Statistik over realkreditlån i Danmark 2026

Statistik over realkreditlån i Danmark viser, hvor tungt boligfinansieringen ligger i danskernes økonomi. Ikke bare som et tal i milliarder, men som konkrete lån, rentetyper, afdragsfrihed og månedlige renteudgifter.

Et realkreditlån er normalt den store, langsomme motor under et boligkøb. Banken kan stadig være med i finansieringen, men realkreditdelen er den, der fylder mest i statistikken. Derfor er tallene på denne side trukket fra realkreditinstitutterne, Nationalbankens mikrodata og Danmarks Statistiks boligbyrdeopgørelse.

Nyeste månedstal er maj 2026, mikrodata er 1. kvartal 2026, og boligbyrden er fra 2025. Brug tallene som et nøgternt kort over markedet, ikke som et personligt lånetilbud.

Denne side er først og fremmest realkreditlån statistik. Den samler officielle tal om restgæld, nye lån, renter, bidrag, afdragsfrihed og låntagere. Det er ikke en liste over aktuelle tilbud fra realkreditinstitutter.

Når vi skriver realkreditgæld Danmark, bruger vi Nationalbankens nominelle ultimobalance. Det betyder restgæld målt ved månedens udgang. Når vi skriver danskernes realkreditgæld, skelner vi mellem alle husholdninger og mikrodata for lønmodtagere, pensionister mv.

Realkreditrenter vises både for nye lån og udestående gæld. Det er nyttigt, fordi nye lån reagerer hurtigere på markedet, mens den samlede gæld er som et stort skib. Det vender langsommere.

Husholdningernes realkreditgæld er vokset markant over de seneste 20 år. I maj 2006 lå realkreditinstitutternes udlån til husholdninger på 1.311,0 mia. kr. I maj 2026 var tallet 2.104,5 mia. kr. i den lange DNMUDL-serie. Det er en stigning på cirka 60,5%.

Stigningen har dog ikke været en lige linje. Fra maj 2022 til maj 2024 faldt realkreditgælden fra 2.112,9 mia. kr. til 2.046,3 mia. kr. Siden er den steget igen. Maj 2026 ligger 28,4 mia. kr. højere end maj 2025.

Det er ikke mærkeligt, at realkredit fylder så meget i dansk privatøkonomi. For mange boligejere er det den største faste økonomiske forpligtelse, de nogensinde får. Derfor bør du regne på ydelsen, før du vælger lån. Her kan en realkreditlån beregner give et mere konkret billede.

Ser vi kun på husholdningernes realkredit i ejerboliger og fritidshuse, lå restgælden på 1.853,5 mia. kr. i maj 2026. Heraf var 756,9 mia. kr. fastforrentet, mens 1.096,7 mia. kr. var variabelt forrentet. Det svarer til 40,8% fast rente og 59,2% variabel rente.

Afdragsfrihed fylder næsten lige så meget som lån med afdrag. Realkredit med afdrag udgjorde 956,6 mia. kr., mens realkredit uden afdrag udgjorde 896,9 mia. kr.. Det er 48,4% uden afdrag.

Det lyder måske teknisk, men det er her risikoen bor. Variabel rente og afdragsfrihed kan give luft i budgettet i dag, men også gøre økonomien mere følsom senere. Vil du forstå mekanikken, kan du læse mere om afdragsfrie lån.

Nationalbankens mikrodata gør tallene mere menneskelige. I 1. kvartal 2026 havde lønmodtagere, pensionister mv. 1.646.031 realkreditlåntagere. Der var 1.254.426 realkreditlån i samme opgørelse.

Antallet af låntagere faldt lidt fra 1.649.799 året før, men den samlede restgæld steg fra 1.669,6 mia. kr. til 1.723,2 mia. kr.. Færre låntagere, højere restgæld. Det er et ret præcist billede af et boligmarked, hvor priser og lånestørrelser betyder mere end antallet af personer med lån.

Medianen var 799.000 kr. per låntager. Den øvre kvartil lå på 1.298.000 kr., og den øvre decil lå på 1.959.000 kr.. Med andre ord har den øverste tiendedel af låntagerne næsten 2 mio. kr. eller mere i realkreditrestgæld.

På udestående realkreditgæld var den gennemsnitlige effektive rente inkl. bidrag 3,40% i maj 2026. Året før var den 3,35%. Bidragssatsen lå på 0,807%, lidt lavere end 0,815% året før.

På nye realkreditudlån til husholdninger var den effektive rente inkl. bidrag 3,963% i maj 2026. Bidragssatsen på nye lån var 0,751%. Nationalbanken viser også ÅOP for nye realkreditlån, men tabellen har en note om, at ÅOP-data ikke er retvisende fra april 2025 og ventes revideret. Derfor bruger vi primært effektiv rente inkl. bidrag i denne artikel.

Hvis du sammenligner konkrete lån, er ÅOP stadig relevant. Bare husk, at en statistikserie og et konkret lånetilbud ikke er det samme.

