WIKI

Hvad er et kreditkort?

Vigtig info

  • Et kreditkort er et betalingskort, hvor pengene ikke trækkes fra din konto med det samme.
  • Når du bruger et kreditkort, låner du penge af kortudstederen, som skal betales tilbage med renter.
  • Kreditkort er typisk fysiske, i form af et plastik- eller metalkort, men kan også bruges virtuelt gennem Apple Pay, Google Pay eller Mobile Pay.
Forfatter  Paw Vej
Opdateret: januar 18, 2024

Hvad er et kreditkort?

Et kreditkort er et almindelig betalingskort, som udstedes af en bank eller anden kortudsteder. 

Modsat et almindeligt betalingskort, trækkes pengene ikke fra din konto med det samme. Du handler altså på kredit, og pengene trækkes først på et senere tidspunkt.

Kreditkort er typisk lavet af plastik eller metal, men kan i dag også være virtuelle og bruges via Apple Pay, Google Pay eller Mobile Pay.

Når du bruger et kreditkort, låner du penge af kortudstederen. 

Sådan fungerer kreditkort

  1. Du foretager en almindelig betaling i en butik eller online.
  2. Din kortudsteder betaler for handlen, og pengene trækkes ikke fra din konto endnu.
  3. Du modtager et girokort på månedlig basis, som skal betales til kortudstederen.

30-60 dages kredit

Kreditkort har typisk en kreditperiode på 30-60 dage. F.eks. har Norwegian kortet en periode på 45 dage, mens Resurs World har en periode på 60 dage.

Et kreditkort bliver typisk opgjort d. 15 i måneden, hvilket er grunden til 45 dages kreditperiode er meget almindeligt.

Rentefri perioder

En række kreditkort har rentefri perioder. Det betyder, at kreditten er gratis i et bestemt antal dage, typisk 30-60.

Når perioden overskrides, skal der så betales renter.

Kreditgrænse op til 100.000 kr.

Et typisk kreditkort vil have en kreditgrænse på alt fra 5.000-100.000 kr., afhængig af din kreditværdighed.

Det er muligt at have en endnu højere kreditgrænse, men det kræver typisk en meget god kreditværdighed, og at du ansøger om det hos din bank.

Hvad koster et kreditkort?

Et kreditkort er ikke gratis, for du låner penge, når du bruger dit kortet.

  • Oprettelsesgebyrer: Den pris det koster at oprette kortet. I nogle tilfælde er det gratis.
  • Årsomkostninger: Hvad det koster at have kortet per år. Nogle kreditkort er uden årsomkostninger.
  • Renteomkostninger: Den fleste kreditkort har en rente på 10-25%, hvilket gør kreditkort til relativt dyre lån.
  • Transaktionsgebyrer: Hvis du vil hæve penge på kortet, skal du typisk betale et fast gebyr plus en procentdel af beløbet for det. F.eks. 35 kr. + 2%. Der findes dog kort uden disse gebyrer.

Fordele og ulemper ved kreditkort

Fordele ved kreditkort


  • Du kan opnå cashback, rejseforsikring og rabatter, når du bruger kortet.
  • Kreditkort kan bruges til betaling i hverdagen, så du behøver ikke have kontanter med rundt.
  • I modsætning til Dankort, kan de fleste kreditkort bruges i udlandet uden problemer.

    Ulemper ved kreditkort

  • Når du bruger kortet, låner du penge, hvilket ikke er gratis. Det kan altså være dyrere at bruge et kreditkort fremfor et almindeligt betalingskort.

  • Det er nemt at bruge ekstra penge, som du i virkeligheden ikke har, fordi det er så nemt at svinge kortet.

Vil du have et kreditkort?

Vi har samlet Danmarks kreditkort i et stort overblik, så du nemt kan finde det bedste kreditkort for dig.

Var denne artikel brugbar?

Vær den første til at give feedback

Gennemsigtighed i indhold
Hos Financer.com dedikerer vi os til at hjælpe dig med din privatøkonomi. Alt indhold her på siden følger vores redaktionelle retningslinjer. Vi er åbne omkring, hvordan vi anmelder produkter og tjenester i vores anmeldelsesproces, og hvordan vi tjener penge i vores annoncøreroplysninger.
Forfatter Paw Vej

Paw Vej er leder for det danske marked hos Financer.com, hvor han har arbejdet siden 2016. Hans ekspertise falder inden for lån, kreditkort og investering, og hans artikler om de samme emner er blevet læst af mere end 1,5 millioner danskere. Paw er citeret af både danske FINANS og internationale Forbes.

Del på
Read Icon læst 260 gange

Du gør en forskel når du bruger Financer  Lær mere