Kreditaftale, som indgås mellem en forbruger og en kreditgiver, der ikke er et pengeinstitut, uden sikkerhedsstillelse og uden betingelse om køb af en vare eller tjenesteydelse, hvor løbetiden maksimalt er tre måneder.«

Det er altså kun lån, der har en tilbagebetalingstid på under 3 måneder, hvor de 48 timers betænkningstid gælder. Derfor gælder loven kun for kviklån.

Det betyder, at hvis du står i en butik og vil købe et TV til 5.000 kr på afbetaling over 12 måneder, kan du stadig låne pengene med det samme.

Det er altså kun långivere, der tilbyder kviklån, der bliver ramt af ændringerne.

Men der findes mange låneselskaber, der tilbyder lån på 3.000-10.000 kr. over en længere periode end 3 måneder.

Disse lån er faktisk ofte dyrere end kviklån på den lange bane.

Så dem der før ville have taget et kviklån, kommer måske i stedet af med flere penge på den lange bane ved at tage et forbrugslån.

Her er et eksempel

  • Kviklån på 5.000 kr i 1 måned: Samlet tilbagebetaling på 7.083,33 kr
  • Forbrugslån på 5.000 kr i 6 måneder: Samlet tilbagebetaling på 7.431,59 kr

Nogle gange kan man som førstegangslånende tage et kviklån uden renter og gebyrer.

I ovenstående eksempel er der taget udgangspunkt i en tilbagevendende kunde.

Alle renter og gebyrer er medregnet.

Selvfølgelig skal det siges, at du med et forbrugslån skal betale en mindre ydelse hver måned.

Dermed har du et større rådighedsbeløb hver måned, hvor du med kviklånet skal betale det hele tilbage på én gang.

Men hele pointen med kviklånet er jo, at man kan låne til noget, man står og mangler lige her og nu.

Denne konkurrencemæssige fordel fjernes med den nye lov. Du kan læse det fulde lovforslag her.

Disse personer vil loven hjælpe

Kviklån bruges ofte til at foretage impulskøb. Typisk er det de mindst velhavende danskere, der har en tendens til at tage mange kviklån.

Det kan også ses på statistikkerne fra samme undersøgelse.

Det har nemlig vist sig, at ca. 1 ud af 4 låntagere overskrider sin betalingsfrist med mindst 30 dage.

I hele 14% af tilfældene ender sagen hos inkasso.

Alt andet lige, vil de 48 timers betænkningstid hjælpe nogle danskere med at tage en bedre beslutning.

Det sker, at vi modtager beskeder fra mennesker, der skulle have overvejet lånets betingelser en ekstra gang, inden de underskrev aftalen.

Konklusion – vil den nye lov virke som tænkt?

Om loven vil have den tænkte effekt, kan vi kun gisne om på nuværende tidspunkt.

Om et års tid kan vi kigge på resultaterne, og se om danskerne er blevet mere ansvarlige.

Man kan sige, at de mange begrænses for at hjælpe de få. For procentvis bliver de fleste lån jo betalt tilbage til tiden.

Lovforslaget gør det sværere at låne penge med det samme. Tid er det mest værdifulde vi har.

Hvad synes du om den nye lovændring? Din mening betyder meget for os, efterlad den gerne i en kommentar under denne artikel!

Læs mere om kreditaftaleloven her.

Opdatering

Det er sjovt at kigge tilbage på dette indlæg, for nu ved vi, hvordan långiverne har håndteret lovændringen.

I stedet for kviklån, tilbyder långiverne nu kreditaftaler, meget lignende en typisk kassekredit.

En kreditaftale har ingen fast løbetid, og kan derfor godt udbetales med det samme. Samtidig kan låntager vælge at betale pengene tilbage når som helst.

Du kan altså betale kreditten ud efter 14 dage, 30 dage, 60 dage, eller lade kreditten løbe i et år

Var denne artikel brugbar?

Vær den første til at give feedback

Forfatter Paw Vej

Paw Vej er leder for det danske marked hos Financer.com, hvor han har arbejdet siden 2016. Hans ekspertise falder inden for lån, kreditkort og investering, og hans artikler om de samme emner er blevet læst af mere end 1,5 millioner danskere. Paw er citeret af både danske FINANS og internationale Forbes.

Del på
Read Icon læst 2472 gange

Udforsk vores emner

Du gør en forskel når du bruger Financer  Lær mere