Nye realkreditudlån til husholdninger var 26,5 mia. kr. i maj 2026. Det er lavere end 30,8 mia. kr. i maj 2025.

Rentebindingen var delt ret tydeligt. Lån med rentefiksering op til og med 1 år fyldte 6,4 mia. kr.. Rentefiksering over 1 år og op til 5 år fyldte 9,9 mia. kr., mens rentefiksering over 10 år fyldte 10,2 mia. kr..

Det er her, boligejerens temperament møder regnearket. Kort rentebinding kan føles billigere, indtil renten flytter sig. Lang rentebinding kan føles dyrere, indtil roen bliver noget værd.

Hele realkreditmarkedet, altså alle danske sektorer, var 3.331,3 mia. kr. i maj 2026. Ejerboliger og fritidshuse var den største kategori med 1.856,2 mia. kr., svarende til 55,7% af markedet.

Private udlejningsejendomme fyldte 539,4 mia. kr., kontor og forretning 311,6 mia. kr., landbrug mv. 261,4 mia. kr., og alment boligbyggeri 237,9 mia. kr..

Det er grunden til, at realkredit ikke kun er et privatøkonomisk emne. Det er også en stor del af finansieringen bag boliger, erhvervsejendomme og landbrug.

Realkreditstatistikken fortæller ikke alene, hvordan det føles at betale for boligen. Derfor er Danmarks Statistiks boligbyrde nyttig som supplement. I 2025 svarede 11% af personerne, at boligudgiften var en tung byrde. 33% kaldte den noget af en byrde, mens 56% sagde, at den ikke var noget problem.

For enlige med børn var billedet hårdere. 33% oplevede boligudgiften som en tung byrde, 42% som noget af en byrde, og kun 25% sagde, at den ikke var noget problem.

Alder betyder også noget. Blandt 20-59-årige var andelen med tung boligbyrde 13%. Blandt personer på 60 år og derover var den 6%. Det passer godt med hverdagsbilledet: gælden er ofte tungest midt i livet, hvor bolig, børn og arbejde rammer samtidig.

Vil du koble boligbyrden til din egen økonomi, kan du bruge guiden om hvor meget du kan låne som næste skridt.

Danmark skiller sig ud i Europa, fordi realkreditmarkedet er stort, gammelt og meget integreret i boligmarkedet. OECDs household debt-indikator er ikke et rent realkreditmål, men den er god til kontekst, fordi den tæller husholdningernes gæld, primært boliglån og forbrugskredit, som andel af disponibel indkomst.

Den vigtige pointe er ikke, at Danmark har én bestemt placering på en rangliste. Pointen er, at danskernes bruttogæld er høj, mens mange samtidig har boligformue og pensionsformue. Derfor kan et højt gældstal både være et risikosignal og et tegn på et boligmarked, hvor gæld og formue ligger tæt op ad hinanden.

Når du sammenligner Danmark med Sverige, Norge eller Finland, skal du derfor passe på med at sammenligne realkreditgæld én til én. Lånetyper, skatteregler, pensionssystemer og boligmarkedets struktur er forskellige. Tallene her er stærkest til Danmark, hvor kilderne er direkte fra Nationalbanken og Danmarks Statistik.

Der findes ikke én officiel prognose, der siger præcis, hvor danskernes realkreditgæld ender de næste tre år. Men de nyeste tal viser retningen lige nu. Husholdningernes realkreditgæld steg med 33,5 mia. kr. i årets første fem måneder af 2026. Ejerboliger og fritidshuse stod for 29,7 mia. kr. af stigningen.

Hvis nye udlån fortsætter på omtrent samme niveau som i maj 2026, vil rentebinding og afdragsfrihed stadig være de vigtigste ting at holde øje med. Ikke fordi alle med variabel rente er i problemer, men fordi ændringer i renten rammer den gruppe hurtigere.

For den enkelte boligejer er det mere praktisk at spørge: Kan budgettet klare en højere ydelse? Hvor længe skal renten være låst? Og hvor meget friværdi er der reelt? Hvis du overvejer at bruge boligen som økonomisk buffer, så læs også vores guide til lån i friværdi.

Tallene er afrundet, så de kan læses uden lommeregner. Beløb i Nationalbankens tabeller er ofte angivet i mio. kr. Vi har omregnet dem til mia. kr. eller kr. per låntager, når det gør teksten lettere at bruge.

DNRUDDK bruges til den nyeste realkreditbalance, lånestruktur, afdrag, rentetype, valuta og ejendomskategorier. DNMUDL bruges til den lange historiske serie. DNMUF1 bruges til låntagere, antal lån og restgæld per låntager. DNRNURI og DNRUURI bruges til nye lån, renter og bidrag. SILC3B bruges til boligbyrde.

Der er nogle vigtige forbehold. Mikrodata i DNMUF1 dækker sektor 1430, altså lønmodtagere, pensionister mv., og er ikke identisk med alle husholdninger. Nationalbanken har også en note om, at ÅOP-data for nye realkreditlån ikke er retvisende fra april 2025. Derfor bruger vi effektiv rente inkl. bidrag, når renten skal sammenlignes.